Forfatter
Brevet er skrevet af apostlen Johannes. Han har også skrevet det andet og tredje Johannesbrev, Johannesevangeliet og Johannes Åbenbaring.
Johannes blev en gammel mand, og vi regner med at dette brev blev skrevet hen mod slutningen af det første århundrede.
Det store brev om frelsesvished
Johannes ønsker med sit brev at gøre læseren sikker på, at han er frelst. Brevet er en indføring i frelsesvished.
I slutningen af brevet skriver han:
«Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv» (1. Joh 5,13)
I starten af brevet skriver han:
« Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.». (1. Joh 1,4)
Du slipper for at føle eller gætte på om du er frelst. Du kan vide. Der er tre tegn, som han skitserer for dig. Når disse tre tegn er der, kan du sikkert vide, at du har evigt liv.
Når du læser brevet, så læg mærke til alle de gange Johannes bruger verbet «at vide»:
Som eksempel, se 2,5b: «Deraf ved vi, at vi er i ham.» og 5,19: «Vi ved, at vi er af Gud.»
Hvordan kan vi vide at dette er vigtige tegn?
Fordi Jesus har sagt det og fordi Johannes videreformidler det, han selv har hørt af Jesus.
Og netop sådan begynder han brevet:
«Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord… det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer…» (1. Joh 1,1-3a)
«Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer» (1. Joh 1,5a)
Dette budskab er kort og enkelt. Og det er dette budskab fra Jesus, som hele brevet bygger på. Det er altså ud af det budskab, at vi kan genkende vores tro og dermed sikkert vide, at vi har evigt liv.
Budskabet er: «Gud er lys, og der er intet mørke i ham.» (1. Joh 1,5b)
At vandre i lyset
Når Gud er sådan, viser det os, hvordan det sande liv med Gud ser ud: «Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset…» (1. Joh 1,6-7a)
Det er i dette livsfællesskab med Jesus, at troen vokser og bliver bevaret. Det er den som vandrer i dette lys, det siges om, at: «Jesu, hans søns blod renser os fra al synd». (1. Joh 1,7b)
Den som…
Når du læser brevet, så læg mærke til hvor mange gange Johannes bruger udrykket «Den som…».
Det er et udryk som er sjælesørgerisk ment. Det angiver ingen undtagelser. Det giver vished og tryghed. Genkender du dig i disse «den-som-beskrivelser», er det, dér du er. Hvad du føler eller tror betyder ikke noget, for det er «den-som-beskrivelsen», som giver vished. Det er skrevet til trøst.
Skemabrevet
Så kommer vi til de tre letgenkendelige punkter, som vi kan uddrage af Johannes’ beskrivelse af vandringen i lyset og vandringen i mørket.
Det er som om Johannes sætter to kolonner op, en sort og en hvid. Så beskriver han den, som hører til i mørkets kolonne. Og han beskriver den, som hører til i lysets kolonne. Han beskriver det så konkret og let, at alle ved, hvilken kolonne de hører til i.
Johannes er så sikker på troens tre kendetegn, at han ikke bryder sig om, at nogen skulle tro eller mene noget andet, end det tegnene vidner om. Ofte argumenterer han sådan: «Hvis vi siger at vi… men gør… da…». Hvis tegnene siger noget andet end vores overbevisning, siger han, at vi «bedrager os selv» (1,8) Så sikre er disse tegn på den levende tro!
Troens tre tegn
Gennem hele brevet vil du se, at det i realiteten er tre temaer han tager op. Disse tre tematikker er ikke nævnt punktvis, men de flettes ind i hinanden gennem hele brevet.
1) Dit forhold til synden
Du ved selv, om du siger, at du har synd eller ikke. Du ved selv, om du bekender din synd eller ikke. Du ved selv, om du forsvarer synden og lever i den, eller ikke. Du ved selv, om du kæmper mod synden eller ikke. Du ved selv, om det er noget som du har sluttet fred med.
Det er det første tegn på en levende, sand og frelsende tro. Den som lever i nåden, altså bekender, omvender sig fra og kæmper mod al sin synd, er frelst. De andre er ikke.
Se f.eks. 1. Joh 1,8-10:
«Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.»
2) Dit forhold til Guds ord
Du ved selv, hvordan du forholder dig til Guds ord. Tror du ordet og holder det for sandt, eller er der ting i Guds ord, som du ønsker at omgås, forandre eller sætte ud af gyldighed? Du ved selv om du elsker og forsvarer Guds ord, eller om du kæmper imod noget i Guds ord.
Bibelen taler jo ellers også om at lægge noget til eller trække noget fra. Jesus siger, at ikke et bogstav eller tøddel skal ændres, for da ændres også indholdet og meningen. Selv detaljerne i Guds ord er vigtige, og ikke bare «de store linjer».
Og du ved selv, hvor du er i forhold til dette. Johannes skriver blandt andet i 1. Joh 2,3-5:
«Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham.»
3) Dit forhold til mennesker
Du ved selv, om du elsker mennesker eller ikke. Du ved selv om du hjælper mennesker når du har mulighed for det, eller om du ikke gør det.
At elske alle mennesker kan man ikke selv bestemme sig for at gøre, det er noget som Gud giver og som vokser ud af nådefællesskabet med ham. Johannes skriver blandt andet i 1. Joh 4,7-8:
«Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed».
Og i 1. Joh 4,19-20:
«Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.»
Og når vi alligevel synder
Johannes kræver ikke syndfrihed og fuldkommenhed. Han beskriver den nye natur. Den nye natur kendetegnes ved: «Enhver, som … renser sig selv, ligesom han er ren. (1. Joh 3,3)
For hele vores frelse ligger i, at «han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder». (1. Joh 2,2)
Og når Jesus har sonet vores synd, og vi har hele vores tryghed i det, ønsker den nye natur at vandre i lyset og i livsfællesskabet med Jesus.
«Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv.» (1. Joh 5,13)
Artiklen er tidligere udgivet på foross.no. Oversat af Enok Breum Mogensen.
