At slippe af med skammen

Det at skam forbundet med seksualiteten opstår, kan hænge sammen med, at seksualitet i de kristne ungdomsmiljøer og fællesskaber har været og nogle steder fortsat er et følsomt emne. Det kan være svært at finde sproget for den gode samtale for emner, der vedrører vores seksualitet, hvilket kan gøre det vanskeligt at tale åbent og ærligt om spørgsmål, usikkerhed og ikke mindst forskellige holdninger og opfattelser. Hvis det er tilfældet, kan samtalen alt for let blive meget sort/hvid og bære præg af næsten udelukkende at have fokus på de seksuelle forbud – at vi skal vente med sex, til vi er gift og leve i monogame heteroseksuelle forhold – og nærmest ikke italesætte alt det skønne, lystbetonede og vanskelige ved det seksuelle samliv med ens ægtefælle.

Vi må spørge os selv, om en del af problemet kan være, at seksualvejledningen til de unge i vores kristne fællesskaber først og fremmest har været båret af udsagnet om, at hvis bare I venter, til I bliver gift, bliver det godt og fint.

For hvad så, hvis vi ikke formåede at vente? Og hvad så hvis det ikke var spor godt og fint, når vi blev gift?

En anden årsag til, at der opstår skam i forbindelse med seksualiteten, kan være, at der en årrække har været for stort fokus på at beskrive, hvordan mandens og kvindens seksualitet er forskellig. Ikke fordi den ikke er forskellig, for det er den, men fordi det kan give et stereotypt billede af, hvordan mandens seksualitet er, og hvordan kvindens seksualitet er.

Sat på spidsen har der været tradition for at italesætte den mandlige seksualitet som et meget stærkt fysisk behov, han har ret til at få udløsning for, hvorimod den kvindelige seksualitet vækkes gennem nærhed og intimitet.

Det kan nemt opfattes på den måde, at det først og fremmest er kvindens ansvar ikke at ægge mandens seksuelle behov, hvilket betyder, at det primært er kvindens ansvar at sørge for, at de venter med sex til efter vielsen. Lysten til sex kan i den fortolkning blive til noget negativt og syndigt. Og det er ikke først og fremmest kvindens ansvar at holde igen og sørge for at vente. Det er et fælles ansvar, som begge parter har lige stor andel i.

Hvis man på denne måde gennem hele sin barndom og ungdom er blevet mødt med en holdning om, at lyst til sex ikke er noget, man snakker om, kan det meget vel være grundstenen til en dybtliggende skam over ens seksualitet. Men der er ikke noget syndigt i at have og føle lyst. Heller ikke som kvinde. Det er givet os af Gud. Derfor skal vi være varsomme med at tale om lysten til sex som noget, først og fremmest mænd oplever. For det kan alt for nemt føre til skam for alle de kvinder, som også har lyst til sex. En skam som knytter sig til en helt grundlæggende del af, hvem man er, og ikke bare en skyldfølelse over noget, man har gjort. For lysten er der i udgangspunktet for de fleste. Uanset om man er mand eller kvinde, og uanset om lysten kommer til udtryk på forskellig måde og vækkes af forskelligt.

En tredje årsag kan komme af, at det seksuelle samliv i ægteskabet, som meget andet, bliver ramt af, at sex er en præstation, der skal lykkes for en. Man skal kunne give sin ægtefælle god sex. Men hvad så når man ikke har lyst til sex? Eller når det bare slet ikke lykkes, eller man (endnu engang) ikke kunne få orgasme, selvom man egentlig havde lyst? Er man så ikke en god (nok) ægtefælle? Også her ser vi desværre tegn på, at det oftest er kvinden, der tager ansvaret på sig, når det seksuelle samliv mislykkes.¹Dette er der lavet forskellige studier på. Fx https://ujcontent.uj.ac.za/esploro/outputs/graduate/Gender-differences-in-the-attribution-of/9910229607691, https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1743609515331052 og https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8240332/pdf/main.pdf

Men målet er måske ikke at have så meget og så fantastisk sex som muligt. Det væsentlige er at have det godt med at være den, man er, sammen med den, man deler livet med. Man skal favne og omfavne både sig selv og sin ægtefælle.

En bibelsk forståelse af seksualitet

Som kristne kan vi stole på Bibelens vejledning som den gode ramme for seksualiteten. En ramme, som er baseret på kærlighed, forpligtelse, troskab og gensidig respekt for, at seksualiteten kan udvikle sig og blomstre i ægteskabet. I den kontekst beskriver Bibelen det seksuelle samliv som noget meget kraftfuldt, der binder to mennesker uløseligt sammen. For eksempel i Højsangen, som beskriver den seksuelle længsel efter og det seksuelle samliv med sin ægtefælle som værende fyldt af både lidenskab og uro og båret af venskab og troskab.

Der er altså ikke noget bibelsk belæg for at sige, at sex ikke er noget, man snakker om. Det gør Bibelen i høj grad. Der er heller ikke noget i Bibelen, der tyder på, at lyst til sex er kommet ind i verden efter syndefaldet. Det er kun de negative konsekvenser af lysten og det seksuelle samliv. Derfor skal man ikke undertrykke sin seksualitet, men bruge den godt og rigtigt.

Samtidig med at vi ønsker at hylde seksualiteten som noget godt, der er givet os af Gud, er vi også helt bevidste om, at der ikke er meget, som kan give så dybe sår. Der kan være tale om seksuelt misbrug, seksuel undertrykkelse, brud på tilliden i et seksuelt forhold eller seksuel udskamning.

Vores seksualitet er ramt af syndefaldet. Efter syndefaldet er sex ikke bare smukt og spændende – det kan også være en forbandelse og en ødelæggende kraft. Her må vi holde fast i, at løsningen ikke er at undertrykke eller forbyde. Løsningen er i stedet at forny samtalen om det seksuelle samliv på en måde, så ingen må opleve hverken deres seksuelle usikkerhed, lystfølelse eller mangel på samme i sig selv som noget forkert eller syndigt.

Det er væsentligt at give sprog for samtalen om de svære dele af seksualiteten i parforholdet. Vi må gøre op med, at seksualiteten er noget, vi skal holde nede, skjule eller være skamfulde over. Vores seksualitet er derimod noget, vi skal give gode rammer til en rig og berigende udfoldelse. Sex er ikke bare givet os af Gud, for at vi kan sætte børn i verden. Det er også givet os for at give nydelse og glæde og knytte os sammen i ægteskabet.

Hvordan kan vi slippe af med skammen

Som beskrevet i det ovenstående kan der være mange grunde til, at mennesker oplever skam i forhold til deres seksualitet og det seksuelle samliv.

Men hvad kan vi stille op, når skammen er der?

Først og fremmest skal vi anerkende, at den er der, og at det har negative konsekvenser i livet for dem, der er ramt.

Dernæst skal vi også anerkende at det kan være meget komplekst, og at der dermed sjældent er lette løsninger.

Det første skridt er at acceptere, at det er okay at have problemer og at turde søge hjælp.

Andet skridt er, at I, i jeres parforhold kan tale sammen om det, der udfordrer jer. Måske oplever I tingene helt forskelligt. Det er o.k. Det vigtige er ikke at blive enige om at have samme oplevelse af tingene, men at søge at forstå og respektere hinanden. Hvis I har svært ved at sætte ord på følelserne eller tale om udfordringerne i jeres samliv, er der gode muligheder for at søge hjælp hos professionelle. Benyt jer af det! Selvom det koster, er jeres samliv værd at investere i. Det kan være, at I har brug for at følges. Det kan også være, at den ene af jer har brug for individuelle samtaler. Vær åbne for, hvad netop I har brug for, og find en terapeut, psykolog eller sexolog, som I føler jer trygge ved, og som I har tillid til, deler jeres livssyn.

Når I er godt på vej i denne proces, kan tredje skridt være, at I er med til at åbne op for samtalen i jeres netværk, så det kan blive en naturlig del af samtalen også en gang imellem at bringe emner omkring seksualiteten med ind i samtalen.

Forandring begynder med bevidsthed og en vilje til at skabe et mere åbent og kærligt rum for samtaler om seksualitet i de kristne fællesskaber. Ikke en kærlighed, der føjer og giver efter, men en kærlighed, der viser vej og retleder.