Er det arrogant at være dogmatisk?

“Jeg har en mere ydmyg tilgang til verden. Jeg ved ikke, hvad jeg tror på, og jeg påstår i hvert fald ikke at ligge inde med hele sandheden.”

Måske har du mødt denne reaktion i samtale om kristendom med en ikke-kristen. Det har jeg. Implikationen er tydelig og kommer som en syngende lussing gennem luften.

Det ydmygeste af alt må være ikke at lægge sig endeligt fast på nogen fast verdensbillede.¹Hvis det da overhovedet kan lade sig gøre! Jeg vil i al beskedenhed påstå, at det ikke kan lade sig gøre at leve et liv uden ofte at træffe valg, der (om vi vil det eller ej) afspejler, hvad vi tænker om livets store spørgsmål, liv og død mv. Men det er vist en hel anden snak. Og det mest arrogante er at være dogmatisk.

En lignende reaktion kan man møde i en kristen sammenhæng, hvor præster og teologer, der tager klar stilling i vanskelige debatter, hurtigt kan blive stemplet som dømmesyge.

Mangel på ydmyghed?

Lad det være slået fast med det samme: Det er utvivlsomt muligt både at være arrogant og dogmatisk. En fast defineret troslære er desværre ingen garanti for livslang ydmyghed. Og det er med god grund til, at Bibelen opfordrer til at irettesætte ”med mildhed” (2 Tim 2,25)²”Han skal med mildhed irettesætte dem, der siger imod, om dog Gud vil få dem til at omvende sig, så de kommer til erkendelse af sandheden” (2 Tim 2,25). og undgå ”at indlade sig i ordkløverier, som ikke er til nogen nytte” (2 Tim 2,14).³“Det skal du minde alle om, og du skal for Guds ansigt indskærpe dem ikke at indlade sig i ordkløverier, som ikke er til nogen nytte, men kun til ulykke for tilhørerne” (2 Tim 2,14).

Men er det decideret mangel på ydmyghed overhovedet at have en fast defineret troslære? Er det f.eks. arrogant, når vi her på siden offentligt bekender, hvad vi tror på, og også gerne trutter klart i trompeten i vanskelige spørgsmål?

Arrogance i en relativistisk kultur

I bogen ”Brothers, We Are Not Professionals” skriver John Piper:

“One mark of that [relativistic] culture is the hijacking of the word arrogance to refer to conviction, and the word humility to refer to uncertainty.” ⁴John Piper: Brothers, We are Not Professionels, Nashville: 2003. S. 161

Ifølge Piper er det altså en relativistisk opfindelse, når arrogance kædes sammen med en overbevisning.⁵Læs mere om subjektiv viden og religiøs relativisme her. Han citerer sågar den britiske tænker C. K. Chesterton for humoristisk at have sagt, at den logiske konsekvens af at kæde de to ting sammen er, at vi får mennesker, der er for beskedne til at tro på den lille tabel(!)⁶Frit oversat fra engelsk: ”We are on the road to producing a race of man too mentally modest to believe in the multiplication table”. Citeret i John Piper: Brothers, We are Not Professionels, Nashville: 2003. S. 161

Klar overbevisning ≠ arrogance

Hvis vi vender os mod Bibelen, er det klart, at ydmyghed på ingen måde står i modsætning til at have en klar overbevisning.

Det er bestemt heller ikke dømmesyge i sig selv, når kirkeledere kridter linjerne op på den teologiske spillebane og kommer med offentlige udmeldinger, hvor de forsøger at vise en vej. Det kræver stor mildhed, og når man blander sig i de store diskussioner, er det værd at stoppe op og overveje, om man egentlig er drevet af ærekærhed og lysten til at få ret eller kærlighed til sandheden. Alligevel opfordres kirkens ledere igen og igen til at hæve flaget. Højt faktisk.

Paulus opfordrer eksempelvis Timotheus til at ”stå frem i tide og utide” for at ”overbevis[e]” og ”irettesæt[te]” vranglærere (2 Tim 4,2).⁷”Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!” (2 Tim 4,2). Til Titus siger han: ”forman og tilrettevis”, og han tilføjer ovenikøbet: ”og gør det med eftertryk” (Tit 2,15).⁸”Tal sådan, og forman og tilrettevis, og gør det med eftertryk. Lad ingen ringeagte dig!” (Tit 2,15).

Bibelsk ydmyghed indebærer altså bestemt ikke, at man skal sløre sine udmeldinger for at favne så bredt som muligt.

Bibelsk ydmyghed #1: Underordn dig under Gud selv

For det første indebærer bibelsk ydmyghed, at vi må underordne os under Guds selv.

Jesus siger:

 ”En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham.” (Joh 13,16).⁹ ”En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham.” (Joh 13,16).

Når Gud har talt, er sand ydmyghed altså at bøje sig, fordi det er Ham, der er Gud. Dermed kan den sandhedsrelativistiske såkaldte ydmyghed, hvor man afviser Guds Ord med tøven og siger: ”det ved jeg nu ikke helt, om jeg kan tro på..”, være et udtryk for hovmod over for den almægtige Gud. Måske er det ufrivilligt, men under dække af ydmyghed kommer sandhedsrelativisten i praksis til at afvise Guds Ord ved i stedet at sætte sin egen erkendelse (eller mangel på samme!) over Guds selv.

Når vi bøjer os under Guds Ord, kan det derimod betyde, at vi må forsvare sandheder, som er i undertal og måske ligefrem decideret upopulære. Alligevel er vi kaldet til at fremme sandheden, så Gud får det sidste ord. Og når vi oplever, at vores hjerte clasher med Guds Ord, og afslører, at vi er sovset ind i tidsånden anno 2019, må vi bekende det for Gud og bede ham om at vise os, at hans vej altid er den bedste.

Bibelsk ydmyghed #2: Gud giver erkendelsen

For det andet indebærer bibelsk ydmyghed, at vi ser, at det er Gud, der må give os erkendelsen. Man kan jo ellers let tænke, at hvis man er en dogmatisk kristen, så er et udtryk for en lidt for stor tillid til sin egen indsigt. Men det er dårlig dogmatik!

I og med at Gud har inspireret Bibelen ved Helligånden, er vi afhængige af Ham, når vi skal forstå hans ord.

Det er med god grund, at Paulus beder for menigheden i Efesos om, at Gud ”vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår” (Ef 1,17-18).¹⁰”Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er” (Ef 1,17-18). Forudsætningen for at forstå de åndelige dybder i Guds Ord er simpelthen, at Gud udøser sin Ånd over os. Det kalder til ydmyghed for et lille forkrøblet intellekt. Også selvom det bor hos en dogmatiker.