Er ægteskabet virkelig for altid?

Mange bliver lidt skræmt ved tanken om, at vi som kristne siger, at et ægteskab er for altid: Kan det nu virkelig passe, at det er meningen? ”Alle andre” har jo en mere fleksibel tilgang til det.

Hvad Gud har sagt

Gud begynder med ét par, i form af Eva og Adam, allerede på de første to sider i Bibelen. Her fortæller han os, at når en mand finder en kvinde at blive gift med, forlader han sin mor og far ”og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød” (1 Mos 2,24).

Når noget bindes sammen og bliver til ét – som når man limer og skruer to stykker træ sammen til et møbel – er det, fordi de skal høre sammen for altid. Det er ikke planen, at de nogensinde skal adskilles fra hinanden igen.

Og skulle man blive i tvivl, om Gud kun mente det til Eva og Adam, kan vi jo kigge på de ti bud: ”Du må ikke bryde et ægteskab.” Så det er svært at komme uden om, at Gud har tænkt og forestillet sig ægteskabet som noget livslangt.

Jøderne stillede indimellem spørgsmål til alle de forordninger og love, Gud havde givet dem. Og Jesus tog løbende flere af disse forordninger op i Det Nye Testamente, og lige netop skilsmisse bliver han udfordret på i et møde med nogle farisæere. Her siger Jesus til dem, at det, der menes i de gamle skrifter, er, at ”hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille” (Matt 19,4-6).

Når vi har sagt ja til hinanden og fået Guds velsignelse over vores ægteskab, er det altså meningen, at vi skal blive sammen for altid.

Hvis vi ellers tænker, at Guds ord er troværdigt og værd at følge, må ordene om ægteskabet jo være nøjagtigt lige så vigtige at lytte til som alt andet deri.

Når vi står foran præsten for at blive gift, bliver vi spurgt: ”Vil du elske og ære … i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer …, indtil døden skiller jer ad.”

Når vi siger ja til det, har vi sagt ja til hinanden for altid, og derved har vi jo også sagt ja til ”et arbejde”. Vi siger ikke ja til at medvirke i en film, hvor alt ser romantisk ud hele tid, og ingen bliver uvenner eller såret. Vi siger ja til at være i virkeligheden, hvor helt almindelige fejlfyldte mennesker mødes og bliver gift med hinanden.

Kommunikation, kærlighedsbeholder og kram

Ligesom tv-programmet Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed siger, at der er én ting, der stort set altid er et af kriterierne for valg af bolig, vover jeg den påstand, at der er én ting, som er afgørende i et ægteskab: kommunikation, kommunikation og kommunikation.

Hvis ikke vi kan finde ud af at tale sammen og lytte til hinanden, bliver ægteskabet svært at få til at fungere. Det er ligegyldigt, om det er farvevalget til stuen, indholdet i frikadellerne eller deltagelse i tante Odas fødselsdag. Alt kan blive til et sprængfarligt emne, hvis ikke man har lært at kommunikere med hinanden. Altså erkende, at vi har fået to ører og kun én mund, for at vi skal lytte mere, end vi taler.

Det kræver tålmodighed at være gift, fordi vi skal lære at høre og mærke, hvad der er vigtigst og centralt for ægtefællen. Der er ingen, der kan vide, hvad den anden tænker.

Vi er mange mænd, som ikke kan se, hvornår der trænger til at blive støvsuget. Så kære kvinder, forvent ikke, at vi kan tænke os frem til det, men sig det til os. Det er ikke af ond vilje, men vi tror og håber på, at Gud har skabt os med andre evner.

Og kære mand, hvis du har lyst til at komme ud og se fodbold med kammeraterne på søndag eftermiddag, så fortæl det til din kone. Hun kan ikke læse dine tanker og drømme.

Gary Chapman beskriver de fem kærlighedssprog: anerkendende ord, tid til hinanden, gaver, tjenester, fysisk berøring.¹Kærlighedens 5 sprog, Fokal Han mener, at vi alle har et primært kærlighedssprog og et eller to sekundære.

Og da kærlighedssprogene sjældent er ens for de to parter i et ægteskab, betyder det, at der skal læres noget. Nemlig, hvordan fylder jeg min ægtefælles kærlighedsbeholder, så han/hun føler sig elsket. Ikke bare lige nu, men sådan generelt i sit liv.

Det er, som når man tjekker olie på bilen: Hvis først niveauet er kommet under stregen, eller pinden slet ikke kan nå olien, kan der allerede være sket en varig skade.

Sørg for, at kærlighedsbeholderen aldrig er ved at blive tom. Det kan fx gøres ved at:

• Prioritere hinanden. Allerede i forordningerne i mosebøgerne blev det sagt, at der skulle være tid til at være ægtefolk (5 Mos 24,5).

• Tage væk fra dagligdagen i en weekend eller to om året. Bedsteforældre eller gode venner kan sagtens passe børn, uden at hverken børn eller bedsteforældre tager skade af det.

• Læse en bog.²fx Ægteskabet – et enestående venskab af Lise og Frederik Berggren Smidt, Det meningsfulde ægteskab af Kathy og Tim Keller, Min elskede er min og jeg er hans af Henrik Nymann Eriksen, Når I har sagt ja af Per Bøndergaard, Kæmp for kærligheden af flere forfattere sammen eller bruge nogle spørgsmålskort.³Go’ Samtale Parudgave, Simply Family Selvfølgelig må I også selv tage et emne op, men jeg kan varmt anbefale at benytte en bog eller et spørgsmål, I ikke selv har fundet på. Så kommer I nemlig til at snakke om emner, I ikke vidste var vigtige.

• Aldrig forlade jeres hjem uden at have sagt farvel og givet din ægtefælle et kys.

Derudover vil jeg sige, at mobiltelefonen kan være en rigtig dræber af jeres samvær, uanset om det er en gåtur, middag for to, eller når I sidder tæt i sofaen. Læg den gerne væk, når I er sammen. Men modsat kan den være gnisten, der holder liv i bålet, når I er på arbejde, kursus eller væk fra hinanden. En lille hilsen som ”Jeg savner dig” eller ”Glæder mig, til du kommer hjem” kan være fantastisk at få midt i en hård og måske træls arbejdsdag.

For dem, som ikke synes, de er verdens bedste til det skrevne sprog, så findes der et utal af GIF’er, som sender hjerter, kram, kys og søde ord.

Tag Gud med

Vi hører nogle gange velmenende kristne, der siger, at vi bare skal bede, når noget er svært. Og det skal vi også. Indimellem kan det dog godt opleves, som om Gud ikke lytter.

Men ligesom en skammel står bedst på tre ben, er et ægteskab mellem en kvinde og en mand stærkest og bedst, når Gud er et helt naturligt ”tredje ben” i vores parforhold. Når vi hver dag beder Gud styrke vores forhold og kærligheden imellem os, får vi en hjælp, vi måske ikke fysisk kan se, men som ikke desto mindre er reel.

Vi skal fortsætte med at bede – også de dage og perioder, hvor det kan føles, som om Gud ikke hører det. Og de dage skal vi endnu mere takke Gud for vores ægtefælle. Takke for det, vi har sammen – også selvom det kan føles som meget lidt.

Det er nemlig svært at være sur og gal på en, man takker for. Når du takker, åbner du op for, at Gud kan vise dig, hvad du kan gøre for at komme over ”bakketoppen”.

De andre kæmper også

Da vores børn gik i skole, var der af og til lus på skolen. Så skrev læreren ofte til os, at det ikke var en skam at have fået lus ind i hjemmet, men det var en skam ikke at gøre noget ved det.

Jeg tænker, det er lidt det samme med vores ægteskab. Uanset hvor lang tid vi har været gift, hvad vi har med i livets rygsæk, og hvorfor vores ægteskab føles trist og svært, kan vi gøre noget ved det. Det går først helt i stykker, hvis ingen forsøger at reparere det.

Man kan fx begynde med de ovennævnte ting i hverdagen, og hvis de ikke virker, kan det være en god idé at henvende sig til en af de mange kristne parterapeuter, præster eller ansatte i de kristne organisationer,⁴Se fx: https://dlm.dk/index.php/lm-danmark/familie; https://familiearbejde.dk/velkommen; https://agape.dk/terapi/ som er uddannede til hjælpe ægteskaber med at blive hele igen.

Noget af det, jeg har opdaget ved at snakke med mange forlovede eller gifte par, læse bøger og deltage på seminarer, er, at der aldrig er nogen, som er det eneste par med deres udfordring.

Ofte hører man, at parret ikke har fået taget fat på det svære, fordi ”alle andre par ser så rigtige og lykkelige ud.”

De har en oplevelse af, ”at det nok kun lige er os to, det er galt med. Vores problemer skyldes nok også bare, at jeg er, som jeg er.” Eller også er det, fordi man er blevet gift med den eneste i verden, som ikke har et glimt af romantik i sig.

Men min erfaring er: Det er grænsende til mega meget usandsynligt, at jeres udfordringer eller problemer i ægteskabet er så unikke, at det er et uhørt problem hos en parterapeut.

Vi er ofte rigtig gode til at sætte en facade op, når vi er til møde eller gudstjenester i missionshus og kirke. Men vær sikker på, at der også er andre, der kæmper med kærligheden. Den sikreste vej til skilsmisse er at lade være med at gøre noget. Erkend og søg hjælp – Gud har udrustet nogen, der gerne vil lytte og vejlede.

Er det bare for min egen skyld, jeg skal kæmpe for mit ægteskab?

Jeg er overbevist om, at noget af det bedste, vi forældre kan give til vores børn, er et hjem, en base, hvor de oplever fred, ro, kærlighed og plads til at være den, Gud har skabt dem til at være.

Som kristne ønsker vi at formidle Guds og Jesu kærlighed til os videre til vores børn. Her er vores eget ægteskab et af de bedste billeder, vi kan vise dem.

Det er faktisk overraskende, hvor meget vi kan klare her i livet af modgang, sygdom, sorg og andet svært, når de fundamentale ting i vores ægteskab er på plads:

• Tryghed – Vi bliver sammen, fordi vi har lovet det.
• Taknemmelighed … i hvad lykke, Gud tilskikker os.
• Accept af, at vi er forskellige – hvilket også er en styrke i forhold til vores børn.
• At føle os elsket … fx ved at føle sig prioriteret eller ved at blive mødt af et smil, når man kommer hjem.

For når vi ved, vi ikke står alene, men har vores kone/mand at læne os op ad, tør vi stole på, at der igen kommer dage med medgang, søde ord og oplevelse af livets ”kærlige omfavnelse”.

Men vi må huske:

1. Det er i hverdagen, kærlighedsbeholderen løbende skal tjekkes og jævnligt fyldes op.
2. Det er i hverdagen, vi skal føle os elsket og savnet.
3. Det er i familien, vi skal have vores base, føle os trygge og tanke energi til vores hverdag.

Hvis ikke du kan sige ja til de tre punkter, er det måske tid til at opprioritere dit ægteskab og din ægtefælle.