I den forrige artikel præsenterede jeg min forståelse af systematisk teologi og den sandheds- og meningsforståelse, som den bygger på, nemlig kohærensteori. Jeg inddelte teologien i tre niveauer og forklarede, at det tredje niveau med udformningen og sammenligningen af verdensbilleder er det afgørende niveau.
Men en teori er stærkest, når den udsættes for den hårdeste kritik og kan imødekomme denne, så i min ph.d.-afhandling forsøgte jeg at finde fem indvendinger mod min forståelse af systematisk teologi, som jeg så svarede på. Derved viste jeg, at systematisk teologi lever op til centrale videnskabelige kriterier. Jeg gav hver indvending sit eget kapitel, hvor jeg først udlagde, hvorfor kriteriet var anvendeligt til at forstå, hvad videnskab er, og dernæst vendte jeg det mod teologien og sagde, at den ikke kunne leve op til denne standard. I det følgende vil jeg kortfattet gennemgå indvendinger og mine svar på dem, før jeg slutter med at angive relevansen af alle disse overvejelser.
Indvending nr. 1 – Teorierne i systematisk teologi kan ikke testes
Den første indvending går på, at teologien ikke kan leve op til kriteriet om testbarhed. Det er måske den mest basale karakteristikon ved videnskab, at vi ikke bare påstår alt muligt, men forsøger at teste styrken ved vores hypoteser. Kan teologien det? Jeg mener, den kan. Det skyldes, at kohærens også kan være et værktøj til sammenligning, og ved at sammenligne to teorier kan vi testes deres relative styrke. På den måde kan man også teste ikke-empiriske teorier, hvilket er et afgørende bidrag fra kohærensteorien.
Indvending nr. 2 – Teorierne i systematisk teologi kan ikke falsificeres
Den anden indvending går et skridt længere og siger, at selvom vi kan teste teologiske teorier via en sammenligning af kohærens, så kan vi ikke falsificere disse teorier. Og det er nødvendigt at kunne falsificere teorier, fordi det er alt for let at verificere dem (det er blandt andet grunden til at kvaksalveri som astrologi kan virke overbevisende. Astrologi kan verificeres enkelt, men er samtidig falsificeret utallige gange og derfor forkert). Men igen kan man pege på kohærens og sige, at to eller flere teorier kan sammenlignes og hvis én teori klart mindre kohærent end en anden, så er den første falsificeret. Det gør vi sådan set hele tiden uden at tænke nærmere over det, men i det videnskabelige arbejde er det systematiseret og kontrolleret. Og sådan er det også i teologiens arbejde.
Indvending nr. 3 – Teorierne i systematisk teologi kan ikke testes intersubjektivt
Den tredje indvending siger nu, at selvom vi kan teste teologiske teorier, og selvom vi endda kan falsificere dem, så er der så stor uenighed om forståelsen af de enkelte data, at vi ikke kan gøre det på nogen intersubjektiv måde. Og det er kritisk, for videnskab er netop en intersubjektiv udforskning af verden, hvor vi i fællesskab forsøger at finde de mest plausible teser for at forstå verden. Hvis ikke vi havde gensidig kritik ville vores erkendelse ikke vokse. Men igen kan kohærens hjælpe, for dens styrke er, at den præsenterer et rationelt værktøj til at sammenligne teorier. Du behøver ikke være naturalist for at kunne vurdere naturalistiske teoriers kohærens, og du kan endda bidrage til skærpelsen af teorier, du ikke sympatiserer med, ved at foreslå nye sammenknytninger mellem data. Det kan man også gøre med teologiske teorier, selvom der er stor diversitet blandt forskere om, hvordan man skal fortolke de data, der forsøges integreret.
Indvending nr. 4 – Systematisk teologi er normativ på en dårlig måde
Den fjerde indvending handler om normativitet. Selvom de fleste nu erkender, at normativitet er uundgåelig i videnskabeligt arbejde, så er mange også enige om, at der må skelnes mellem en blød og en hård normativitet. Den bløde handler om, at man forstår nogle ting som bedre end andre, opfatter visse teorier som bedre end andre, men kun i forhold til naturalistiske forhold. Den hårde variant siger så, at vi også kan udtale os normativt om overnaturlige forhold, fordi vi kan sammenligne teorier via kohærens også selvom teorierne integrerer overnaturlige data. Det er altså ikke vilkårligt eller dogmatisk, som mange tror, men en kritisk undersøgelse af de aspekter ved livet, som overgår det umiddelbare. I den forstand er normativitet fra et videnskabeligt synspunkt ikke andet, end at vi holder den mest kohærente teori for sand, uanset om den rummer overnaturlige data eller ej. Teologien skal altså ikke lade sig udskamme af dens tro på en transcendent Gud, så længe teorier, hvor Gud indgår, ikke er klart mindre kohærente end relevante alternativer.
Indvending nr. 5 – Systematisk teologi er kun videnskab, når den ikke er teologi
Den femte indvending går på faggrænser. Indvendingen siger, at teologi kun er videnskab, når den ikke er egentlig teologisk. Når den er teologi, formår den ikke at være videnskabelig. Når teologi er videnskab, så er den egentlig bare filosofi eller religionsvidenskab alt efter emne. Mit svar her er, at teologi adskiller sig fra religionsvidenskab ved ikke at sætte sandhedsspørgsmålet i parentes. Principielt vil religionsvidenskaben ikke forholde sig til religionernes sandhedspåstande (selvom det ofte sker, fordi religionsvidenskaben har en naturalistisk bias), men det vil teologien netop gerne. Teologien fremsætter sandhedspåstande, diskuterer dem, forsvarer dem, kritiserer dem; ja, teologi er vel sådan set en sandhedsundersøgelse af verden i sin totalitet. Men det er også filosofiens domæne, den ubegrænsede undersøgelse af verden. Men modsat filosofien, som ikke knytter sig til et enkelt verdensbillede (og derfor står i fare for nihilisme eller relativisme), er teologien bundet til et teistisk verdensbillede. Det gør teologien mere smal, måske endda mere skrøbelig, fordi hele dens teori er bundet op på påstanden, at Guds findes. Hvis tesen om Gud falsificeres videnskabeligt ved at alternative teorier viser sig klart mere kohærente, så falder hele teologien, der er intet at redde. Den skrøbelighed har filosofien ikke. Men teologien er til gengæld meget præcis og konkret.
Relevansen af min undersøgelse – og dens begrænsning
Min undersøgelse har altså vist, at med forståelsen af systematisk teologi som en tredelt disciplin, formår man at indkapsle hele dette brede studium. Og dette brede studium er videnskabeligt, fordi det kan leve op til gængse videnskabelige kriterier som testbarhed, falsifikation og intersubjektivtet, og denne imødekommelse bliver ikke anfægtet af teologiens normativitet eller egenart.
Det er abstrakte emner, jeg har diskuteret i disse to artikler. Det kan synes langt fra kirkens praksis. Men jeg tror, det er nyttigt, at vi også diskuterer teologiens egenart, dens kilder, metoder og videnskabelige status. Der er megen teologi, som ikke er videnskabelig, men det er ikke et problem, for videnskab er en afgrænset udforskning af virkeligheden. Visse dele af teologien ønsker slet ikke at være videnskabelig, fordi det vil begrænse vores udsagn om Gud, Bibelen og verden. Men visse områder er, og det er den teologi, som vi også udfører på universitetsniveau, og den er ikke ligegyldig. Den er afgørende også at beskæftige sig med, fordi vi også som kristne ønsker at forstå sandheden, ønsker at forstå den verden vi er sat i og ønsker at nå andre tænkende mennesker med evangeliet om Jesus.
Artiklen er tidligere bragt på foross.no.
