Date en menighed – og gift dig med den

Hvordan finder man en menighed og bliver en del af den? Det får du konkret vejledning til i denne artikel, og ja, det handler blandt andet om dating.

Overskriften antyder måske, at forfatteren til denne artikel er en sand datingekspert. Det er næppe sandt. Alligevel tror jeg, at måden, man kan finde en menighed på, faktisk kan sammenlignes lidt med dating. Det skal vi se nærmere på i denne artikel. Men inden jeg begiver mig ud på dybt vand og jonglerer med datingbegreber og romantiktermer, skal vi først en tur i supermarkedet.

At shoppe i supermarkedet med kirker

Ifølge Soon-Chan Rah, en koreansk-amerikansk professor i kirkevækst og mission, kan man sammenligne måden, kristne vælger menigheder på med måden, de vælger produkter på i supermarkedet. Lidt provokerende påpeger han, at mange kristne leder efter de rigtige ”ingredienser” og vender ryggen til nogle kirker, fordi de ikke lever op til deres krav til lovsang, prædikenstil og sammensætning af medlemmer. De opfører sig dermed mere som forbrugere end som engagerede medlemmer.

Det er lidt sat på spidsen, men måske skal vi lade os udfordre af supermarkedssammenligningen. Overvej de følgende åbne spørgsmål. Måske rammer de noget relevant.

  • Er vores valg af menighed påvirket af, at den helst skal passe perfekt til vores individuelle behov?
  • Er det shoppingkulturen, der er på spil, når mange unge kristne zapper rundt mellem flere forskellige kirker det første lange stykke tid, de bor i en ny by? Eller når mange unge kristne ikke er blevet en fast del af en menighed efter at have boet to-tre-fire år samme sted?
  • Undlader vi at forpligte os, fordi vi først og fremmest tænker som forbrugere, eller er det bare fordi vi ikke gider?

Supermarkedsmetaforen kan fint bruges som udgangspunkt for at stille nogle spørgsmål om vores forhold til det kristne fællesskab, men den er åbenlyst mangelfuld, hvis man vil beskrive, hvordan man på en sund måde vælger menighed og engagerer sig i den. Vi har brug for et alternativ. Derfor tager vi en tur ind i det romantiske univers. Det at finde den rette menighed og at blive i den på en forpligtende måde kan sammenlignes med at date med henblik på at finde en ægtefælle og dernæst forblive sammen med vedkommende.

Dating – en (nogenlunde) passende sammenligning

I dating kan man forfalde til at tænke, at man skal finde den perfekte livsledsager. Virkeligheden er dog, at hvis det er dét, man leder efter, vil mange lede længe og måske forgæves. Sådan er det også, når man skal finde en menighed. Den perfekte menighed findes ikke. Den er ganske enkelt en illusion, for kirken består af mennesker, og mennesker er syndere.

Hvis dateriet giver resultat og munder ud i et ægteskab, handler det om at bevare og styrke ægteskabet. Det er ikke sikkert, at ægteskabet indgås med en absolut soulmate, men forhåbentlig med en, man elsker, har det rigtig godt med, og som man er villig til at arbejde på at få det endnu bedre med. En relation, hvor man både giver og får. Sammenligningen med menigheden holder stadig. For når man vælger menighed, må man godt tænke på det som en form for ægteskab. Det er her, vi vælger at lægge vores forpligtelse og kræfter.

At date og gifte sig med en menighed – helt konkret

Hvordan finder man en menighed at date? Et råd kan være at se på en af de nærmeste kirker, der bekender sig som bibeltro og ønsker at forkynde og undervise klart om Jesus, hans lidelse, død og opstandelse for vores skyld. Måske man kender til nogle i forvejen. For mig selv vil det også være afgørende, at kirken er luthersk. Prøv den, undersøg hvad den står for, og lad bevisbyrden ligge på din side, hvis ikke det skal være den kirke, du forpligter dig til. Og ja, menigheden er ikke perfekt, så måske skal forventningerne sænkes.

Godt, datingen var en succes, menigheden er fundet, og man vil giftes. Men hvordan gifter man sig med en menighed? Sagt mindre metaforisk: Hvordan knytter man sig til den? For det første handler det om at være til stede og at engagere sig. Det vil sige, at man så vidt muligt kommer hver gang og gerne også i menighedens ungdomsgruppe eller i en cellegruppe. Derudover er engagement i form af en større eller mindre opgave godt og ofte nødvendigt, fordi engagement simpelthen skaber bånd og tilhørsforhold. Den anden måde man knytter sig til på, handler om det mere ”formelle” med at blive medlem og bidrage økonomisk – gerne som fastgiver. Har man valgt en folkekirke og i forvejen er medlem, er dette heldigvis klaret. Uanset er det en praktisk måde at vise over for sig selv og sin kirke, at man aktivt vælger tilhørsforholdet og forpligtelsen. Her er jeg ikke selv det bedste forbillede, for der gik et par år, inden jeg selv fik taget mig sammen til det. Blandt andet fordi jeg ikke lige tog mig tid til at finde ud af, hvilken blanket man skulle udfylde og hvordan. Et godt råd for andre i samme situation er at opsøge den i menigheden, der har styr på sådan noget og bede om hjælp.

Balance mellem at modtage og at give

Nu er det jo ikke sådan, at man kun er god kristen og et ordentligt menighedsmedlem, hvis man har helt styr på de her ting, for selvfølgelig er der tidspunkter i mange menneskers liv, hvor engagementet i menigheden er på et minimum, og hvor man modtager langt mere, end man giver. Det er helt naturligt. Pointen er dog, at man i udgangspunktet ikke er forbruger i en menighed og primært tænker på, hvad man selv kan få ud af at være med. Det ville være undergravende, for en menighed kan kun holdes i live, når medlemmerne engagerer sig i den. Hvis alle tænker som forbrugere, der kun vil modtage uden at give, selvom de har ressourcerne og kræfterne til det, hvad vil der så blive af menigheden?

Kirken må ikke bare blive et ressourcested for os og vores eventuelle familie, hvor vi etablerer et stabilt netværk, får gode venner og skaffer sunde relationer til børnene. Det skal ikke kun være et socialt stabiliseringsprojekt og en åndelig fødekilde. Det skal kirken ganske vist også være, fordi en kirke er et godt sted at få et netværk, men vi må ikke reducere den til det. Som kristen er man nemlig ikke bare forbruger, men også tjener. En tjener, der knytter sig til en menighed og er der for at give noget til fællesskabet.

Otte gode råd

  1. Find en lokal menighed, og bestem dig for at komme dér.
  2. Læg i udgangspunktet og så vidt muligt hele dit engagement i denne menighed. Det vil sige, at det både er her, du kommer om søndagen, til ungdomssamlinger og eventuelt er leder i børnearbejdet.
  3. Vær medlem af menigheden.
  4. Støt menigheden økonomisk på fast basis.
  5. Kom til gudstjeneste hver søndag, medmindre du skal noget andet.
  6. Tjen din menighed, hvor det er mest oplagt for dig. Husk i samme omgang, at alene det at være medlem og komme til gudstjenesterne er at udfylde en vigtig plads i kirken. Du kan altså stadig være fuldgyldigt medlem med god samvittighed, selvom dine livsomstændigheder ikke tillader dig at lægge kræfter i menigheden.
  7. Engagér dig i relationer på tværs af alder. For eksempel ved at være med i en cellegruppe, som ikke kun er for din egen aldersgruppe eller ved at sætte dig sammen med nogle med mere gråsprængt hår end dig selv til kirkefrokosten.
  8. Bed for din menighed, for ledelsen og for det åndelige liv.

 

Artiklen er et lettere bearbejdet uddrag fra kapitlet ”Det kristne fællesskab” i ”Kristen i grænselandet” (LogosMedia 2022). Bogen handler om, hvordan vi som kristne skal navigere i en ikke-kristen verden, og er særligt skrevet til unge. Den kan købes her.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook