En køn verden

1, 2, 3, mange køn. Hvorfor er antallet af køn tilsyneladende eksploderet de seneste år? Og hvad skal vi mene om tankerne bagved?

Har du hørt, at DR’s Pigekor nu er åbent for alle køn? Jep, den er god nok. På Pigekorets hjemmeside kan man læse, at alle køn nu kan søge om optagelse i koret på grund af »tidens udvikling og en ændret diskurs vedrørende kønsidentitet«.1https://drkoncerthuset.dk/dr-pigekoret/ Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke blev særligt overrasket, da jeg hørte det. Vi har kønsneutrale omklædningsrum, kønsneutrale stedord og nu også kønsneutrale pigekor.

Selvom det kan lyde som volapyk, er det på en måde en forventet følge af den udvikling, vi står i. De sidste år er der sket en markant ændring i vores måde at tale om køn på i Vesten. Hvor langt de fleste mennesker førhen har haft en binær kønsforståelse med faste grænser for, hvornår du er mand eller kvinde, bestemt ud fra din biologi, får flere og flere i dag en flydende opfattelse af køn. Kønnet har sluppet sine biologiske grænser og er ikke længere kun noget, man er, men i højere grad også noget man gør og føler.

Det ser vi blandt andet i LGBT+ Danmark tredelte kønsidentitetsdefinition. Her skelner de mellem det oplevede køn, det biologiske køn og det udtrykte køn. Det oplevede køn handler om, hvilket køn du føler og oplever dig selv som. Det udtrykte køn dækker over din måde at klæde dig på, din gestikulering, din måde at tale på og så videre. Det biologiske køn handler om genetik og anatomi.2https://lgbt.dk/ordbog/koensidentiteter-og-koensforstaaelser/ Det interessante ved LGBT+ Danmarks definition er, at din biologi ikke er det afgørende for din kønsidentitet. Dit oplevede og udtrykte køn vejer derimod tungere. Det betyder, at du biologisk set kan være født som mand men føle og udtrykke dig som kvinde. Du kan også være biologisk mand, føle dig som mand, men udtrykke dig som kvinde. Den kønsforståelse åbner op for mange forskellige kønsidentiteter. I det lys giver det mening, at DR’s Pigekor ikke blot åbner op for begge køn men for alle køn. For så findes der langt flere end kun to.

Queer er det nye sort

Udvikling af denne kønsforståelse er ikke sket ud af det blå. I flere årtier er vores samfund blevet påvirket af antagelser fra en teoretisk retning kaldet Queer-teori. Overordnet set er Queer-teori en samlet betegnelse for forskellige teorier, der udfordrer tanken om, at der kun findes to køn bestemt ud fra biologien. En af de mest fremtrædende queerteoretikere er den amerikanske filosof og socialkonstruktivist Judith Butler. Siden begyndelsen af 90’erne har Butler argumenteret for, at køn ikke er en fast entitet i mennesket. I stedet er køn noget performativt; det vil sige en handling. Køn er eksempelvis at klæde sig på en bestemt måde. Ved at tage en kjole på performer eller fremfører man sit køn.

Når vi beskæftiger os med køn, tænker vi ofte, at det biologiske køn danner grundlag for, hvordan vi udtrykker vores køn socialt og kulturelt. Men hos Butler er logikken vendt om. Hun skriver eksempelvis: »Det, vi anser for at være kønnets indre essens, er fremstillet gennem et vedvarende sæt af handlinger […]. Det, som vi antager for at være en ›intern‹ egenskab ved os selv, er noget, vi foregriber og producerer gennem visse kropslige handlinger.«3Judith Butler, Kønsballade: Feminisme og subversionen af identitet, (THP, 2020), s. XV. Butler afviser hermed det biologiske køn som noget, der eksisterer objektivt og uafhængigt af menneskets sociale konstruering. Hun benægter ikke eksistensen af den fysiske krop, men hun mener, at kroppen først får betydning gennem sociale processer. I stedet for at se det biologiske køn som grundlag for det sociale køn, opfatter hun altså det biologiske køn som en konsekvens af, hvordan vi skaber vores køn gennem vores sprog og gentagne handlinger. Som hun siger, er der »… ingen tilflugt til en krop, der ikke altid allerede er blevet fortolket af kulturelle betydninger. Biologisk køn kan derfor ikke betragtes som en prædiskursiv anatomisk fakticitet. Biologisk køn vil vise sig per definition at have været socialt køn hele tiden.«4Butler, Kønsballade, s. 48.

Det kan tage lang tid at forstå tankegangen i Queer-teorien, og ofte er sproget så svært og kringlet, at man kan være tæt på at give op. Hovedsagen i Butlers argumentation er, at den fysiske krop i sig selv ikke har nogen betydning. Derfor er Butler kritisk over for, at bestemte kønsorganer afgør, hvilken kønskategori du kommer i; om du er mand eller kvinde. Det er bare organer. At det har noget med køn at gøre, tilskriver vi selv socialt.

Her er vi inde ved hovedpointen i Queerteorien: Der er ingen indre kerne i mennesket. Det er et opgør med tanken om menneskelig essens. Alt er sociale handlinger – også når det kommer til dannelsen af menneskets identitet. I forhold til køn betyder det, at der ikke findes noget indre køn, der er bestemmende for menneskets identitet og adfærd. Heller ikke det biologiske.

Et sympatisk anliggende

Det kan hurtigt virke meget teoretisk og virkelighedsfjernt at tale om køn på den her måde. Men faktisk har Queerteorien et meget hverdagsnært og sympatisk anliggende. De ønsker nemlig at give mennesker mere frihed til at være, som de er – uanset hvordan vores kroppe måtte se ud. Jeg tror, at mange af os har oplevet, at andre har haft bestemte forventninger til os på baggrund af vores køn. At andre har forventet, at vi skulle opføre os på en bestemt måde, klæde os på en bestemt måde, at der var bestemte ting, vi skulle gøre eller ikke måtte gøre, fordi vi havde et bestemt køn. Et af Queer-teoriens vigtigste formål er sætte mennesker fri fra disse forventninger. Ønsket er, at vores køn ikke skal bestemme, hvilke handlemuligheder vi har til rådighed. Fordi man mener, at køn ikke er en objektiv indre størrelse, bør det biologiske køn heller ikke have mere magt over vores handlemuligheder end vores skostørrelse eller højde har. Man ønsker altså at mindske biologiens magt over, hvem vi er som personer, og hvad vi må og kan. Når man tænker over det, er det formål egentlig meget sympatisk. Det er svært at være uenig i et ønske om at give mennesker mere plads til at være, som de er.

Er kønsopløsning den rette vej at gå?

Alligevel mener jeg, at der er flere indvendinger mod Queer-teorien og dens måde at give mennesker mere frihed på. Både ud fra et bibelsk perspektiv og rent almenmenneskeligt.

For det første tror jeg ikke, at det er godt for mennesker selv at kunne definere og eliminere deres egne kønskategorier. Af den simple grund, at jeg som kristen tror, at Gud har skabt mennesket som mand og kvinde. Det læser vi i Bibelens allerførste kapitel. Noget af det allerførste, Bibelen siger om mennesket, har altså at gøre med menneskets kønsidentitet. Ovenikøbet med en klar binær kønsforståelse.

Det må der være en grund til. Når Gud har skabt os sådan, må der være en intention med det. Han har villet noget med det. Derfor kan løsningen på menneskers kønsidentitetsproblemer aldrig blive at droppe kroppens betydning eller skellet mellem mand og kvinde. For Gud har skabt os sådan, og han er den alvidende, almægtige og evigt kærlige Gud. Han ved, hvad der er bedst for os, han vil det bedste for os, og han har skabt os med omhu og med stor tilfredshed over resultatet. Det kan aldrig være det bedste for os at lave om på Guds kærlige skabervilje. Heller ikke hvis vi kæmper og føler os fanget i den forkerte krop. Der må være en anden vej.

For det andet ser det rent statistisk ikke ud til, at flydende køn giver mennesker mere frihed eller bedre trivsel. Paradoksalt nok ser vi, at jo mere fri og flydende vores kønsopfattelse bliver, desto flere mennesker kæmper med deres kønsidentitet.5S. Meyer, & P.R. McHugh, »Sexuality and Gender – Findings from the Biological, Psychological, and Social Sciences«. I The New Atlantis, 2016. Rent almenmenneskeligt giver det måske også god mening. For med flydende kønsidentiteter er der jo i praksis også mere at blive i tvivl om. Hvis mit køn udelukkende bliver defineret af det, jeg gør (fremfor det jeg er biologisk), hvornår har jeg så gjort nok; hvornår mine handlinger kvindelige nok til, at jeg kan identificere mig som kvinde? Derudover rummer den performative kønsforståelse den risiko, at alle mine handlinger på paradoksal vis risikerer at blive kønnede fremfor neutrale. Hvis det at tage tøj på skulle definere mit køn, så bliver mit tøjvalg en manifestation; noget, jeg skal gennemtænke nøje fremfor bare at gøre. Og i stedet for at give plads til mere forskellighed, kan man overveje, om ikke teorien ender med at føre til mere ensretning. For hvis du bliver kvinde af dine handlinger, skal jeg så gøre det samme som dig for at være kvindelig? Måske er det ikke så underligt, at flere og flere bøvler med deres kønsidentitet, i takt med at kønnet bliver mere flydende og til forhandling.

At finde ro i sit køn og give plads til forskellighed

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå, hvordan det kan blive et mål at indgyde mere forvirring, når de, der faktisk oplever udfordringer med kønsidentiteten, ofte har det rigtig skidt. I stedet tror jeg, at de fleste faktisk oplever det som en befrielse, at biologien sætter nogle grænser her. At noget får lov til at være givet på forhånd. Det er ikke sikkert, at vi tænker særlig meget over det i vores hverdag. Og dét er lige præcis pointen. Tænk, at der her er noget, som ikke er op til mig at vurdere, føle, skabe og få til at lykkes. Noget som bare er. Særligt i denne foranderlige og evigt selvoptimerende tid. Så kan vi få ro til at lande i vores køn. Med tiden. Jeg ved godt, at det ikke er virkeligheden for alle. Men jeg tror, at det er sådan for de fleste. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan være nogle kulturelle forventninger og begrænsninger knyttet til vores køn, som er uhensigtsmæssige, og som vi med rette kan forsøge at ændre. Men sådanne begrænsninger er netop kulturelle og menneskeskabte – derfor kan de ændres. Også uden at vi behøver at eliminere vores køn eller negligere kroppens betydning. Jeg tror, at vi kan komme et langt stykke, hvis vi holder fast i en binær kønsforståelse og samtidig husker på, at der kan være mange måder at udleve sit køn på. Vi kan godt have to grundlæggende køn og stadig give hinanden plads til at variere på kønsspektret i forhold til væremåde, udseende og adfærd. Måske er det tid til at (gen)opdage, at mænd kan have typisk feminine karaktertræk – og stadig være mænd – og at kvinder kan have typisk maskuline karaktertræk og stadig være kvinder. På den måde kan vi holde fast i en binær kønsforståelse og stadig give mennesker frihed til at være som de er.

 

Denne artikel er en revideret udgave af kapitlet ”To køn – om kønskonstruktivisme, kønsidentitet og kønsroller” i bogen Frimodig – kvinde, identitet og tjeneste i bibelsk lys udgivet af LogosMedia i 2023.

Fodnoter:

Fodnoter:
1 https://drkoncerthuset.dk/dr-pigekoret/
2 https://lgbt.dk/ordbog/koensidentiteter-og-koensforstaaelser/
3 Judith Butler, Kønsballade: Feminisme og subversionen af identitet, (THP, 2020), s. XV.
4 Butler, Kønsballade, s. 48.
5 S. Meyer, & P.R. McHugh, »Sexuality and Gender – Findings from the Biological, Psychological, and Social Sciences«. I The New Atlantis, 2016.

Del:

Twitter
Facebook
Relaterede artikler