En daters bekendelser: Interview om dating

"En date sigter mod mere end et venskabeligt kendskab, men samtidig skal der være plads til, at det blot ender ud i et venskabeligt kendskab." Læs et interview om dating med Samuel Vigilius Kjøller-Hansen. Her er både gode refleksioner og konkrete tips.

Datingeksperter af den gode slags hænger ikke på træerne. Jeg ved ikke om Samuel Vigilius Kjøller-Hansen er en af dem, men jeg ved, at han har erfaring og gjort sig mange gode tanker. Derfor har jeg opsøgt ham til et interview om dating i kristen sammenhæng. Her får du det: Kommentarer og refleksioner fra en gift mand, som har meget godt at sige om sine tidligere år som single, men som på den anden side er meget taknemmelig over livet i ægteskabet og sjældent længes tilbage til singletiden.

Lad os starte med at være lidt personlige. Hvordan mødte dig og din hustru, Katrine hinanden?

Første gang jeg mødte Katrine var ved Mission16 på LMH i Hillerød. Vi blev ”gudfældigvis” sat på samme volley-hold, og jeg benyttede lejligheden til at byde hende velkommen på holdet og give hende en plads. Siden da har det været hende, der har sat mig på plads…

Alligevel skulle der gå over et år inden vores første reelle date. Indrømmet, jeg havde ikke haft mod til at opsøge en date, så det var faktisk på Katrines initiativ.

Vi snakker af og til om vores første date. Det var måske meget sjovt for nogle af de folk, der sad ved siden af os. Men for os var det ikke den mest afslappende oplevelse, og vi har haft hyggeligere cafe-besøg siden hen. Katrine fik en øl. Jeg havde haft hjernerystelse og fik derfor bare et glas vand. Katrine var nervøs og snakkede derfor ekstra meget. Jeg var nervøs og snakkede derfor mindre end normalt. Det var hyggeligt. Hun var interessant. Men jeg var ikke sikker på, at det skulle være os to.

Efter date 2, 3, 4… var jeg overbevist. Nogle gange skal man ikke lægge for meget i den første date, hvor man er ekstra nervøs og måske ikke er den bedste udgave af sig selv.

I var simpelthen på en vaskeægte date. Hvordan vil du egentlig definere begrebet dating?

Dating er for mig samtalen og samværet med ”den ukendte” med henblik på at finde ud af om denne person skal være ens kommende ægtefælle. Derfor synes jeg heller ikke, at det er nogen skam at vente med dating, til man rent faktisk er klar til at indgå ægteskab.

Ofte begynder vi med at date af helt andre grunde end tanker om ægteskab. Et godt spørgsmål at overveje inden du begynder at date kan være: Spørger jeg den anden ud, fordi jeg søger ægteskabet eller fordi jeg søger bekræftelse, opmærksomhed og beundring?

Der er mange måder at date på og nogle er sundere end andre. Hvad tænker du som udfordringer og muligheder for unge kristne, der ønsker at date?

Rigtig mange unge danskere søger mod Tinder eller deslige for at finde den næste date. Men ofte bliver jagten på den eneste ene akkompagneret af store skuffelser og misforståelser. Ikke så få udtrykker endda, at onlinemedierne snarere bruges af desperation, end fordi de rent faktisk er gode redskaber til at møde den udkårne. Jeg siger ikke, at der ikke kan komme lykkelige (kristne) ægteskaber ud af Tinder. Det skyldes for mig at se dog ikke Tinder, men at vi som mennesker er skabt til at leve relationelt.

På den baggrund har vi som kristne brug for et alternativ. Og jeg mener faktisk, at vi i dag har gode forudsætninger for at møde den kommende ægtefælle i kirken, i ungdomsgruppen, på en af de mange kristne lejre eller i løbet af højskoleopholdet. Det er fællesskaber, hvor vi ikke bare kan swipe mennesker ud af vores horisont, men hvor vi faktisk kan finde ud af, at hende der, der ikke har det mest attraktive profilbillede, faktisk har et fantastisk hjerte, og at vi hygger os utrolig godt sammen.

Nu nævner du Tinder. Hvad mener du egentlig om den ”Tinder’ske” match-tankegang, hvor jeg skal finde en, jeg matcher super-godt med?

Jeg tror faktisk, at vi uden at tænke over det risikerer at følge Tinders regelbog for, hvad der kendetegner en attraktiv kæreste. Det er måske noget af forklaringen på at der ikke dates så meget i de kristne sammenhænge, jeg har været en del af. Vi vil nemlig gerne tjekke en masse bokse af ved den anden, inden vi er klar til at lære den anden persons karakter, hjerte og tro at kende. Måske vi skulle prøve at vende det lidt på hovedet?

Derudover søger vi ofte at finde en, der matcher os på alle parametre. Men jeg tror, at en vis asymmetri i forholdet, giver en god dynamik i ægteskabet. Ægteskabet er i øvrigt en de mest anvendte bibelske metaforer for forholdet mellem Kristus og kirken, og det er vel det mest asymmetriske forhold, vi kan tænke os.

Det med at finde ud af, om man har lyst til at tage på date, kan være svært. Dels er der spørgsmålet om man overhovedet er klar til at date i det hele taget. Dels skal man også have lyst til at tage på date med en bestemt person. Hvad er din holdning til de overvejelser?

Der kan være situationer i livet, hvor man ikke er optaget af at skulle finde sin kommende ægtefælle. Det kan fx skyldes personlige udfordringer, sygdom i familien, eller at man netop kommer fra et afsluttet forhold. Da vil det ofte være naturligt på en pæn måde at tilkendegive, at man ikke dater i øjeblikket.

Men hvis man er i en situation, hvor man ønsker at finde sin kommende ægtefælle, så behøver man ikke at være besat af den anden for at sige ja til en date. På den anden side mener jeg ikke, at man skal gå på date for den andens skyld eller i et venskabeligt ærinde. Det kan give falske forventninger, som kan være destruktive for et menneske, der længes efter en ægtefælle. Men hvis du oplever en vis tiltrækning, menneskeligt, åndeligt og fysisk, synes jeg, at du frimodigt skal opsøge den anden i kirken eller spørge om I skal spise en is en dag.

Før man dater, skal man altså lige tænke over om ens livssituation er til det, og have en vis form for tiltrækning. Men skal man ikke også være klar på at forpligte sig – eller hvor meget siger man egentlig ja til, når man tager på date?

Jeg tænker, at en date sigter mod mere end et venskabeligt kendskab, men samtidig skal der være plads til, at det blot ender ud i et venskabeligt kendskab. Når man siger ja til en date, forpligter man sig til at møde den anden med et åbent sind og en interesse i at lære den anden bedre at kende. Men det er stort set også det. Dog siger man(d) også ja til at betale for den første date! 😉

Hvis vi skal have en mere afslappet datingkultur og generelt flere dates, så er der behov for, at der ikke er en forventning om, at det at sige ja til en date nødvendigvis fører til et forhold. Ønsket for dem, der dater er naturligvis at finde den man skal dele ægteskabet med, men der skal være mulighed for at sige efter en eller to dates, at det var hyggeligt at lære den anden at kende, men jeg tror desværre ikke, at det skal være os to.

Daten er altså ikke forpligtende, lige som kæreste- og forlovelsestiden ikke er forpligtende. Først når ringen er på, og løftet til den anden er givet, er vi bundet til den anden ”for good”. Det er vigtigt, at der er den frihed inden det punkt. Et brud med kæresten eller den forlovede er nogle gange den rigtige beslutning, og derfor er det vigtigt at fastholde, at det først er ved ægteskabets indgåelse, at det ikke er nogen bagdør, man kan springe ud af.

Lad os komme med en opfordring til læserne af dette interview: Er man klar på at date og tænker på en bestemt ham eller hende, så opsøg vedkommende og arrangér en date! Og hvis læserne gør det, hvilke tre tips vil du så give dem her på falderebet?

  1. Sænk forventningerne. Hvis man er meget forelsket, kan man godt tænke, at nu skal det i hus på den første date. Prøv at sæt forventningerne lidt ned og håb på en hyggelig eftermiddag sammen med et menneske, du endnu ikke kender så godt. Da kan du være mere afslappet med det andet menneske, og skuffelsen bliver mindre, hvis det nu ikke bliver til mere end en enkelt date.
  2. Kort men godt. Det behøves ikke (læs: bør ikke) at være et heldagsarrangement, første gang man mødes. De fleste er ret spændte på første date, mens det bliver lettere og mere reelt at tale sammen anden og tredje gang. Så planlæg at drikke en mere uformel kop kaffe, spise en is eller lignende, og så kan I tage den store middag en anden gang.
  3. Play cool. Giv gerne udtryk for, at du har glædet dig til at ses, uden at det skal være nogen større kærlighedserklæring. Så kommer I godt fra start og den anden fornemmer, at du har en positiv indstilling til det.

Guds velsignelse!

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook