På opdagelse i Hebræerbrevet: Jesus er større end ypperstepræsten!

Hebræerbrevet er fra først til sidst en proklamation af Jesu storhed. Han er så stor, at hans betydning for os læsere er grænseløs.

Efter at temaet er slået fast i brevets indledning følger tre sammenligninger, der skal understrege Jesu betydning. Den første sammenligning sætter Jesus over for engle (1,4-2,18). Efter den følger et overraskende vers, der omtaler Jesus med to titler: ”apostel” og ”ypperstepræst” (3,1).

Udtrykket ”apostel” passer også på Moses, så det fører til den anden sammenligning, der konkluderer, at Jesus er større end Moses (3,1-4,13)

Udtrykket ”ypperstepræst” må have været overraskende for Hebræerbrevets jødiske læsere. Det var jo indlysende for alle, at Jesus ikke havde været ypperstepræst i Israel. Jesus var ikke opvokset i en af de ypperstepræstelige familier, der på den tid sad på det højeste embede i Jerusalem. Ja, Jesus tilhørte ikke engang præstestammen, Levi stamme, men var som efterkommer af David fra Juda stamme.

Den overraskende benævnelse af Jesus som ypperstepræst kræver en forklaring. Hvordan i alverden kan Hebræerbrevets forfatter kalde en mand af Juda stamme for ypperstepræst? Det spørgsmål bliver besvaret gennem Hebræerbrevets tredje sammenligning.

Afsnittet om Jesus og ypperstepræsten er langt den længste af de tre sammenligninger og omfatter 4,14-10,39. Sammenligningen går ikke bare på ypperstepræstens person, men også på hans tjenestested og alt det, han beskæftigede sig med i templet i Jerusalem.

Samme røde tråd

Forfatteren bruger samme grundlæggende opbygning som i de to tidligere sammenligninger. Først kommer et afsnit med undervisning (4,14-10,18). Derefter gør han det lysende klart, hvilke konkrete følger denne undervisning må have i vores liv, hvis det ikke bare skal være tom teori (10,19-39).

Undervisningsafsnittet er meget langt. Det begynder med en indledende beskrivelse af Jesus som ypperstepræst (4,14-5,10). Så kommer et indskud eller ekskurs, hvor forfatteren advarer læserne mod frafald (5,11-6,20). Endelig følger tre afsnit, der behandler hver sit aspekt af sammenligningen mellem Jesus og ypperstepræsten: Jesus som ikke-levitisk ypperstepræst (7,1-8,5), Jesus som ypperstepræst under en ny pagt (8,6-13) og Jesus som ypperstepræst med et bedre offer (9,1-10,18).

Selvom mange jøder fra hele verden rejste på pilgrimsrejser til templet i Jerusalem, var der endnu flere, der aldrig havde besøgt Jerusalem. Men alle jøder, der kom i en synagoge, havde hørt om templet. I synagogerne havde de hørt oplæsning af Mosebøgernes indgående beskrivelse af det transportable telttempel, israelitterne havde med sig på ørkenvandringen. Mange jøder over hele verden havde fra bibelteksterne et ret godt kendskab til tempelgudstjenesten og ypperstepræstens rolle.

Det er derfor ikke underligt, at Hebræerbrevet tager udgangspunkt i Bibelens beskrivelse af templet og ikke i de aktuelle forhold i templet i Jerusalem kort efter Jesu tid. Pyt med den siddende ypperstepræst i Jerusalem. Det afgørende, når forfatteren vil sammenligne Jesus og ypperstepræsten, er det billede, de bibelske tekster giver os af ypperstepræsten.

Ypperstepræstens enestående rolle

For jøder på Jesu tid fandtes der to virkelig vigtige institutioner: synagogen og templet.

Synagogen var det lokale jødiske center, både i byerne i Israel og overalt i verden, hvor der boede jøder.

Templet i Jerusalem var det centrale midtpunkt for alt jødisk liv i verden. Uanset hvor i verden de befandt sig, bad jøder vendt i retning mod templet i Jerusalem. Fra hele verden drog jøder på pilgrimsrejser op til templet i Jerusalem. Alle jøder, både i og uden for Israel, betalte en årlig skat til templet.

I byen Jerusalem var templet det altdominerende bygningskompleks. Med rette har man sagt, at der ikke var tale om en by med et tempel, men et tempel med en by. Især efter Herodes den Stores enorme ombygninger af templet i årene før Jesu fødsel var tempelbygningerne blevet berømte for deres overvældende storhed, og jøder fra hele verden strømmede til for at se dem og deltage i tempelgudstjenesterne. Året rundt rejste præster og levitter fra hele Israel op til templet for på skift at gøre tjeneste i en uge.

I spidsen for alt dette stod ypperstepræsten. Han var den øverste leder af det vigtigste center for jøder, uanset hvor i verden de boede. Nogle af de vigtigste ceremonier i tempelgudstjenesten kunne kun udføres af ham. På det brystskjold, der var en del af ypperstepræstens embedsdragt, stod Israels tolv stammers navne, som en synlig påmindelse om, at ypperstepræsten repræsenterede hele det jødiske folk over for Israels Gud.

Ypperstepræsten sad altså i det højeste embede i den vigtigste jødiske institution overhovedet, templet i Jerusalem.

Det er ham, Hebræerbrevet nu sammenligner Jesus med!

Jesus som ypperstepræst

Som mange andre steder i Hebræerbrevet gemmer forfatteren heller ikke her konklusionen til sidst.

”Vi har en stor ypperstepræst, Jesus,” pro-klamerer forfatteren som det allerførste i hele den lange sammenligning (4,14). Jesus er ikke blot en ypperstepræst. Han er en stor ypperstepræst! Forklaringen bliver givet gennem to sammenligninger.

1) Første sammenligning: Tjenestested

Samtlige ypperstepræster i Israels historie gjorde deres præstetjeneste enten i telthelligdommen fra ørkentiden og dommertiden eller i det senere tempel i Jerusalem. Her gik de ind i Det Hellige med ofrene, og én dag om året gik de helt ind i Det Allerhelligste.

Men templet i Jerusalem var slet ikke det rigtige tempel. Allerede Moses havde fået klar besked om, at det rigtige tempel er i den usynlige verden i Himlen. Templet på jorden er bare en model eller en efterligning af det virkelige tempel i den usynlige verden, hvor Gud bor (2 Mos 25,9.40; 26,30. Hebr 8,5).

Ypperstepræsterne i Jerusalem gik altså ind i en model, en efterligning.

Jesus, derimod, »er steget op igennem himlene« (4,14). Jesu tjenestested er altså det virkelige tempel i Himlen, hvor Gud sidder på tronen (8,1-2; 9,24). Ypperstepræsten i Jerusalem er ”kun” præst i en model af det himmelske tempel, hvor Jesus er ypperstepræst.

Så meget større er Jesus end ypperstepræsten i templet på Jorden.

2) Anden sammenligning: Afstamning

Ypperstepræsterne i Israel skulle selvfølgelig være præster, altså høre til Levi stamme. Derudover skulle de inden for Levi stamme høre til en af de familier, der var efterkommere af Aron, Israels første ypperstepræst. Ypperstepræsten i Israel var altså ”Arons søn”.

Jesus, derimod, er ”Guds søn” (4,14). Så meget større er Jesus.

Sammenligningerne af tjenestested og afstamning bliver uddybet gentagne gange i de efterfølgende kapitler. Nogle af de jødiske læsere har sikkert indvendt, at Jesus ikke kan være ypperstepræst, når han ikke er af Levi stamme. Men Hebræerbrevet minder om, at allerede Det Gamle Testamente taler om, at Gud en dag vil indsætte Messias som en præst, der skal ligne kongepræsten Melkisedek fra Abrahams tid (7,1-8,5). Og Melkisedek var ikke af Levi stamme. Det er altså fuldstændig i overensstemmelse med Det Gamle Testamente, at Jesus er ypperstepræst, selvom han ikke er af Levi stamme.

