Nogle har sagt, at det er det centrale tema for Jesus, og de peger særligt på den overskrift, Jesus sætter på sin egen tjeneste, da han træder frem: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær, omvend jer og tro på evangeliet.” (Mark 1,15). I Bjergprædikenen appellerer Jesu også til, at disciplene før alt andet søger Guds rige (Matt 6,33). Det er det altså helt afgørende for Jesus, men hvad betyder “Guds rige” så?
Guds rige er Guds herredømme eller Guds magt. Guds magt udfolder sig på forskellig måde, fx når han skaber og opretholder verden. Men i udtrykket “Guds rige” henvises der til Guds frelsende magt. Når Guds rige bliver udbredt, er det, fordi mennesker kommer til tro på evangeliet, og den nådige Gud derved tager magten over hjertet. Hvor Gud har herredømmet, er der tilgivelse (Mark 4,11-12), velsignelse (Mark 10,14-15), liv (Mark 10,17.23-25), frelse (Mark 10, 23-26), og Satans magt er stækket (Mark 3,20-30). Alle disse ord kan siges at være synonymer for Guds rige.
GT-baggrund
Lad os kort se på baggrunden for talen om Guds rige i Gammel Testamente. Særligt afgørende er Guds status som konge, dels over Israel (fx 2 Mos 15,18, 4 Mos 23,21, 5 Mos 33,5; Es 43,15), dels over verden (2 Kong 19,15, Es 6,5, Jer 46,18, Sl 29,10, 99,1-4). Men samtidig med at Gud allerede er konge, er det også noget, han skal blive (Es 24,23, 33,22, 52,7, Seph 3,15, Zak 14,9ff). Gud er konge over hele jorden, fordi han er skaberen af alle ting. Men der er også en langsom realisering af dette kongedømme, som først fuldendt bliver virkelighed i de sidste tider (se fx Job Åb 11,15-18).
I GT er Guds rige begrænset til Israel, som det udvalgte folk, og de som ville høre Gud til udenfor Israel, måtte komme til tro på Israels Gud. Gud bandt sig til det folk i fortiden, men med Kristus sker der en universalisering (Matt 8,11-12; Joh 8; Luk 13,22-30). I GT er der nogle centrale begivenheder, som demonstrerer Guds magt og som varsler gudsrigets komme i Kristus. Den første er udfrielsen af fangenskabet i Egypten (2 Mos 11-15), den anden er udfrielsen af fangenskabet i Babylon (Jer 30). Disse to begivenheder bliver paradigmer for, hvordan Gud griber ind til frelse for dem, som tror og håber på ham.
Evangelierne
Denne baggrund er vigtig, for det giver information til at forstå, hvorfor Jesus taler, som han gør. I Mark 1,15 siger Jesus, at “tiden er inde”. Det kan også betyde, “tiden er fyldt”, dvs. at løfterne om Guds endegyldige udfrielse af sit folk nu går i opfyldelse.
Men når man læser evangelierne, ser man også, at Guds rige nok er kommet nær, men det er her endnu ikke fuldt ud. Guds rige er her, så mennesker kommer til tro på Jesus som verdens frelser, men Guds magt er endnu ikke åbenbar for alle. Det skal først ske ved Jesu andet komme. Det viser også, at Guds rige har et allerede og et endnu ikke. Der er et nutidigt og et fremtidigt aspekt ved Guds rige. Satan har tabt ved Jesu død og opstandelse, men han kæmper stadig. En dag skal han tabe endegyldigt, og så skal enhver se, at Jesus er Herre.
Lad os se lidt nærmere på disse to aspekter.
-
Det nutidige aspekt: Jesus opfylder GT’s profetier
Mark 1,15 forkynder altså ikke, at det er endetiden, der er kommet nær, men Guds kongemagt, hvormed Satan nu bindes. I endetiden skal han fanges i Helvede (Åb 19,19-20,15). Bindingen af Satan sker ikke i én begivenhed, men ser ud til at ske løbende, når evangeliet vinder frem. Det kan måske undre, at Guds rige ikke overvinder Satan ved en kamp i åndeverdenen, men at kampen må kæmpes på jorden med Guds søn som menneske. Men det er, fordi kampen står om menneskesjælene (Ef 6,10-12). Vi er en del af kampen, og derfor vinder Guds rige frem, når mennesker kommer til tro. Sejren i åndeverdenen har aldrig været i fare, for Gud er langt stærkere end Satan.
I Jesus af Nazareth kommer Guds rige nær. Retfærdigheden fra Gud er nær allerede nu, og ved troen på Jesus kommer du ind i Guds rige under Guds frelsende magt. Dér er fællesskab med den levende Gud, dér bor Kristus ved troen i dit hjerte (Ef 3,17). Ved at bringe frelsen nær, opfylder Jesus profetierne i GT. De har alle fået deres ja i ham (fx Es 61,1-2 i Luk 4,21 eller Es 35,5-6 i Matt 11,2-6). Jo, Jesus var ham, som de ventede. Han er Messias, Fredsfyrsten, den vældige Gud, verdens frelser!
Ud fra GT og Jesu liv kan vi sammenfatte ”Guds rige er kommet nær i Jesus” med tre karakteristikker: Guds riges magt blev vist ved dæmonuddrivelse (Matt 12,28; Mark 1,28), ved helbredelser generelt (Matt 9,35 og 12,28) og ved forkyndelsen af evangeliet (Matt 1,21; Mark 2,1-12; Mark 10,45; Luk 19,10). Dæmonuddrivelse og helbredelser peger klart på Gudsrigets magt over synd, død og djævel, men hvad med forkyndelsen? I flere af sine lignelser giver Jesus en karakteristik af Gudsriget, fx billederne sennepsfrøet og surdejen (Matt 13,31-33) eller arbejderne i vingården (Matt 20,1-16). Pointen er ofte at understrege, at man kommer ind i Guds rige ved at tage imod som et lille barn (Mark 10,15). Dvs. at man må umyndiggøres. Man må fratages ethvert bidrag selv. Man må fødes på ny (Joh 3,3.6). Gudsriget er et rige, hvor Gud er mægtig, og jeg er afmægtig. Hvor Gud frelser, og jeg tager imod. Det er en del af gudsriget, som allerede er virkelighed her og nu.
-
Det fremtidige aspekt: Gudsriget er endnu skjult
Og så er der altså en del af gudsriget, som endnu er skjult og som først realiseres ved Jesu genkomst. Det er også, hvad vi beder om i Fadervor (Matt 6,10). Jesu afviser selv, at gudsriget er kommet fuldt ud (Luk 19,11), for hvis det var det, var korsdøden umulig (Joh 18,36). Jesus bringer helbredelsens og tilgivelsens magt ind i verden ved sit første komme, men Guds endelige dom og nyskabelse afventer vi stadig.
Virkeligheden er nemlig stadig, at her på jorden åbenbarer Gud sig ofte under sin modsætning. Det er vigtigt at fastholde. I denne verden er korset en dårskab (1 Kor 1,18ff). Vi forstår ikke, at det er et udtryk for Guds magt. Det ligner afmagt. Og der gives ikke noget entydigt bevis, som overbeviser ethvert vantro hjerte om Kristi herredømme. Her på jorden kan man stadig bede sig fri af Guds nåde (Hebr 12,25). Men alt dette betyder ikke, at alle ikke en dag skal erkende, at Jesus er Herre (Fil 2,9-11). I denne verden ligner det, at de, der hører til Guds rige, er på nederlagets hold. Men det er et bedrag. Vi er i Kristi triumftog (Kol 2,15), og en dag skal vi gå sejrende ind i det nye Jerusalem. Men vejen dertil er brolagt med mange trængsler, for gudsriget er her med sin frelsende magt, men endnu ikke i sin fulde realisering (ApG 14,22).
Imens vi venter på Jesu andet komme, har vi kirken. Kirken er ikke Guds rige. Kirken er den midlertidige ordning, som Jesus har grundlagt, mens vi venter på hans andet komme. Som én har sagt: ”Guds rige og menigheden er ikke synonyme eller identiske begreber, men menigheden er de mennesker, der står inde under Guds herredømme, og som erfarer Guds frelsende kraft”.
Guds rige i resten af NT
Ligesom Jesus forkyndte Paulus om Guds rige (fx ApG 19,8, 20,25). Riget er hos Paulus også en betegnelse for den frelse, som vi allerede har del i (Kol 1,13), men som vi først fuldt skal se realiseret ved genkomsten (2 Tim 4,1.18; Jak 2,5). Også for Paulus er Guds rige lig med Guds herredømme og Guds magt. Herredømmet har nedslag i denne tidsalder (mellem Jesu første og andet komme), men i den kommende tidsalder skal det fuldt ud realiseres.
Dig og gudsriget
Jesu forkyndelse af gudsriget er kernen i den kristne tro. Det handler om Guds magt til frelse over et syndigt menneskeliv. Derfor er det også alvorligt at tale om Guds rige. For når Jesus kommer igen, vil han skille fårene fra bukkene og kræve mennesket til regnskab for sit liv (Matt 25,31ff.). Og det store spørgsmål er derfor: Er du i Guds rige? Bygger du dit liv og din frelse på Kristus og Kristus alene? Søger du først Gud og derefter alt andet? Hvis du har taget imod Guds kald til frelse og er blevet flyttet over i Lyset, i Jesu rige, er du frelst. Det er kernen af, hvad Jesu lærte sine disciple.