Bibelsyn i nyere tid

Hvordan har udviklingen i bibelsynet været igennem de sidste 50 år inden for det, der ofte kaldes kirkens højrefløj?

Jeg vil her beskrive udviklingen inden for hver af de organisationer, der igennem en årrække gik under betegnelsen De Otte. 1Fremstillingen bygger primært på KFS’ arkiv, DBI’s arkiv samt arkivmateriale fra MF’s første år; derudover en række tidsskrifter og bøger. Hvis en læser måtte ønske specifik kildedokumentation, er man velkommen til at sende en mail til: kofodsvendsen@gmail.com

En indledende skitsering: Det ortodokse bibelsyn fastslår, at Bibelen er Guds inspirerede, autoritative og ufejlbarlige ord. Det konservative bibelsyn understreger, at Bibelen er Guds inspirerede og autoritative ord, men man mener ikke, at Bibelen nødvendigvis er uden fejl i alle historiske og geografiske oplysninger m.m. Det konservative bibelsyn er altså lidt mere ”liberalt” end det ortodokse. Men begge syn understreger, at Bibelen er norm for, hvad der er kristen tro, lære og liv.

N.O. Vigilius’ rolle

Efter at KFS (Kristeligt Forbund for Studerende) var stiftet i 1956, udsendte man i 1960 et vigtigt dokument med profilformuleringer for et studenterarbejde på bibelsk grund. Niels Ove Rasmussen (senere Vigilius) var forfatteren. Vigilius var tidligt i sin studietid blevet overbevist om det ortodokse bibelsyn, men samtidig var det hans overbevisning de første år af KFS’ historie, at man også burde have et tillidsfuldt samarbejde med personer med det konservative bibelsyn.

Jeg er selv opvokset i ELM (Evangelisk Luthersk Missionsforening), hvor man var meget lærebevidst og lagde stærk vægt på det ortodokse bibelsyn. Som lærere, forkyndere og skribenter brugte man ikke personer med et konservativt bibelsyn. Som ung teologistuderende mødte jeg Vigilius og foreslog ham, at KFS som forkyndere og skribenter kun skulle bruge personer, der havde hans eget ortodokse bibelsyn. Dette afviste Vigilius dengang i skarpe vendinger. Hans argument var, at brugte man ikke personer med et konservativt bibelsyn, så ville man bryde det kristne fællesskab og stå i fare for at ende i en læremæssig lovtrældom. Vigilius understregede også over for mig, at fokuserede man for stærkt på det ortodokse bibelsyn, kunne det komme til at spærre for Kristus og dermed svække den missionerende indsats.

For mig var det totalt nyt at møde et forsvar for f.eks. at bruge Ole Hallesby, der havde et udtalt konservativt bibelsyn, som forkynder. Men Vigilius’ ord gjorde et stort indtryk på mig, og jeg begyndte at komme i KFS, selv om jeg aldrig blev helt overbevist om den ret brede teologiske linje, der prægede KFS i 1960’erne.

I slutningen af 1960’erne blev Vigilius imidlertid skeptisk over for det konservative bibelsyn, grundet påvirkning fra Biblicum i Sverige og udviklingen i Missourisynoden i USA. Det betød bl.a., at Vigilius ønskede KFS’ bibelsynsformulering indsnævret, så den som udgangspunkt kun skulle give plads for det ortodokse bibelsyn. Her led Vigilius imidlertid nederlag, idet KFS’ landsudvalg ikke tilsluttede sig ændringsforslaget. Det betød, at KFS’ rummelige/brede bibelsyn fortsat var gældende.

På det nyoprettede MF (Menighedsfakultetet) i Århus ønskede man i 1972 at ansætte de første lærere. Her havde den første formand for bestyrelsen, sognepræst A. Højlund, formuleret det syn, at man ikke måtte være mere ortodoks, end at man kunne samarbejde med en person med et konservativt bibelsyn, og ikke så bred konservativ, at man ikke kunne samarbejde med en ortodoks. MF’s bibelsyn var principielt det samme som det, KFS praktiserede i Vigilius’ generalsekretærtid.

MF’s bestyrelse havde positivt tilsagn fra sognepræst H.O. Okkels og Vigilius om at blive lærere. Dog havde Vigilius som vilkår for sin ansættelse krævet, at MF ændrede sin bibelsynsparagraf, så den kom til at minde om den, KFS’ landsudvalg havde afvist. MF’s bestyrelse imødekom Vigilius og ændrede bibelsynet, så det blev rent ortodoks. Ifølge MF’s vedtægter skulle denne vedtægtsændring godkendes af MF’s repræsentantskab med kvalificeret flertal. Den 29. april 1972 afholdt MF et meget følelsesladet repræsentantskabsmøde. 16 stemte for bestyrelsens forslag om at stramme bibelsynsparagraffen, mens 16 stemte imod. Forslaget bortfaldt, og Vigilius blev ikke ansat på MF.

I København var der i 1972 ud af KFS vokset en teologkreds frem. Efter en række drøftelser endte det med dannelsen af DBI (Dansk Bibel-Institut) med et rent ortodokst bibelsyn. Flere havde dog ønsket en bibelsynsformulering med samme bredde, som KFS havde i 1960’erne.

Positionerne i 1970’erne

IM (Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark) blev stiftet 1853/1861. Vilhelm Beck og især C. Asschenfeldt-Hansen havde et ortodokst bibelsyn. Navnlig i Chr. Bartholdys formandstid (1934-59) blev bibelsynet bredere. I kommentarserien Dansk Bibelværk for Menigheden fra 1950’erne finder man et ret bredt konservativt bibelsyn, præget af en række bibelkritiske holdninger.

LM (Luthersk Mission) blev oprettet i 1868. LM har altid stået for et ortodokst bibelsyn. LMH var i årtier det ortodokse bibelsyns højborg.

ELM blev oprettet i 1889-92 og har altid stået for et markant og højtprofileret ortodokst bibelsyn med understregning af verbalinspirationen (den ordrette inspiration af bibelteksterne ved Helligånden, red.)

De højkirkelige (Kirkelig Fornyelse) er vokset ud af en række grupperinger med fokus på gudstjenesten, kirke-, embeds- og sakramentsynet. De påbegyndte i 1958 udgivelsen af tidsskriftet Re-Formatio. De har ikke formuleret meget om bibelsynet, men i gudstjenestetekster m.m. har de vist et moderat konservativt bibelsyn.

Kirkens Ja og Nej blev oprettet i 1964 og var samlet af det konservative bibelsyn – men i forskellige udgaver. A. Højlund var ”højrekonservativ” og ønskede samarbejde med personer og organisationer med et ortodokst bibelsyn. Andre som provst Sv. Aa. Nielsen led af fundamentalistforskrækkelse og havde travlt med at lægge luft til et fundamentalistisk bibelsyn, som han elskede at kalde det.

KFS har fra starten ud over det ortodokse bibelsyn rummet forskellige udgaver af det konservative syn. Som generalsekretær i 1970’erne præciserede jeg bibelsynet med ordene om, at KFS bygger på det ortodokse bibelsyn og de udgaver af det konservative bibelsyn, der er ortodokse i deres bibelbrug. Med den formulering ville jeg hindre en udglidning mod et bredere konservativt bibelsyn, som det f.eks. er sket ved MF i Norge og samtidig give plads for personer med et konservativt bibelsyn, der virkelig fastholder Bibelen som norm for kristen tro, lære og liv. Dengang tænkte jeg på personer som biskopperne Erling Utnem fra Norge og Bo Giertz fra Sverige.

Denne formulering var bredere og mere rummelig end den formulering af Vigilius, der ikke blev vedtaget i slutningen af 1960’erne. Både Vigilius og det øvrige landsudvalg bakkede op om formuleringen, der var en præcisering/stramning i forhold til KFS’ officielle formuleringer i 1960’erne.

MF blev oprettet i 1967. Fra starten understregede man, at både det ortodokse og det konservative bibelsyn var udtryk for en bibeltro holdning til Bibelen. Det var i princippet samme bibelsyn med lidt forskelligt ordvalg og udformning.

DBI blev stiftet i 1972. Ikke alene var bibelsynsparagraffen udformet med et klart ortodokst grundsyn, men Vigilius havde også under de foregående drøftelser i Teologkredsen afvist at bruge teologer med et konservativt bibelsyn som f.eks. gæstelærere.

Udviklingen i bibelsynet

IM

I 1990’erne udsendte IM (eller: Lohse Forlag) et nyt Bibelværk for menigheden. Foretager man en sammenlignende læsning af de to bibelforklaringer, udgivet med 40 års mellemrum, ses der betydelige forskelle. Mens det gamle bibelværk indeholdt en række bibelkritiske kommentarer, udviser det nye bibelværk en klar tillid til troværdigheden af de bibelske skrifter. Jeg kender ikke bibelsynet hos alle forfatterne. Nogle har formodentligt et konservativt bibelsyn, mens andre tilslutter sig det ortodokse syn. Men de er bundet sammen i formidling af en bibeltro tekstudlægning.

Da Chr. Bartholdy var formand, ønskede han et bredt samarbejde ikke alene med KFUM & K, men også med Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse m.fl. Derimod var han stærkt afvisende over for Olav Valen-Sendstad, betænkelig ved Ole Hallesbys klare holdninger over for Studenterbevægelsen, og så sagde Bartholdy nej til at tale i det nyoprettede KFS.

Kursskiftet i IM begyndte, da Kristian Friis blev formand i 1961. Den bibeltro konsolidering tog for alvor fart, da præster med rod i KFS kom ind i IM’s hovedbestyrelse. Senere også præster, der havde studeret ved MF og DBI. Den bibeltro cementering blev fremmet ved oprettelsen af IMU og Indre Missions Bibelskole i Børkop. Det betød så et smerteligt, men nødvendigt brud med KFUM & K.

I dag har IM et nært og tillidsfuldt samarbejde ikke alene med MF, men også med DBI, KFS, LM og ELM.

LM

Når jeg har læst, hvad LMH’s første forstander, Frits Larsen, har skrevet om bibelsynet, og hvad LM’s ledelse har sagt om bibelsynet i de to sidste årtier, finder jeg en fælles grundholdning, selv om hermeneutikken (udlægning og forklaring, red.) i dag fylder mere end på Larsens tid. Jeg er ikke i tvivl om, at LM’s officielle bibelsyn er det ortodokse. Men da jeg ikke har studeret LM’s arkiv forud for denne artikel, er jeg lidt usikker på, hvordan LM håndterer holdningen til personer med et konservativt bibelsyn. Men jeg læser LM’s bibelsynsformulering i vedtægterne sådan, at LM ikke kan tilslutte sig KFS’ runde, rummelige og åbne holdning fra 1960’erne, men KFS’ mere profilerede og afgrænsede fra 1970’erne.

ELM

Når jeg læser ELM’s publikationer, er jeg ikke i tvivl om, at ELM fortsat har et ortodokst bibelsyn. Når jeg undersøger, hvem der uden for foreningens regi bruges som talere og skribenter, ser det ud til, at man normalt kun bruger folk med et ortodokst bibelsyn. Eftersom jeg ikke har haft adgang til ELM’s arkiver, ved jeg ikke, om ELM’s ledelse har besluttet, at når de benytter personer uden for foreningen, er det kun folk med foreningens officielle bibelsyn. Men det er min fornemmelse, at det er tilfældet.

Højkirkelige

De højkirkelige har været i tilbagegang den sidste menneskealder. Men eftersom en af de markante ledere er H.O. Okkels, der i sit bibelsyn er præget af afdøde domprovst G.A. Danell, Sverige og Missourisynoden og dermed har et klart ortodokst bibelsyn, har den svindende højkirkelige bevægelse fået et klarere bibelsyn.

Kirkens Ja og Nej, som nu er blevet til Kirkelig samling om Bibel og Bekendelse, har også været i tilbagegang. Efter min vurdering er det dem med et bredere konservativt bibelsyn, der har forladt bevægelsen. Derfor er bibelsynet blevet klarere, og man har fået afdøde A. Højlunds holdning, hvor han gerne ville samarbejde med personer og organisationer med et ortodokst bibelsyn.

Det bør også bemærkes, at både Kirkelig Fornyelse og Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse i en årrække har samarbejdet med en organisation som LM. Det havde ikke kunnet finde sted i 1960’erne med den fundamentalistforskrækkelse, som flere af datidens ledere var præget af.

KFS

Når jeg har læst samtlige protokoller fra KFS’ historie, har det været tankevækkende at bemærke, hvor lidt bibelsynet blev drøftet på arbejdsudvalgsmøder i 1950’er og 1960’erne. Man havde et fokus, og det var missionalt. Ud fra Bibelen som Guds ord var man optaget af at finde talere, der kunne formidle et klart Kristusvidnesbyrd ind i studenterverdenen, ligesom man arbejdede intenst med bibelkredsarbejde og bedemøder. Men efter, at Vigilius i sidste halvdel af 1960’erne blev meget kritisk over for det konservative bibelsyn, hvilket medvirkede til en sprængning af både MF og Teologkredsen, kom der en årrække, hvor bibelsynet – ud over det fortsatte missionale arbejde – blev drøftet intenst, også i de forskellige arbejdsudvalg i studenterbyerne. Men efter en del år blev de intense bibelsynsdrøftelser nedtrappet, og bibelsynsdebatterne i KFS fik samme niveau, som det havde haft i 1960’erne. KFS’ bibelsynslinje fra 1970’erne er fortsat uændret til i dag.

MF

For at vurdere bibelsynsudviklingen ved MF har jeg anmodet fem personer derfra om at formulere deres bibelsyn i dag. Det har været meget interessant at vurdere disse dokumenter, hvor nogle har et konservativt bibelsyn, og andre et ortodokst, som det har været gennem alle årene.

Min overordnede vurdering er, at grundholdningerne i dag er de samme som i 1970’erne, hvor man påbegyndte undervisningen. MF’s akilleshæl er efter min vurdering, at man aldrig rigtig har fået gennemdrøftet og formuleret, hvilke udgaver af det konservative bibelsyn, der er for brede og dermed uacceptable. Jeg har forståelse for ønsket om nyformuleringer, men hvis det ikke er kombineret med viljen til at sige nej, kan det få skæbnesvangre konsekvenser.

Jeg læser MF’s tidsskrift, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, med både interesse og udbytte. Dog kan jeg ikke skjule, at jeg enkelte gange efter læsningen har savnet lidt mere teologisk kant og profil.

DBI

DBI blev dannet med en klar front mod det konservative bibelsyn. Hvad dette nej betød i praksis, blev der hurtigt uenighed om i den nydannede bestyrelse. Et mindretal drog den konsekvens, at eftersom det konservative bibelsyn var ubibelsk, burde man ikke samarbejde på nogen måde med personer og organisationer, der gik ind for eller gav plads til et konservativt bibelsyn. Men med Vigilius i spidsen tog bestyrelsen et opgør med denne eksklusive holdning og ”konsekvensmageri”.

Derefter påbegyndte man at samarbejde med personer og organisationer med et konservativt bibelsyn. Vigilius’ ualmindeligt positive anmeldelse af MF’s jubilæumsskrift i 1992 blev den definitive afslutning på ”den kolde krig” fra 1970’erne. Nu stod fremtiden i samarbejdets tegn, som senere resulterede i, at MF og DBI etablerede et konsortiesamarbejde. MF og DBI var og er ikke teologisk enige om alt. Men nu samarbejdede de ud fra de ca. 95 %, de var enige om og gav plads til forskellighed, og satte så kikkerten for det blinde øje med hensyn til de sidste ca. fem %.

For at undersøge bibelsynsudviklingen på DBI har jeg bedt fem personer derfra om at formulere deres bibelsyn i dag. Alle fastholder det ortodokse bibelsyn. De fleste formulerer sig ikke så dogmatisk, men er mere optaget af en henholdsvis eksegetisk og hermeneutisk tilgang til sagen. Sagt anderledes: deres fokus er, hvordan man i dag formidler Guds ord, så det bliver hørt og forstået af nutidens mennesker.

Sammenfatning

Når man studerer bibelsynet i vækkelseshistorien, møder man til stadighed to tendenser.

Den ene er frygten for, at manglende understregning af bibelsynets betydning skal føre til teologisk udglidning og på sigt til svækkelse både af det bibelske Kristusbudskab og manglende afvisning af vrang lære. Den anden tendens er frygten for, at en for stærk lærebevidsthed fører til en død ortodoksi, der blokerer for formidlingen af Guds uforskyldte nåde og tilgivelse i Kristus.

Man møder begge tendenser gennem de sidste 50 års vækkelseshistorie i Danmark. Mit ønske er, at vi hver især må være optaget af Paulus’ ord til Timotheus: ”Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!” (2 Tim 4,5).

 

Artiklen er tidligere blevet bragt i magasinet Budskabet.

Fodnoter:

1 Fremstillingen bygger primært på KFS’ arkiv, DBI’s arkiv samt arkivmateriale fra MF’s første år; derudover en række tidsskrifter og bøger. Hvis en læser måtte ønske specifik kildedokumentation, er man velkommen til at sende en mail til: kofodsvendsen@gmail.com