I Filipperbrevet skriver Paulus til de kristne og minder dem om deres hjemland:
Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. (Fil 3,20)
Dette gælder alle kristne. Den, som har taget imod Jesus som sin frelser, har sit hjemland i himmelen, der hvor Jesus er. For at høre til der, for at få ”statsborgerskab”, må man blive født på ny. Gud må skabe nyt liv i os. Det var det, der var sket med de kristne i Filippi.
I Apostlenes Gerninger 16 kan vi læse om, da Paulus kom til byen og forkyndte evangeliet. En kvinde som hed Lydia lyttede til alle Paulus’ ord, og “Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig” (vers 14). Vi kan også læse om en fangevogter og hans familie som ønskede at blive frelst. Da talte Paulus Herrens ord til dem. Evangeliet er kraften som Gud bruger til at føde et menneske på ny.
I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord (1 Pet 1,23)
Ordet om Jesus virkede i Lydia og fangevogterens hjerter, og flere i Filippi. Guds Ånd bruger Guds Ord til at skabe nyt liv. Derfor var der nu en menighed i Filippi som Paulus kunne skrive breve til. De havde adresse i Filippi, men deres hjemland var i himmelen.
Dem som har sit hjemland i himmelen, er fremmede og udlændinge her på jord.
Vi er på rejse hjemover mod himmelen. Ingenting må binde os fast eller få magt over os, sådan at vi ikke er klar, når Jesus vil hente os hjem. I stedet for at fylde os med denne verdens ting, kan vi samle os skatte i himmelen. Det kan handle om at investere tid, penge og kræfter i det som har evighedsbetydning.
Der er plads til flere hjemme hos Faderen, og vi er Guds sendebud om, at vejen hjem er Jesus. Lad os bruge ventetiden til at fylde os med Guds Ord og lære Jesus bedre at kende. Da bliver det svært ikke at fortælle om Jesus, så endnu flere kan få mulighed for at komme med hjem til Gud.
Oversat af Ruth Vatne Rasmussen
Artiklen er tidligere blevet bragt på foross.no
