Gud bliver menneske

Det er så uventet, så uforståeligt, at min hjerne forsøger at gøre det banalt for på nogen måde at kunne rumme det.

Når året går på hæld indhentes jeg altid af en særlig melankolsk eftertænksomhed. Mens naturen lukker ned og går i hi, begynder jeg at evaluere og reflektere. Når julen igen er lige om hjørnet, rammes jeg altid af den samme refleksion, den samme tanke. Gud lader sig føde ind i denne nedbrudte verden. Du kender historien om barnet i krybben julenat med hyrder, engle og tre vise mænd. Men smag på det, sig det højt og lad det ligge lidt på tungen, inden du afviser det som noget du allerede har hørt og gennemtænkt. Gud bliver menneske … Det er meget større, end jeg nogensinde bliver færdig med at reflektere over. Jeg kan tænke over det hver eneste jul fra nu og indtil jeg endelig møder Gud ansigt til ansigt og kan få ham til at forklare mig bredden, højden og dybden af julens budskab. Den evige almægtige Gud bliver menneske.

D.A. Carson har holdt en undervisningsserie med titlen ”The God who is there”. Den syvende session i rækken hedder ”The God who becomes a human being.” – Gud bliver menneske. Jeg vil i det følgende forsøge at gengive væsentlige pointer fra hans undervisning, idet jeg håber, at I, ligesom jeg, må blive forundret, overvældet og ydmyg overfor budskabet. Jeg vil ikke kommentere på Carsons undervisning, men blot lade hans pointer tale for sig selv:

Gud kommer

Gennem hele det Gamle Testamente løber en rød tråd, en forventning om én, der skal komme og forløse Israel. Flere steder ser vi, at denne person hænger uløseligt sammen med Gud, Gud selv vil komme. Han kommer da også flere gange gennem det Gamle Testamente. Han kommer til Abraham, han kommer til Moses. Men man fornemmer, at der er noget mere, en anden og større måde, hvorpå Gud vil komme til os.

Gud lover, at han vil komme som dommeren på Herrens dag. På den dag skal der holdes dom over alle folkene. Men Gud lover også, at han vil komme som tilgivelsens Gud. Han vil komme og samle sine fortabte får. I Ezekiel 34 raser Gud imod Israels ledere. De beskrives som hyrder, der vogter sig selv, men ikke fårene. De har ikke taget sig af de svage, de syge, de kvæstede og de bortkomne, og de har underkuet de stærke. Derfor er fårene, Guds får, blevet spredt. Gud Herren forkynder nu, at han selv vil vogte sine får. Gud den almægtige vil være hyrden og selv tage sig af de svage, de syge, de kvæstede og de bortkomne og passe på de stærke. Længere nede i teksten siger Gud, at han vil sætte sin tjener David til at vogte fårene. Det er vel at mærke de samme får, som Gud lige har sagt, at han selv vil passe på. Vi får her et glimt af, at Gud selv vil komme til sit fortabte folk. Gud er på en eller anden vis flettet sammen med Davidskikkelsen, de er identiske.

Gud bliver menneske

Efter flere hundrede års tavshed sker det endelig, Gud kommer. De fire evangelier beskriver alle, hvordan Gud opfylder sit løfte. Det er ikke fortællingen om Guds komme i pomp og pragt, men fortællingen om, hvordan Herren lader sig føde som et lille barn ind i en mørk verden.

Johannesevangeliet skiller sig ud. Johannes giver ikke en narrativ beskrivelse af begivenhederne, men reflekterer i teologiske termer over, at Gud kom til verden. Johannes begynder sit evangelium med ordene: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Lidt senere i prologen skriver han: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed … Man kan næsten se for sig, hvordan Johannes har siddet med pennen i hånden og overvejet, hvordan han skal få beskrevet Jesus. Han som bliver kød, han som er ét med Gud, hvad skal han kalde ham? Så fyldes Johannes af tanker om Guds ord. Det ord, som kom til profeterne. Han tænker på Guds ord, der i begyndelsen skabte, hvad det nævnte. Guds aktive, virksomme ord, som er ét med Gud. Så går det op for ham, at den bedste måde at beskrive Jesus på er at kalde ham Guds Ord. Når Ordet bliver kød og tager bolig iblandt os, er det Gud selv, der kommer.

Johannes beskriver Ordet og dets gerning på flere måder. Carson lægger særligt vægt på Joh 1,14-18. Ordet tager bolig iblandt os, og vi ser hans herlighed. Disse vers leder tankerne tilbage på 2. Mosebog kapitel 32-34. Her tog Gud også bolig blandt mennesker, det gjorde han i tabernaklet i ørkenen. I tabernaklet, bag forhænget, fandtes det allerhelligste. Kun ypperstepræsten kunne én gang om året, medbringende et offer, træde ind bag forhænget og møde Gud. Nu tager Guds Ord, Jesus, bolig blandt mennesker og agerer tabernakel. Jesus bliver mødestedet, frelsessted, mellem Gud og mennesker. Med få ord gør Johannes det klart for læseren, at den eneste vej til frelse går gennem Ordet.

Videre skriver Johannes, at vi har set hans – Ordets – herlighed, som han har den fra faderen.

Vi ser altså Guds herlighed gennem Ordet. Igen går tankerne til 2. Mosebog. Moses bad om at se Herrens herlighed, men intet menneske kan se Guds ansigt og overleve. Derfor får Moses alene lov til at se Gud fra ryggen. Men nu, nu har vi fået lov til at se Guds herlighed gennem hans søn. Når vi tænker på Guds herlighed, tænker vi måske på noget smukt, storslået, spektakulært. Men Gud viser ikke sin herlighed sådan, som man kunne forvente. Jesus manifesterer Guds herlighed ved at gå den tunge gang op til korset og bære verdens synd. I korsets brutalitet og ydmygelse, dér hvor Gud ser svagest ud, ser vi hans herlighed. Det mest spektakulære manifesteres via et blodigt torturinstrument. Hvordan? På korset er Guds godhed og kærlighed tydeligst. På korset ser vi Guds herlighed i Jesus Kristus, som derved bliver vores tabernakel, vores offer, vores mødested med Gud.

Jul bliver til påske

Når Carson således taler om julens budskab, at Gud bliver menneske, kædes det sammen med påsken – jul er forudsætning for påske. Det, at Gud bliver menneske, betyder, at han bliver vores tabernakel, vores mulighed for frelse. Ordet var Gud, Ordet blev kød, Ordet tog bolig og vi så hans herlighed. Det er ikke muligt at skille jul og påske fra hinanden. Hverken det lille barn i krybben eller korsets herlighed er, hvad vi forventer. Men det er altså her, vi ser verdens skaber og opretholder. Vil du se Guds tilgivelse? Se på Jesus. Vil du se Guds hellighed? Se på Jesus. Vil du se Guds herlighed, storhed, almagt … og listen fortsætter. Se på Jesus Kristus, født af Jomfru Maria, korsfæstet, død og begravet og på tredje dagen opstanden fra de døde.

Gud bliver menneske. Jeg har hørt det før, reflekteret over det utallige gange. Men i år vil jeg nok alligevel igen gøre mig selv den tjeneste at blive stille for det lille barn i krybben og den lidende mand på korset og begrave mig i Guds herlighed.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook