Seksualiteten berører os alle – og det på et dybt plan. Det kristne svar er ikke et enkelt ja eller nej, rigtigt eller forkert, men må anskues ud fra et større perspektiv. Der er flere ting, som den kristne tro postulerer, og som vi må have med, når vi taler om homoseksualitet.
For det første er alle mennesker skabt af Gud og derfor elskede af ham.
Alle, som tilhører familien homo sapiens, bærer Guds billede og er der- for vigtige og værdifulde. Hverken vores egenskaber, vores interesser, vores seksualitet lige så lidt som vores personlige historie påvirker dette faktum. Al foragt for vores næste og al form for homofobi er synd og er derfor udelukket ud fra kristen synsvinkel. Hvem du end er, så er du elsket af Gud og genstand for hans omsorg. Han kalder dig til sig, og du er velkommen til at blive et Guds barn, at blive Guds ven.
For det andet er alle mennesker ødelagte og faldet i synd.
Dette er en lige så vigtig bestanddel af den kristne tro som overbevisningen om, at vi alle er skabt i Guds billede. I os selv er vi uden kontakt med Gud, og vores liv er på alle tænkelige områder blevet negativt påvirket, inklusive vores seksualitet. Ingen står med en upåvirket eller ren seksualitet. Alle mennesker er ifølge kristen tro faldne mennesker. Det medfører noget vigtigt for min holdning til andre: Hvis jeg selv befinder mig på bunden, kan jeg ikke se ned på andre.
Vi står altså ved siden af hinanden som mennesker i vores højhed som Guds billede og i vores forfald som syndere. Udgangspunktet for at blive en kristen er ikke, at man tror, at man er bedre end andre. Nej, udgangspunktet er tværtimod, at man erkender, at man er kommet til kort og derfor behøver tilgivelse og en ny begyndelse – det er lige præcis, hvad budskabet om Jesus tilbyder os.
For det tredje er ethvert menneske frit – eller burde være det – til selv at vælge sit liv.
Kristen tro går ind for frihed og tager afstand fra tvang. Vi tror på et frit samfund, hvor den enkelte selv må vælge sin overbevisning, sin tro og sin måde at leve på. Det gælder også på seksualitetens område. Vel behøver vi at have nogle fælles grænser, som for eksempel at ingen må tvinges eller skades, at mindreårige skal beskyttes og yderlige nogle flere sådanne grundprincipper, såsom forbud mod incest. Men ellers må du leve præcis, som du vil. Homoseksuelle relationer blev afkriminaliseret i Sverige i 1944, og det har kristne aldrig protesteret imod.
Samtidig har den kristne kirke gennem de seneste årtier oplevet en splittelse i dette spørgsmål. I dag siger ganske mange ja til homoseksuelle relationer. Hvad skyldes den uenighed?
Der kan anføres to grunde til uenigheden:
Det første spørgsmål, som skaber uenighed, handler om, hvad der skal have forkørselsret, når kroppen og den indre oplevelse trækker i hver sin retning. En mands krop peger jo mod en kvindes krop. Det er med en kvinde, at manden rent kropsligt på den mest naturlige måde kan forenes. Og det er kun med en kvindes krop, at befrugtning kan finde sted. Men når en mand i sit indre føler sig tiltrukket af mænd, eller når en kvinde føler sig tiltrukket af kvinder, hvad skal man så sige? Den nye tolkning går ud på, at vi skal lade den indre tiltrækning overtrumfe, hvad den ydre krop tilsiger, mens klassisk kristen tro siger, at vi skal følge kroppens vidnesbyrd.
Det andet spørgsmål, som splitter os, handler om, hvad der er den bedste forståelse af de bibelske tekster. Den nye tolkning mener, at afvisningen i Bibelen kun handler om visse destruktive situationer. Klassisk tro derimod mener, at Bibelen taler om en principiel afvisning af alle homoseksuelle relationer.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg står for den klassiske kristne opfattelse: at Guds tanke med seksualiteten er ægteskabet mellem mand og kvinde. Bemærk, at der ikke er at tale om særbehandling af homoseksuelle. Samme regel gælder for alle uanset seksualitet, nemlig at seksualiteten alene hører hjemme i det monogame, heteroseksuelle ægteskab.
For det fjerde følger vi som kristne en person, der levede i cølibat.
Man kan ikke forstå den kristne opfattelse uden også at have det med i billedet. Ingen har levet et rigere og sandere liv end Jesus, og han havde ingen seksuelle relationer og gav aldrig udtryk for sin seksualitet. Som kristne har vi altså et andet hierarki af vurderinger, når det gælder, hvad der konstituerer et genuint, meningsfuldt og selvrealiseret liv, end kulturen omkring os har. I dag har vi flyttet seksualiteten op på det allerhøjeste niveau i hierarkiet af vurderinger og ser den som en nødvendig del af et lykkeligt liv. For os som kristne er seksualiteten vigtig, men vi placerer den længere nede i hierarkiet, når det gælder selvrealisering. At udfolde sig seksuelt er ikke en nødvendig forudsætning for et lykkeligt liv.
Men hvorfor er det problematisk, at to personer af samme køn har sex med hinanden?
Ud fra en kristen synsvinkel er problemet, at den homoseksuelle relation ikke kan udtrykke hele fylden af, hvad seksualiteten er bestemt til at være, hverken når det gælder det forenende element eller på forplantningens område. En kvinde kan ikke kropsligt forenes med en anden kvinde, sådan som hun kan forenes med en mand. En mand kan heller ikke på den for kroppen naturlige måde forenes med en mand, sådan som han kan forenes med en kvinde. Og det er kun i mand-kvinde-relationen, at seksualitetens grundlæggende biologiske formål, forplantningen, kan komme til udtryk. Det er ikke noget underordnet – hele menneskehedens fremtid er afhængig af det. Så for kristne handler det om, hvad der er selve meningen med seksualiteten.
Artiklen er et forkortet uddrag af bogen ‘Nøgne uden skam’ (Credo, 2022), s. 185-188. Bogen kan købes på lohse.dk.