Vil du lære Jesus at kende? Så skal du læse i evangelierne! For nogle er det måske ikke den store overraskelse, at hovedpersonen i evangelierne – ja, faktisk i hele Bibelen – er Jesus. Men det er han altså! Evangelierne er der fire af og tre af dem – Matthæus, Markus og Lukas – ligner hinanden meget. Man kalder dem for de synoptiske evangelier. Johannesevangeliet er lidt sit eget, men hovedsagen i alle evangelierne er dog stadig, at de fortæller historien om Jesus. Nærmere bestemt om den nye tid, hvor Gud tager det næste store skridt i sin frelseshistorie –at forberede frelsen i Jesus til os.
Vi skal se, hvad der kendetegner de fire evangelier. Mange ting kan trækkes frem, men i denne artikel kommer det til at handle om to af de største temaer, nemlig det man kalder kristologien og Guds Rige.
Kristologien – hvad lærer evangelierne om Kristus?
For at forstå evangeliernes beskrivelser om Jesus er det spændende at se på de titler Bibelen bruger om Jesus. Derfor skal vi også kort se på kristologien, som betyder ’Læren om Kristus’ – for hvem er han egentlig? Vi stiller skarpt på to titler.
Jesus = Messias
Vi læser i evangelierne, at Jesus er Davids søn.”Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone” (Luk 1,32). Davids søn er en GT-betegnelse for Messias, som er Israels ventede frelserkonge. Derudover er Messias også Abrahams søn – dvs. den, som skal bringe velsignelse (frelse/Guds rige) til hedningerne – ”for i Abraham skal alle jordens slægter velsignes” (1 Mos 12,3).
Titlen som Messias er koblet sammen med den funktion, Jesus skulle udføre på jorden. Messias er hebraisk og betyder den salvede, der på græsk oversættes med ”Kristus”. For at forstå dybden af denne Messiastitel skal vi kigge lidt mere i GT, som gør os klogere på den salvede. Her blev konger, præster og profeter nemlig salvet til at gøre tjeneste for Gud. I Jesus bliver disse tre messianske titler samlet i en person. Jesus skulle nemlig være Messias i en tredobbelt betydning – altså som konge, ypperstepræst og profet.
Jesus som konge trækker en lige linje tilbage til kong David, der fik som løfte af Gud, at hans kongedømme skulle vare for evigt. Ikke med kong David som konge, men med ham som David var et billede på: Messias. Jesus skal være konge for evigt og ikke bare i Israel, men for hele verden. Indtoget i Jerusalem palmesøndag (Matt 21,5) viser tydeligt, at Jesus er konge, for her opfyldes Messiasprofetien fra Zak 9,9: ”Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.”
Den anden betydning, som ligger i Messiastitlen, er den ypperstepræstelige. Som ypperstepræst sonede Jesus menneskers synder én gang for alle med sit eget blod. Med den titel siger Jesus til Israel og til os: ”Jeg er frelseren”. Vi kan tilføje, at Jesus er en ”frelserkonge”, fordi det er som konge, at han frelser.
Messiastitlen rummer også Jesus som profet. Profettjenesten findes også i GT, som noget Gud brugte til at bringe sit budskab til mennesker, der dog ofte ikke ville lytte. Som profet skulle Jesus bringe budskabet om evangeliet til jorden. Dette hænger sammen med Jesus som frelserkonge, for det er netop som frelserkonge, at han fuldbringer evangeliet.
Jesus = Guds søn
Guds søn er en anden betegnelse på Jesus, og den siger noget helt grundlæggende om, hvem Jesus er. Jesus er ikke hvem som helst, men han er Guds søn og tæt forbundet med Gud. Det bekræftes også af Gud også ved Jesu dåb. Jesus var syndfri og hellig, men hans dåb betyder, at han i menneskers sted identificerede sig med os syndige mennesker, fordi han vidste at han skulle bære vores synder på korset. Det kan Jesus kun, hvis han er Gud selv. At han er Gud, kommer også til udtryk ved flere ting, fx:
- Han er evig (selvom Jesus fødes, bliver han ikke skabt)
- Han kan tilgive syndere, som ellers kun Gud gør i GT
- Han er lydig mod Gud og falder ikke i synd
- Han har magt over dæmonerne
- Han er ét med Faderen. Jesus tilbedes og æres på lige fod med Gud. Det er kun Gud, der må tilbedes. Jesus bruger også Guds eget navn fra GT om sig selv.
Med titlen som Guds søn fortæller Jesus Israel og os, at han er Gud selv, der har inkarneret sig for at tilgive og frelse dem som tror på ham fra fortabelsen.
Guds rige
Det andet store tema i evangelierne er Guds rige, som også bliver kaldt ”Himmeriget”. Med Jesus er Guds rige kommet nær, prædikede Johannes Døberen (Mark 1,15). Hans handlinger viser glimt af selveste paradis.
Guds rige er altså kommet nær med Jesus – så vidt, så godt. Men hvor nært er det kommet?
Når man taler om Guds rige er nogle af nøgleordene allerede og endnu ikke. Guds rige betragtes som noget, der delvist er brudt ind i denne verden med Guds søn, og samtidig et rige som først bryder fuldt ud igennem ved genkomsten i det evige liv på den nye jord. Guds rige er her allerede, men er samtidig endnu ikke fuldendt.
Guds rige er altså kommet nær, men ikke helt – så vidt, så godt. Men hvad handler det om? Hvad bringer det?
Guds rige bringer frelse til mennesker, fortæller evangelierne. Vi kan uddybe det med disse ord:
- Tilgivelse/trøst: Jesus tilgiver syndere
- Retfærdighed: Guds rige bringer retfærdighed
- Fred: Gud giver os sin fred
- Liv og frelse: Den, der har Sønnen, har livet, den, der ikke har Sønnen, har ikke livet. Det vil sige, at når et menneske modtager Jesus, modtager det frelsen
Når alt det er sagt, er der også en anden side af Guds rige, for ikke alle er en del af riget. Der er en dom til fortabelse (Matt 8,12.) Der hvor mennesker ikke modtager Jesus, bringer Guds rige dom og evig fortabelse under Guds vrede og straf.
Afslutning
Hvad kendetegner evangelierne? Hvad er det vigtigste, de lærer om Jesus og om Guds Rige? Svarene på disse spørgsmål kan kort opsummeres med ordene fra Joh 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
