Guds folk synger altid

Enhver ny generation af kristne har brug for at have sange på deres eget ”sprog”. Derfor er det sundt, at der hele tiden skrives nye sange.

Sang har altid været en væsentlig del af Guds folks måde at udtrykke og styrke troen på. Da Gud havde ført sit folk igennem havet, og de dermed for første gang stod som et samlet frit folk, sprang troens sang ud (2 Mos 15) som en tak og en jublende tilbedelse og lovprisning af Herren. Sangen blev ledet af Moses’ og Arons søster, Mirjam, og ”hele folket” sang den.

Senere fik dette folk (primært gennem kong David, der havde store nådegaver til at skrive sange og melodier) deres egen salmebog. Den indeholder både dybt personlige bønner (f.eks. Sl 51, der er en desperat bøn om tilgivelse) og forkyndende/belærende sange (f.eks. Sl 119, der er en lang lovprisning af Guds ord og fordelene ved at indrette sit liv efter dette ord). Disse to hovedgrupper af teksttyper, det personlige og det generelle, har siden fulgt Guds folks sangskrivning. Både kombineret i samme sang og skilt ud i hver sin type.

Jesus videreførte sangbrugen fra Det Gamle Testamentes tid (Mark 14,26). Filipperbrevet 2,6-11 er en af de nye sange, der voksede frem i den kristne kirke – nu naturligvis med Jesus som det centrale emne. Siden har Guds folk udviklet mange forskellige sangtraditioner.

Sangenes styrker

Sange er dybest set ord med melodi. Vi ved, at Guds ord til os er helt afgørende for vores tro og dens liv. Det samme gælder andre ord om Gud, sagt af vores medkristne. Men hvad særligt er der ved, at de har melodi på? Behøver vi egentlig sange? Jeg vil ikke sige, at en menighed slet ikke kan overleve uden sang. Men den kan i hvert fald ikke leve godt i længden. For sangene har nogle styrker, som anden tekst ikke har:

  • De er rigtig nemme at lære udenad. På den måde kan man gå og gentage dem hele tiden. I vores tid kan man også have dem som opbyggelig baggrundsmusik via mobil eller andet elektronisk udstyr.
  • Sange udtrykker langt nemmere følelser end f.eks. forkyndelse og undervisning gør. De giver mig ord til at tale med Gud om alt i mit liv. Melodier inddrager dele af sind og krop, som ren tekstlæsning sjældent gør. Godt nok danser vi desværre sjældent så meget til sangen, som man gjorde på Det Gamle Testamentes tid (Sl 30,12-13. Sl 87,7. Sl 149,1-3. Sl 150,4.2 Sam 6,14), men kroppen bruges dog på flere måder. Og Gud har tydeligvis skabt os, så melodier understøtter forskellige følelser i os. Ord og melodi kan derfor tilsammen give et stærkere udtryk end ord alene.
  • Fællessang er – ligesom det at sige trosbekendelsen i kor – noget af det stærkeste, en menighed kan gøre for sammen at udtrykke troen.
  • Det at foreslå en sang (eller selv fremføre en) er en af de måder, vi kristne kan dele troens liv med hinanden på (Kol 3,16).

Syng det rigtige

Troen kommer af det, der høres/læses (Rom 10,17). Ofte har sangene lige så stor samlet taletid som forkyndelsen. Derfor skal teologien selvfølgelig være i overensstemmelse med Bibelen. Jeg vil pege på tre tjekpunkter – (også for dem, der skriver nye sange):

  • Teksten må ikke modsige Bibelen.
  • Teksten skal have noget med af det, Bibelen siger – men gerne formuleret anderledes.
  • Når en tekst behandler et bibelsk tema, må den ikke udelade afgørende dele af dette tema (f.eks. en lovprisning af Jesu død på korset, der ikke nævner, at han gjorde det for vores skyld).

At sammensætte de sange, der synges til et møde eller en gudstjeneste, er en vigtig åndelig tjeneste. Når det lykkes, oplever mange, at sange og resten af samværet bliver til én samlet forkyndelse med mange facetter.

Nutidens lovsang

Indtil for få årtier siden delte man sange op efter deres indhold, f.eks.: takkesange, lovsange, tilbedelsessange, klagesange, bønner osv. I dag kaldes alle kristne sange for ”lovsange”. Jeg håber, at man stadig har stor forståelse for de forskellige typer af ”lovsange”.

Enhver ny generation af kristne har brug for at have sange på deres eget ”sprog”. Derfor er det sundt, at der hele tiden skrives nye sange. Bølgerne er kortvarige i vores generation. Også de kristne sange skifter stil efter få år. Mens man for ti år siden måske kunne have ret i, at mange af de nyere sange i dansk kristen sammenhæng havde et noget ensidigt og ikke helt bibelsk fokus på, at ”Jeg elsker dig, Jesus, og jeg vil gøre alt for dig!”, er mit klare indtryk, at indholdet af sangene nu generelt er meget mere i overensstemmelse med bredden i det bibelske budskab. Der er mange sange om behovet for tilgivelse, om troens kampe osv., sammen med en stærk lovprisning af Gud – også for alt det, der venter os på den nye jord. Lad os satse på at bevare dette i vores sammenhænge!

Kristne sange har altid været et spejl af det menighedsliv, de er opstået i – med både menighedslivets styrker og svagheder. I vores gamle danske salmetradition har det med, at Gud elsker os og er hos os – også når vi oplever det modsatte – været en utrolig styrke. Det glæder mig, at de moderne ”lovsange” tager nogle af disse gamle kernesalmer og giver dem en ny dragt, så de også bruges også af de nye generationer! Samtidig glæder det mig, at mange af de ting, som den gamle salmetradition (målt med Bibelen) havde for lidt af, nu kommer med i den nye ”lovsang”: f.eks. vores uendelig store værdi, fordi vi er skabt – og vores oplevelse af ikke at have kræfter til alt det, vi synes, vi burde gøre.

Praktik

Det store spørgsmål mange steder er nu; skal sangteksterne på skærm eller ses i sangbøger?

Styrken ved sangbøger:

  • Du kan tage sangene med hjem!
  • Du kan selv foreslå sange, hvilket er enormt svært, hvis du skal huske dem udenad.
  • Du kan blive ved et vers, der har ramt dig, selvom menigheden synger videre.
  • Du har et lidt afgrænset sangvalg, så du forhåbentlig ofte skal synge noget, du har sunget mindst én gang før.

Styrken ved skærm:

  • Du ser op og synger derfor bedre.
  • Den, der vælger sange, kan vælge mellem langt flere, end hvis der kun var en eller to sangbøger at vælge mellem. (Men husk nu copyright: kristne stjæler ikke!).

Lovsangsledelse

Flere og flere steder vil der være en eller flere musikere/sangere, der leder sangen. Disse har så muligheden for at knytte nogle kommentarer til sangene og måden at synge på. Her gælder de samme regler som for forkyndere og mødeledere generelt: Brug tiden og dine ord fornuftigt! Tal som Guds ord! Du er tjener for menigheden, hverken stjerne eller leder. Og for menigheden: bedøm det, og giv feedback senere. God lovsangsledelse er en velsignelse – det modsatte kan forstyrre meget.

Forskellighederne

Som Første Korintherbrev 12 lærer os, er enhver menighed som et legeme: sammensat af mange forskellige mennesker med forskellige gaver. Vi er jo også tydeligvis skabt med forskellige personlighedstyper mm. Dette kan være en styrke, men også en kilde til irritation og uenighed. I, der leder sangen i jeres menighed: tag hensyn! Prøv at give alle slags ”smag” gode oplevelser jævnligt. Pres ikke folk til at synge eller stå eller sidde på bestemte måder!

Til os alle: lad os glæde os over forskellighederne og omforme irritation til positiv undren og måske endda til et forsøg på selv at finde det gode i det, man ellers blev irriteret over. Og lad os ikke prøve at belægge menneskelige holdninger med teologiske argumenter, der ingen hold har i Bibelen. F.eks. er elektriske musikinstrumenter ikke mere eller mindre åndeligt o.k. end akustiske. Gamle sangtekster med gammeldags ord er ikke af den grund mere et udtryk for kirkens arvegods end nyformulerede sange – men bestemt heller ikke af den grund mindre relevante for mig i dag!

Kunne du li' det, du læste?

Så hjælp os med at lave flere gode artikler til fordybelse og refleksion – ved at blive abonnent på Budskabet.

Del:

Twitter
Facebook
Andre BUDSKABET artikler: