En guide til læsning af Salmernes Bog

^”Kys sønnen så han ikke bliver vred og I omkommer på vejen” (Sl 2,12). Sådan lyder den alvorlige opfordring til slut i den anden salme i Salmernes Bog.¹Den frie bibel: https://denfriebibel.dk/show.php?bog=sl&kap=2&fra=12&til=12 At hylde sønnen er den eneste farbare vej til at udgå Guds vrede.

Opfordringen udtrykker essensen i at leve sig ind i salmerne. Indlevelsen handler ikke kun om at læse og nyde en bred vifte af meget flotte poetiske digte. Oplevelsen handler heller ikke kun om at bruge salmisternes ord i sine egne bønner til lovprisning, klage eller belæring. Dybest set handler det om at møde Gud og hans søn gennem denne bog og finde vejledningen til det bedste liv.

Folkeslagenes ledere gjorde oprør mod Gud og den salvede konge (2,3), som han har kronet som sin søn på Zions bjerg (2,6-7). Men enhver som hylder sønnen og søger tilflugt hos Gud, bliver lykkelig (2,12). I indledningen i Sl 1 beskrives den lykkelige som en, der vandrer efter Herrens lov og på den vej, som Herren anerkender, og som ikke forgår.

Så konkret møder læseren livsvejledning i en perlerække af salmer.

Israels bønnebog

Salmernes Bog er en samling af 150 vidt forskellige digte med hver sin baggrund og individuelle ærinde. Krønikebøgerne fra det 5. århundrede f.Kr. viser brugen af Sl 96 og 105-106 i Davids gudstjenestefejring med citater i 1. Krøn 16,7-36.  Den endelige udgave er derfor formentlig samlet til brug i det nye tempel, der på Haggajs tid blev bygget efter hjemkomsten fra Babylon. Altså blev Salmernes Bog, som vi kender den i dag, nok samlet omkring 400 f.Kr. eller årtierne derefter.

Som enhver anden salmebog er denne bønnebog opbygget efter tema, ikke efter forfatter. Luther har med god ret kaldt Salmernes Bog for Den lille Bibel, for salmerne udtrykker alle sider af det bibelske budskab. Selvom bogen er dybt forankret i Israels tro og historie, taler den dog til menneskers vidt forskellige udfordringer til alle tider i et personligt og poetisk sprog.

Sigtet med en guidet vejledning er at hjælpe læseren til at se, hvordan indhold udfoldes på tværs af salmerne og give et overblik over helheden midt i dette væld af personlige erfaringer og poetiske virkemidler.

Salmer af David

Forfatterangivelsen i overskrifterne til salmerne er en hjælp til at forstå udgivernes valg af rækkefølge af salmerne. For nogle salmer angives en konkret situation eller en særlig brug, og der kan bruges tekniske udtryk, som vi ikke forstår i dag.

David står som forfatter til 72 salmer og fylder derfor meget i historien og traditionen. Processen i udgivelsesarbejdet er dog svær at spore, og ikke alle salmerne har en forfatterangivelse.²Som det kan ses af bemærkningen i Sl 72,20 har udgiverne af Salmernes Bog tydeligvis efter eksilet haft adgang til ældre samlinger af Davids bønne. Bemærkningen om Davids bønner står jo efter en salme af Salomo. Før denne salme er der desuden en del salmer af andre forfattere, og efter salmen kommer der i de næste bøger nye samlinger af salmer af David.

Som eksempel tilskrives den indledende Sl 1 David, mens Sl 2 ikke har en forfatterangivelse. De fungerer sammen som et par og derfor kan Peter med god grund citere fra salmen som Davids udsagn ved Helligånden (ApG 4,25). Indholdet passer også perfekt til det messianske løfte til David i 2. Sam 7,11-16, så David som salmedigter kan beskrive sin rolle og betydning som Guds salvede konge.

Eksemplet fra Sl 2 viser bogens overordnede tema; at Guds og den messianske konges verdensherredømme strækker sig langt ud over Davids egen situation og tid. Dybt forankret i historisk poesi finder den troende et budskab, som virkeliggøres i Kristus.

Kom godt i gang

Dette dryp fra Sl 2 illustrerer, hvordan hver eneste salme må nærlæses, bedes og efterleves. Jubel, bøn, klage og eftertanke må opdages salme for salme, og særlig tre strategier kan inspirere læseren:

Salmerne kan høres som en del af gudstjenesten. I de fleste kirkesamfund læses salmer hver søndag, men tekstrækkerne fra den danske folkekirke har kun 34 læsninger fra Salmernes Bog. Det giver dog den troende menighed en mulighed for stadig at høre salmerne. Se her en liste over hvilke salmer, der bliver brugt i forbindelse med gudstjenesten. De salmer, der indgår i tekstrækkerne bruges i det følgende med henvisning i kursiv skrift. Således læses Sl 2 på Fastelavns søndag i første tekstrække.

Dernæst kan salmerne forstås ud fra deres gruppering. De er fra gammel tid opdelt i fem bøger, som hver især slutter med en lovprisning. For eksempel omfatter første bog kapitel 1-41 og afsluttes med en lovprisning i Sl 41,14.

Men først og fremmest skal læseren studere forløbet fra salme til salme for at kunne opdage de ord og tanker, der langsomt gentages og udfoldes yderligere. Salmen lige før kan være videreført, eller salmen lige efter være forberedt som vist for Sl 1 og 2. Meget ofte skabes den tematiske forbindelse også hen over en nabosalme til salmen forud eller efter bagefter i bogens forløb.

At forstå salmernes forløb er derfor nøglen til at læse dem med det største udbytte.

Bog 1: Davids kampe (Sl 1-41)

Mange salmer er placeret i et mønster, så de danner ringe rundt omkring en central salme. Det gælder tydeligvis Sl 3-14, der er placeret som Davids bønner om hjælp mod de fjender, der er nævnt i Sl 2. Midt i centrum af disse bønner lovpriser David Herrens navn (7,18; 8,2; 9,3) og udfolder så i Sl 8 skabelsesberetningen som et budskab om en lille menneskesøns storhed under Guds beskyttelse.

Den næste læsning ved gudstjenesten indgår også i et mønster. Det skabes rundt omkring en yderring med Sl 15 og 24, der begge udfolder vilkårene for at få adgang til Guds tempelbjerg. I Sl 15 handler det om et menneskes retfærdige levevis, i Sl 24 om en hyldest af frelsen ved Guds komme til sin helligdom som Kongen.

Inden for denne ring danner Sl 16 og 23 et salmepar. Sl 16,5-11 handler om muligheden for at mættes af evig glæde i Guds nærhed, og det fører i Sl 23 frem til det samme tema i vers 6. I den første salme er temaet at vælge at være tro over for Herren alene, i den anden er det modsat, at Herren selv er tro som hyrden, som mætter salmisten selv i svære situationen.

Den lidende og sejrende konge

Ringen tættere inde på centrum i mønsteret i Sl 15-24 begynder med Sl 17, der er fyldt af råb om hjælp mod uretfærdige fjender i tillid til, at Herren vil sejre. Den forbereder dermed den vekslen mellem tillid og grum lidelse som høres Langfredag i læsningen fra Sl 22,2-22a og den jublende forkyndelse af sejren Anden Påskedag i læsningen fra Sl 22,22b-32.

I den inderste ring skildres løftet til Messiaskongen i Sl 18 og Messiaskongens retfærdighed i Sl 20-21. Centrum i dette mønter er igen ligesom i Sl 8 skaberværket, der med billedet af solen i Sl 19,2-7 beskriver Guds herlige ord.

Ledelse og lidelse

Derefter udfoldes i Sl 25-28 et tema, der i Sl 27,1-5 beskrives som Guds ledelse.

To salmer om udfrielsen af den dybe nød i Sl 30 og Sl 40,2-6 skaber en ydre ring om salmer, der fokuserer på at belære om Guds overvældende nåde. Inden for denne ring fokuserer salmerne på dyb personlig lidelse. Den uskyldigt lidende retfærdiges klage høres i Sl 31,2-6 og igen i Sl 34-37. I Sl 38-41 er den lidende selv skyld i sin lidelse som det er tilfældet i Sl 39,5-14, og David nævner selv smerten over skjulte synder i Sl 32.

Bog 2: Kommunikation til folkeslagene (Sl 42-72)

Sl 42,2-6 skildrer sammen med Sl 43 smerten ved at være på flugt fjernt fra Guds helligdom og længslen efter at komme hjem, og det samme tema udfoldes i Sl 44 for folket.

Efter en række lovprisninger af Guds herredømme som konge i Zion i Sl 45-48 skifter bogen spor ved at fremhæve Davids bekendelse af sin synd mod Gud i utugten med Batseba i Sl 51,3-19.

De efterfølgende salmer tager afsæt i Davids personlige kampe og har fokus på at få de andre folkeslag til at forstå, hvad Gud vil sige til dem. I Sl 67 sker det ved, at den aronittiske velsignelse bruges i en velsignelse af folkeslagene.   

Bog 3: Kriserne frem til eksilet (Sl 73-89)

Den lille Bog 3 begynder i Sl 73 med at tage et personligt afsæt i anfægtelsen over, at det tilsyneladende går de gudløse godt, men ender i Sl 73,23-28 med at vidne om, at det eneste gode er at være hos Gud.

Sl 74-79 handler om de nationale katastrofer fra dommertiden frem til templets ødelæggelse i 586 f.Kr. Sl 80-83 fokuserer så på sønnen. På den baggrund er velsignelsen ved at være i templet bare så meget større ifølge Sl 84. 

Bog 4: Kongen vil sejre (Sl 90-106)

Bog 4 fra Sl 90-106 åbner med en refleksion over dagliglivets vilkår i Sl 90. Efter det jordiske kongedømmes afvikling i Sl 89 flytter Sl 92-100 fokus over på, at Herren er Konge, og det munder ud i en fuldtonende hyldest i Sl 100.

Lovprisningen får et personligt tilsnit gennem jublen over Herrens trofaste kærlighed på baggrund af menneskets skrøbelighed i Sl 103,1-13 (14-22). Den anden side af virkeligheden beskrives i den flotte poetiske gengivelse af skabelsens nutidige relevans i Sl 104,24-30.

Bog 5: Klimaks i bøn og lovprisning (Sl. 107-150)

Bog 5 samler de afsluttende temaer og indeholder den poetiske perle om Messias som konge og præst i Sl 110,1-4.

De efterfølgende læsninger fra Sl 113, 115,1-9 og 116 indgår i Det egyptiske Hallel og bruger Hallelu-Ja, ”pris Herren” (113,1.9; 115,18; 116,19). De lovpriser Guds frelse fra Egypten og læses ved det jødiske påskemåltid. Sl 118,13-18 og 118,19-29 jubler over messiaskongens komme og danner ligesom Sl 1-2 et par sammen med Sl 119, så Messias-håbet og Lovens vejledning hører sammen.

I overskrifterne kaldes Sl 120-134 for valfartssalmer. De kan læses som stadier på en pilgrimsrejse gennem bjergene op til Jerusalem i Sl 121 og frem til fællesskabet i templet i Sl 133. Den aronitiske Velsignelses ord bruges i bøn om, at Herren vil bevare Israel (Sl 121,3-5 og 7-8). Davids salmer ses her som relevante i eksilets udfordringer i Sl 124 og i det daglige arbejde i Sl 126. Israel kan stadig lære af at håbe på Guds redning og tilgivelse i Sl 130.

Når enden er god

I slutningen af Salmernes Bog er der en samling af salmer af David i Sl 138-145, som er relevante efter eksilet under fremmed herredømme. Læsningen fra Sl 139,1-12 fastholder en personlig tro på, at Gud kender ens situation, og ingen kan udgå hans omsorg.

Sl 145,8-16 er den sidste salme af David og hans eneste lovprisning. Kongen hylder her Gud som Kongen og bekræfter dermed kongesalmernes hyldest (Sl 99,5 og 9). Det er en lovprisning af Guds storhed, magt og barmhjertighed.

Denne lovprisning afsluttes i de sidste fem salmer i Sl 146-150.

Læs mere

Hvis du vil læse mere omkring brug af salmerne i den danske Gudstjeneste kan du med fordel læse På pilgrimsrejse i kirkeåret af Flemming Baatz Kristensen.³https://lohse.dk/pa-pilgrimsrejse-i-kirkearet-1.html Og hvis du vil grave dybere i Salmernes bog kan du gå i kast med Læseguide til Gammel Testamente af Nicolai Winther-Nielsen.⁴https://lohse.dk/laeseguide-til-gammel-testamente.html