Åndelig hjertetransplantation

I vindueskarmen på mit arbejdsværelse ligger en sten. Den er en gave fra min hustru, som holder meget af at samle sten. Men der er noget særligt ved denne sten. I sin omtumlede tilværelse har den fået form som et hjerte.

Den er naturligvis en hjertehilsen. Men mine tanker flyver hurtigt videre. Stenen er samtidig en hilsen fra Bibelen, hvor der står: ”Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud” (Ez 36,26-28).

Ordene stammer fra profeten Ezekiel. For ca. 2600 år siden befandt han sig i det babyloniske fangenskab sammen med mange af sine landsmænd. Og her midt i sit lands ulykkelige situation fik han lov at lægge røst til håbefulde ord om folkets og landets fremtid.

Israels dobbelte genfødelse

Hvad var det så, Gud Herren pålagde ham at sige til Israels hus? To ting:

For det første, at Gud ville iværksætte en verdensomfattende samling af Israels folk: ”Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land” (v.24). Altså en national genfødelse.

For det andet sagde Herren, at han ville give sin ånd i folkets indre, så de ”følger mine love og omhyggeligt følger mine bud” (v.27). Altså en åndelig genfødelse.

For år tilbage blev en bibelforretning i Tel Aviv drevet af et dansk/norsk ægtepar (Karen og Eli Bøgh). I forretningsvinduet lå der altid en åben bibel. Men det vekslede, hvad den var slået op på. En dag, hvor den var åbnet på kapitel 36 i Ezekiels bog, kom en ortodoks jøde forbi. Han standsede op og læste bl.a. ordene i versene 26-28. Han listede forsigtigt ind i butikken gennem døren, som altid stod på klem. Og da var det, han udtalte sin forundring med ordene: ”Gud vil altså gennemføre en hjertetransplantation på os jøder.”

Hjertetransplantationen

Hvordan manden nærmere forstod det, han sagde, ved jeg ikke. Men på en måde havde han jo ret. Gud vil en åndelig hjertetransplantation på sit folk. Og følgen vil blive, at folket virkelig vil Guds vilje på en måde, som er ny og anderledes end efterlevelsen af de regler og normer, der er resultatet af rabbinernes bibelstudier.

Hvordan skal vi tænke om dette løfte? Jo, det som Gud vil gennemføre med sit folk, Israel, er præcis det samme, som han gennemfører med hvert enkelt menneske, som fødes til fællesskab med Jesus. Jesus er lovens mål, hensigt og mening (Rom 10,4).1På græsk står der telos, som ikke nødvendigvis betyder ende, som der står i vores oversættelse, men snarere mål, opfyldelse

Når vi bliver ét med Jesus i hans død og opstandelse, tager han bolig i hjertet (vores personlighed). Og det er grunden til, at Paulus for sin egen del kan tale om, at han vil det gode (Rom 7,18-22). Han erkender, at det kan mislykkes at udføre det gode, og at han tilmed stadig kommer af sted med at synde, som han netop ikke vil. Men om det siger han, at ”når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig (Rom 7,20).

Vi er i Kristus – Kristus er i os

Mon ikke der er mange af jer læsere, som åndeligt lever af at have fået plads i Kristus. Han er vores retfærdighed. Altså den sandhed, Paulus udtrykker med ordene ”I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde” (Ef 1,7).

Det er og bliver en usynlig virkelighed, som alene kan tilegnes ved troen. Og sommetider må vi kæmpe troens kamp, så vi, på trods af hvad vi føler og erfarer, kan blive i denne virkelighed.

Men på samme måde er der noget andet, der er ligeså virkeligt, og som også kun kan tilegnes og fastholdes i tro, nemlig Kristus i mig. Det er den virkelighed, som gør, at vi kan sige med Paulus, at vi vil det gode (Gud gode vilje), fordi vi har fået et nyt hjerte.

Det viger vi nok lidt mere tilbage fra at sige. For hvis det er sandt, kan det vel ses og opleves af vores omgivelser? Måske spøger janteloven i vores underbevidsthed, så vi er bange for, at andre skal tro, vi har for store tanker om os selv. Vist er det sandt, at vi ikke skal have højere tanker om os selv, end vi bør have (Rom 12,3). Men hvis det er sandt, at Kristus lever i os (Gal 2,20), og at vi kan bede om, at Kristus må bo ved troen i vores hjerter (Ef 3,17), så skal vi heller ikke have for små tanker om os selv.

Guds hensigt

Når Gud til sin tid vil udsætte Israels folk – og i dag den enkelte af os – for en åndelig hjertetransplantation, har det en bestemt årsag. Han vil, at hans vilje skal ske ”som i Himlen således også på jorden,” sådan som den vilje bl.a. er udtrykt i de bibelske formaningsafsnit, se f.eks. Rom 12,9ff.

Når Guds vilje sker, er bl.a. dét udtryk for, at Guds rige er kommet nær. For at fremme sit rige vil han bruge sine disciple og lade deres lys skinne for mennesker, så de ser deres gode gerninger og priser deres far, som er i himlene.

Hvis det skal kunne ske, må Jesus have plads i disciplenes hjerter, så han kan leve sit liv gennem dem. Dermed er samtidig sagt noget om meningen med livet. Han har indbudt os til fællesskab med sig og til som hans mund, hænder og fødder at være en del af hans store plan for den verden, han har skabt.

 

Artiklen er tidligere blevet bragt i magasinet Budskabet.

Fodnoter:

1. På græsk står der telos, som ikke nødvendigvis betyder ende, som der står i vores oversættelse, men snarere mål, opfyldelse

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler