En kvinde, der frygter Herren – Refleksioner over kvindens rolle ud fra Ordsp 31

For at tage konsekvensen af mit eget syn på kvindens rolle ifølge Bibelen, må jeg indledningsvis nævne, at denne tekst er et essay: Subjektive refleksioner. Du sidder ikke med en akademisk underbygget artikel eller en dogmatisk fejlfri eksegese. Selvfølgelig tror jeg selv, at det, jeg skriver, er sandt, men der er intet ”Så siger Herren”. Det er et forsøg på ”venlig belæring” (Ordsp 31,26) fra den ene bibellæser til den anden.

Der er primært to redskaber, jeg bruger, når jeg studerer Bibelen: kontekst og intertekstualitet. Jeg lader altid det, der kommer før og efter belyse den bibelpassage, jeg sidder med. Og jeg spørger mig selv: Spiller dette tekstafsnit på andre bibeltekster? Har Helligånden indlagt hentydninger til andre bibeldele, som kan belyse og tolke min udvalgte tekst?

Guds ånd virker i sit ord. Når vi under bøn og med et åbent og ærligt hjerte læser og lytter til Guds Ord, vil han også selv undervise os og give os visdom¹Jak 1,5 og indsigt i sit ord. Bruger vi flittigt Guds ord og god tid til at studere det, kommer både kontekst-redskabet og intertekstualitet-redskabet næsten af sig selv – du kommer i tanke om andre passager i Bibelen, dem, der går forud og kommer efter, og dem, der siger nogenlunde det samme, måske med et tvist. Og det viser sig, at de mere letforståelige afsnit tolker og kaster lys ind over de mere svært tilgængelig afsnit.

Dermed givet et par idéer til, hvordan du selv kan få endnu mere udbytte af din egen bibellæsning. Og nu kender du præmisserne for, hvordan jeg er kommet frem til mine refleksioner i dette essay.

Ordsprog er visdomsord

Ordsprogenes bog er – ja, ordsprog. Visdomsord om, hvad der er godt og skidt, og hvilke konsekvenser, der er ved forskellige handlemåder. En rød tråd gennem hele ordsprogenes bog er, at visdommen ikke er et floffy begreb, men en person. Ofte omtalt som hun. Men en del kloge folk mener, at visdommen er Jesus.²1 Kor 1,30; Kol 2,3

Kapitel 31 falder i to dele: Vers 1-9 og vers 10-31. Første del er visdomsord om den ideelle mand, anden del om den ideelle kvinde. Og de to dele belyser hinanden, så det er svært (for mig i hvert fald) ikke at tænke skabelsesordningen for Adam og Eva med i læsningen. På den måde bliver det også relevant for nutidens mænd og kvinder; gode vejledninger i, hvordan vi skal forholde os til hinanden og det omgivende samfund.

Ordsprogskvinden i historisk lys

Det er ingen hemmelighed, at del to om kvinden er blevet brugt til at sige: Se her, vi kvinder er skabt til mere end at føde børn, stege frikadeller og være mandens underordnede hjælper. Jo, vil jeg så svare. Men hvor i Bibelen står der da, at kvinder kun hører til i køkkenet og på barneværelset? Og hvor i Bibelen står der, at det er negativt og nedværdigende at være underordnet og hjælper?

Det er vores kultur siden borgerskabets opkomst, der har fundet på det. På bibelsk tid og langt op mod vores tid var hjemmet en arbejdsplads.

Gennem hele historien har nogle været chefer og nogle medarbejdere, ligesom det er forholdsvis nyt at tale om flad ledelsesstruktur, og at forældre ikke må bestemme over deres børn. Så under- og overordning har vi kendt og levet med siden … ja, skabelsens dage.

Treenighedens orden

I selve treenigheden er der en orden. Jesus er søn, han er underordnet Faderen, som alene kender timen for nyskabelse af Himmel og jord.³Mark 13,32 Samtidig er alt skabt ved og til ham⁴Kol 1,16-17, og han sidder ved Guds højre hånd. Da den treenige Gud skabte mennesket i sit billede, skabte han det som mand og kvinde. Adam blev skabt først og fik betroet Guds ord og ansvaret for jorden⁵1 Mos 2,15-16, før Eva blev til. Han fik lederansvaret, og hun blev skabt som hans ligeværdige hjælper. De blev et team med forskellige opgaver.⁶Hvis du vil have flere detaljer om, hvordan jeg er kommet frem til den forståelse af skabelsesberetningens betydning for mænds og kvinders indbyrdes under- og overordning, kan du læse min artikel ”Kvinden som hjælper og livgiver” i: Budskabet 2020/3.

For hvem har sagt, at en, der hjælper, er mindre værd en den, der hjælpes? Gud er hjælper! Der er kun plads til en på førersædet. Den anden må sidde ved hans højre hånd og hjælpe med kort- og trafiklæsning.⁷Jeg ved godt, at GPS’en er opfundet. 😊 Men det var en meget ansvarsfuld opgave at være den, der læste vejkort på fremmede veje!

En mors venlige belæring

I vers 1 hører vi, at hele kapitlet er ord, som en mor opdrog sin søn med. Hun vil hjælpe ham til navigere i livet. At disse visdomsord kommer fra en mor, viser, hvor stor indflydelse, mødre har på fremtidens samfund. Lytter han og handler derefter, så kan han nok få ære og berømmelse for sine kongebedrifter i historiebøgerne, men hans mor har lige så stor ære af det, uanset at hendes navn er glemt.

Først advarer hun ham om, hvad han IKKE skal (v3-5), og dernæst hvad han bør gøre.⁸Vers 3 er lidt tricky, på grundsproget står der ikke ”lænder”, men ”veje”, og en ordret engelsk oversættelse af verset lyder sådan her: Give not to women thy strength, and thy ways to wipping away of kings. https://biblehub.com/interlinear/proverbs/31-3.htm Han skal ikke lade sin dømmekraft blive sløret, hverken af sit (syndige) behov for sex, magt eller alkohol. For en sløret dømmekraft får ham til at glemme sine forpligtelser som leder og vil gøre ham til en uretfærdig mand og konge. Men han skal positivt sørge for trøst til de fortvivlede, føre ordet, dømme retfærdigt og skaffe de hjælpeløse deres ret. Det er hans opgave som overordnet.

En kvinde, der frygter Herren

Del to (v10-31) er stadig en mors opdragelse af sin søn, formentlig hvad hun har sagt, han skulle kigge efter, når han skal vælge sig sin kone.

Her får vi så et eksempel på ”en kvinde, der frygter Herren” (v30). Hun er – ligesom visdommen (Ordsp 3,15) – langt mere værd en perler (v10) for sin mand. Han kan stole fuldstændig på hende, og hun handler godt, aldrig ondt i mod ham (v11-12) – fordi hun frygter Herren.

Hun er lydig mod Guds skabelsesordning ved at blive i sin hjælper- og livgiverrolle overfor sin mand – han behøver ikke frygte, at hun overtager styringen i deres team, bagtaler ham eller gør ham til tøffelhelt. De to første opgaver, vi hører, hun løser er: at leve op til sin mands tillid og være god imod ham. Det kunne man vel godt filosofere meget mere over? Og reflektere lidt over, hvordan det står til i ens eget forhold?

Kvinden styrer hjemmefronten

Det står ikke i teksten, men formentlig stoler hun også på ham: At han ikke udnytter og misbruger hende som billig arbejdskraft, at han ikke undertrykker og nedværdiger hende. For dét siger teksten (v28): Både hendes mand og hendes sønner priser hende offentligt for den, hun er, og det, hun udretter.

Og hvad er det så, hun konkret gør? Hun arbejder selv ivrigt fra tidlig morgen til langt ud på natten (v13+15+27) og samtidig leder og fordeler hun arbejdet i hjemme-virksomheden (v15+27). Hun handler med omverdenen (v14+24), og hun udvikler virksomheden (v16), så der er så meget overskud, at personale og familie har vintertøj nok (v21) og hun selv kan klæde sig smukt (v22).

Så kan en kvinde være leder af en virksomhed? Kan hun drive forretning og strategisk udvikling? Men bemærk, at hun ikke er chef for sin mand. Alt dette gør hun som hans hjælper.

Kvinden tager slæbet og manden æren … eller?

Men hvad gør han så i dette ægteskabsteam og familievirksomhed? Det får vi ikke at vide. Men hvis vi tænker på Boaz i Ruths bog, så er det vel ikke usandsynligt, at manden her også arbejder og har opsyn med personale udendørs, selvom han har overladt det til konen at købe mark og vingård. Men det er ikke så vigtigt, som dét, vi faktisk får at vide om ham: Han er kendt i portene.

Det vil sige, manden sidder i byrådet. Han har en plads blandt dem, der styrer det lille samfund, hvor familievirksomheden er placeret. Han er leder … og derfor også omfattet af formaningerne i kapitlets del et: ”Tal de stummes sag, før ordet, døm retfærdigt, og skaf den hjælpeløse og fattige ret” (v8-9).

Behov for både principiel og konkret handling

Det er interessant at iagttage kvindens parallel: Hun åbner sin hånd og rækker hænderne frem mod den hjælpeløse og fattige (v20). De viser begge omsorg for de svage: Han er fortaler og beskytter på det principielle plan (i portene), hun giver konkret hjælp her og nu til deres svage næste. Måske er hun også opsøgende, men det er ham, der skaber ordentlige forhold i samfundsindretningen, mens hun eksekverer den nære hjælp.

På samme måde er der en parallel mellem ”før ordet” (v9) og ”Hun tager til orde med visdom” (v26). De skal begge to kende Guds vilje og give den videre. Men han skal FØRE ordet og sætte den principielle kurs ”ex catedra”, mens hun deler sin visdom i samtaler og opdragelse. De kan være lige bibelstærke, lige gode til at tale Guds ord, men hun gør det i det nære som en ligeværdig samtalepartner eller overordnet mor, han gør det i portene, altså som leder og lærer i samfund og menighed.

Styrken kommer fra Herren

Men hvor får hun dog kræfterne fra til det alt sammen? Hun har mere end fuldtids arbejde, hun føder og opdrager sine børn, og hun sørger også for brød eller opmuntring til den nabo, der har behov? Hun er ikke engang stresset, men ”ler morgendagen i møde” (v25)?

Hemmeligheden er i vers 30 – hun frygter Herren. Derfra kommer hendes styrke og anseelse i vers 25 og vers 17.

Vers 17 er lidt svært at få hold på. Dyrker hun fitness for at holde ryg og arme stærke? Tja, det kan da godt være, at verset også skal indikere, at hun faktisk holder sig i fysisk form for at kunne overkomme alle de opgaver, hun har. Men jeg lavede en søgning på tværs af Bibelen på ordet ”lænd”, og det gav et lidt andet perspektiv.

Guds Ords sandhed giver os rygrad

Lænden er (jo) det nederste af ryggen, som holder hele kroppen oprejst. I overført betydning kan vi tale om at have rygrad. Og rigtig mange steder i Bibelen, hvor lænden er nævnt, er det i overført betydning. Herren knuser fjendernes lænd. Israelitterne skal binde sværd om lænden for (også mentalt) at ruste sig til krig. Så lænden/ryggen bruges som billede på hele menneskets identitet og ståsted. Og ved hjælp af et bælte eller et sværd kan man støtte sin ”identitets-ryg”.

Jeg kommer fluks til at tænke på Guds fulde rustning: ”Spænd sandhed som bælte om lænden”.⁹Ef 6,6 Som kristne i en åndelig kamp skal vores identitet først og fremmest styrkes, støttes og præges af Guds sandhed.

Så den styrke, ordsprogskvinden har bundet om sin lænd og som omslutter hendes identitet, gør, at hun kan le morgendagen i møde (v25). For Herren er hendes styrke, og hun har erfaret Jesu og apostlenes ord, før de udtalte dem: Vær ikke bekymrede for dagen i morgen, men kast jeres byrder på Herren, for han har omsorg for jer.

Alle er ikke lige dygtige, men alle kan frygte Herren

Jeg tænker ikke, at denne dygtige kvinde er beskrevet i Bibelen, så alle vi, der ikke er nær så dygtige, skal blive misundelige eller mismodige. For hun skal berømmes – ikke for skønhed og egen styrke – men fordi hun frygter Herren. Og dét er vi alle kaldet til.

Og så lægger Herren sine velsignelser til, så de gode gerninger, han har lagt tilrette, og hun lydig har vandret i, giver hende anseelse i samfundet og respekt hos beslutningstagerne (v31).

Ja, altså – i den ideelle verden. For der er altid jokeren i både mænd og kvinder: synden!