Men Hebræerbrevet stopper ikke med sammenligningerne af tjenestested og afstamning. På en række andre punkter er der også forskel på ypperstepræsterne i Jerusalem og Jesus. En af de vigtigste forskelle er offeret.

Ypperstepræsterne i Israel frembar blod fra dyreofre, sådan som Gud havde befalet det i Det Gamle Testamente.

Jesus, derimod, frembar sit eget blod. Han gav sit eget liv som offer for menneskers synd (9,11-14; 9,28; 10,12). Han er på én gang præst og offer.

Jo, Jesus er en stor ypperstepræst! Han er Guds søn, der træder frem for Gud i det virkelige, himmelske tempel med blodet fra sit eget, endegyldige offer én gang for alle.

Konsekvensen af Jesu gerning som ypperstepræst

Ligesom ved Hebræerbrevets sammenligninger af Jesus med engle og med Moses følger der også her et afsnit om følgen af, at Jesus er større end ypperstepræsten i Jerusalem (10,19-39).

Konsekvensafsnittet tager tråden op fra indledningen af afsnittet om Jesus som ypperstepræst. To udtryk bliver brugt af forfatteren både i indledningen og i afsnittet om konsekvens:

Indledningen		Konsekvensen
4,14	Lad os holde fast	Lad os holde urokkeligt fast	10,23
4,14	Lad os med frimodighed træde frem for nådens trone	Ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen	10,19

Afsnittet om Jesus som ypperstepræst er indrammet af disse to udtryk. De sammenfatter, hvad det betyder for os, at Jesus er en stor ypperstepræst.

For det første betyder det, at de jødiske læsere og vi har en virkelig vigtig grund til at holde fast ved troen på Jesus. Jesu er den virkelige ypperstepræst. Kun hans ene offer kan føre os til målet, det evige liv på den nye Jord sammen med Gud (9,9; 10,1; 10,14). Derfor skal vi passe virkelig på, at vi ikke glider bort fra troen og ender i frafald.

For det andet betyder Jesu gerning som ypperstepræst, at vi med frimodighed kan træde frem for Gud. På grund af Jesus er der fri adgang til Gud for alle, der tror på ham. Meget i livet kan medføre, at kristnes forhold til Gud bliver uden frimodighed og præget af usikkerhed og mismod (12,1-3). Derfor har vi brug for Hebræerbrevets påmindelse om, at Jesus er en stor ypperstepræst, der har skaffet os syndere retten til at træde frimodigt frem for den hellige Gud.

Jesus er stor

De tre sammenligninger, der udgør Hebræerbrevets undervisende afsnit, har ét budskab: Jesus er stor! Større end engle, større end Moses og større end ypperstepræsten. Konklusionen fra brevets første tre vers står fast: Jesus overgår alle andre! Så bliv da hos ham!

Hebræerbrevets røde tråd

1,1-3: Jesus er stor

1,4-2,18: Jesus er større end engle

1,4-14: Undervisning: Jesus er større end engle
2,1-4: Konsekvens: Giv agt…! (formaning)
2,5-18: Uddybning: Jesus er større end engle

3,1-4,13: Jesus er større end Moses

3,1-6: Undervisning: Jesus er større end Moses
3,7-4,13: Konsekvens: Forhærd jer ikke! (formaning)

4,14-10,39: Jesus er større end ypperstepræsten

4,14-10,18: Undervisning: Jesus er større end ypperstepræsten
- 4,14-5,10: Jesus som ypperstepræst
- 5,11-6,20: Ekskurs: Formaning mod frafald
- 7,1-8,5: Jesus som ikke-levitisk ypperstepræst
- 8,6-13: Jesus som ypperstepræst under en ny pagt
- 9,1-10,18: Jesus som ypperstepræst med et bedre offer