Er teologien videnskabelig? Del 1/2

I denne og en kommende artikel vil jeg præsentere mit afhandlingsarbejde, som er blevet forsvaret på MF i Oslo. Projektet gik ud på at diskutere teologiens mulige videnskabelighed, og selvom projektet har et betragteligt abstraktionsniveau, skal jeg forsøge at formidle det, så alle her på siden kan være med.

Diskussionen om teologiens videnskabelighed er meget gammel og for overhovedet at diskutere det på en meningsfuld måde, må man definere, hvad man forstår ved begreberne “teologi” og “videnskab.” I denne artikel vil jeg udlægge, hvordan jeg definerer den systematiske teologi og i næste artikel vil jeg så vise, hvordan denne teologi kan svare på fem konkrete indvendinger imod dens videnskabelighed. Ved at svare på disse indvendinger viser jeg samtidig, hvordan teologi lever op til de mest basale videnskabelige kriterier.

Teologiens tredeling

Systematisk teologi er et stort emnefelt, som dækker mange problemer og har mange metoder og interesser. Traditionelt omhandler faget delemnerne dogmatik, etik og religionsfilosofi, men også emner under praktisk teologi kan medregnes (som en udlægning af ekklesiologien/kirkelæren). Jeg har derfor fundet det nyttigt at inddele systematisk teologi i tre niveauer. Jeg er ikke den første, der gør det, og jeg låner kraftigt fra en model af den danske teolog Niels Henrik Gregersen, men nuancerne her er ikke så afgørende i denne præsentation. Så lad mig i det følgende kortfattet præsentere de tre niveauer.

Niveau 1 handler om udlægningen af de trosytringer, som findes i kirkens rum blandt de troende fx i forbindelse med bøn, dåb, lovprisninger og så videre. Det er et arbejde, der ligger tæt op ad religionssociologiens, men for den systematiske teologi er der ikke kun en deskriptiv interesse. Der er også en normativ interesse, hvor den systematiske teologi forsøger at komme med konstruktive bidrag til udviklingen af teologien i menigheden og til svar på aktuelle problemstillinger.

Niveau 2 handler om udformningen af en sammenhængende teologi. Her anvender teologien forskellige kilder som Bibelen, traditionen, fornuften og erfaringerne og forsøger at integrere så mange data som muligt på en sammenhængende måde. Dette vil ofte resultere i en konfessionel teologi, som fx luthersk, reformert, katolsk, metodistisk og så videre. Dette niveau er det, vi traditionelt kalder dogmatik/troslære, men er altså ikke udtømmende for, hvad den videnskabelige systematiske teologi arbejder med.

Niveau 3 er teologiens forsøg på at udforme en teistisk ontologi, det vil sige en virkelighedsforståelse, som er sammenhængende og som er forpligtet på troen på Gud. Dette arbejde er yderst komplekst, fordi der er så mange ting, som må integreres, fx syn på sprog, historie og materie – med et andet ord, verdens grundlæggende byggesten. Dette arbejde kan kun udføres i konstant sammenligning med relevante alternativer, fx andre religiøse verdensbilleder eller et naturalistisk verdensbillede. Ofte kan datamængden være så stor, at det er meget vanskeligt at afgøre, hvem der har det mest sammenhængende verdensbillede, men det må i hvert fald være klart, at teologiens verdensbillede ikke er mindre sammenhængende end relevante alternativer, hvis teologien skal kunne kaldes videnskabelig.

Min tese i afhandlingen er nu, at teologien er videnskablig, hvis niveau 3 er videnskablig. Hvis den er det, så er niveau 1 og 2 afledt (derivert) videnskablige. Så vidt jeg kan vurdere, er det i den nuværende situation tilfældet, at teologiens verdensbillede forklarer cirka den samme mængde data som det naturalistiske verdensbillede. Det teistiske og det naturalistiske verdensbillede er pt. de to mest sammenhængende, og det er derfor et åbent videnskabeligt spørgsmål, hvilken ontologi, der er sand. Teologien kan derfor frimodigt arbejde på de mere eksplicit teologiske niveauer – niveau 1 og 2 – fordi vi for nuværende har en afledt legitimitet gennem niveau 3.

Kohærenskriteriet

I afhandlingen har jeg valgt at knytte til ved det såkaldte kohærenskriterium for sandhed og mening, som jeg mener, er den stærkeste teori, vi endnu har for disse emner. Kohærens betyder sammenhæng, og det har traditionelt været synonym med konsistens (altså modsigelsesfrihed). Men det skal forstås bredere her, som et udtryk for systematik. Jeg knytter til ved den amerikanske filosof Nicholas Rescher og den tyske filosof Lorenz Puntel. De siger, at al filosofi og videnskab forholder sig til data. Data er her lig med en sandhedskandidat, det vil sige et udsagn, som potentielt kan være sandt. Når vi så skal afgøre, om de enkelte data er sande, handler det om, hvorvidt de kan passe ind i den mest kohærente teori. Det skyldes, at al mening kommer ved sammenligninger, og vi forstår ikke det, der ikke er sammenhængende. Så data, der ikke er integreret i en teori, kan vi slet ikke forstå.

Nu siger de så, at der er tre målestokke for kohærens. For det første må vores data være konsistente. Det vil sige, at de enkelte udsagn ikke må modsige sig selv. Det er afgørende, fordi den samlede sum af sandhedskandidater er selvmodsigende, og vi derfor har behov for at kunne udvælge nogen. Fx er udsagnet “Gud findes” en sandhedskandidat, men det er “Gud findes ikke” også. Og de kan ikke begge være sande, for vi kan ikke integrere dem i samme teori, uden at det medfører inkonsistens. Dette første niveau er altså et enten-eller. Enten er det konsistent, eller også er det ikke.

For det andet er en teori mere kohærent jo flere data, vi formår at integrere. Sandheden er den samlede sum af alle sande data, og derfor er vores mest kohærente teori den teori som formår at integrere flest mulige data på en konsistent måde. Omfang er dog modsat konsistens et dynamisk begreb, så det kommer i grader, og vi har al grund til at tro, at vores nuværende teorier vil blive afløst af bedre teorier i fremtiden, som formår at integrere flere data.

For det tredje er en teori mere kohærent jo flere relationer, der er mellem data. Man kan kalde det sammenknytninger. Hvis data er løst forbundne, er teorien skrøbelig, fordi det er let at erstatte dem med andre. Men hvis data er tæt forbundet, er det svært at se, at man kan fjerne enkelte data. Også sammenknytningerne kommer i grader og kan erstattes, men jo flere sammenknytninger vi formår at afdække, jo mere mirakuløst vil det være, hvis det viser sig at være forkert.

Så kohærens handler om at integrere flest mulige data på en konsistent måde og med flest mulige sammenknytninger mellem disse data. Den mest kohærent teori holder vi for foreløbigt sand, også selvom vi erkender, at al menneskelig teoriproduktion er fejlbarlig og kan erstattes af andre teorier i fremtiden.

Kohærens i teologien

Jeg foreslår i afhandlingen, at kohærens bliver kriteriet for teologien på både niveau 2 og 3. Det er et åbent spørgsmål, hvor afgørende en rolle det skal spille på niveau 1, hvor menighedens folk kommer i tale. Her siger folk ofte inkohærente ting, og der kan være en pointe i, at den videnskabelige teologi ikke forsøger at korrigere alle udsagn, som beskrives og/eller præsentere på niveau 1. På niveau 2 og 3 er kohærens dog helt afgørende, fordi sandheden er afgørende for teologien og fordi meningsfuldhed er afgørende. Og begge dele udtrykkes bedst gennem kohærens.

Der er naturligvis en masse delikat filosofi, der ikke præsenteres her – fx forholdet mellem rationalitet og åbenbaring, forholdet mellem diverse ontologiske positioner og bibelsk begrebsapparat, forskellige erkendelsesmæssige positioner, som er afgørende for kohærenskriteriets validitet og meget andet. Samtidig er det også vigtigt for mig at nævne, at der blandt teologer, der arbejder med kohærensteori i traditionen fra Rescher og Puntel, er en vis spændvidde i, hvordan kriteriet anvendes på de klassiske teologiske emner. For mig er det personligt afgørende, at Bibelen er en norm, som står over andre kilder på niveau 2. Men det er langt fra afgørende for alle, jeg deler teoretisk perspektiv med. Det gør, at vi kan ende med substantielt forskellige teologier, selvom vi deler teoretisk perspektiv. Jeg tror, det er uundgåeligt, fordi vi ikke kommer udenom at fortolke de data, vi forsøger at integrere i vores teologier.

Dette var en kort præsentation af den systematiske teologis tre niveauer og det sandheds- og meningsprincip, som teologien arbejder ud fra. I den næste artikel vil jeg som nævnt ovenfor forklare, hvordan min tredeling af den systematiske teologi svarer på fem konkrete invendinger og dermed imødekommer basale kriterier for videnskabelighed.

 

Artiklen er tidligere bragt på foross.no.

Del:

Twitter
Facebook
Relaterede artikler