Måske har du mødt sådan et menneske? De har en række typiske kendetegn:
De har ofte et tydeligt træk af selvcentrerethed og behov for at være i centrum. De skal helst være den bedste forkynder eller den mest søgte sjælesørger. De kan komme med lidt skjulte hentydninger om hemmeligheder, som ”de jo selvfølgelig ikke kan komme nærmere ind på”. Der gælder typisk heller ikke de samme regler for dem som for menighedens øvrige medlemmer. Menigheden skal for eksempel øge sin givertjeneste eller bruge mere af sin fritid til opgaver i menigheden. Men det gælder ikke dem.
Sår splid og fordrejer sandheden
Et andet typisk kendetegn er at fordreje sandheden eller direkte lyve, hvis det tjener deres magt og indflydelse. Det kan være svært at få øje på. For eksempel fremsætter de deres egne synspunkter med ordene ”Der er mange, der mener …” uden at der reelt er det. I prædikener kan skriftsteder vægtes alt efter, hvad der tjener deres sag.
Helt typisk er det også, at der omkring dem bliver splid mellem folk. De kan sprede små negative frø om andre, som så vokser op til et negativt billede af en person. Det kan for eksempel være en konkurrent som forkynder eller til en formandspost. De kan for eksempel bemærke, at den andens forkyndelse ikke er aktuel, eller om konkurrenten til formandsposten, at det jo tager tid, før han får gjort noget. Det kan synes som uskyldige bemærkninger, men bliver de strøet ud i en menighed, kan de skabe skepsis og utryghed og kan påvirke vidnesbyrd og fællesbøn.
Et andet kendetegn er, at de binder folk til sig i fortrolighed, når de har betroet dem noget negativt om andre. For eksempel: ”A, nu har vi kendt hinanden så længe, så jeg ved, jeg kan stole på dig. Har du lagt mærke til B? Jeg er bekymret for om han …”. Og tilsvarende: ”B, vi har jo været venner i mange år og er hinandens fortrolige. Har du lagt mærke til A? Jeg tror han er …”. Disse personer kan fjerne mennesker fra hinanden, uden at de lægger mærke til det.
Adfærden er styret af, hvad der tjener deres sag lige nu, kombineret med mangel på empati og samvittighed. Derfor kan de have en meget momentant adfærd. På et tidspunkt mener de noget. Så noget andet. På et tidspunkt kan en person være inde i varmen. Og ude igen det næste øjeblik.
Særlig sårbarhed i menigheder
Disse persontyper kan findes overalt, og de magtmidler, de benytter, afhænger af, hvad der tjener deres sag i den givne kontekst. I det karismatiske miljø kan ord som: ”Jeg har fået en åbenbaring om, at du skal …” – eller vurderinger af besættelse af ånder, være gangbare magtmidler. I de lutherske bevægelser er det mere ord om den rene lære, om at den anden er ved at falde uden for bibel og bekendelse etc., der hjælper dem til at få eller bevare magt over andre.
Det kristne miljø er særligt sårbart over for disse personer, fordi vi som kristne kan være bange for at falde fra Gud og gå fortabt. Det har en stærk virkning, når nogen kan sige noget til os med henvisning til, at Gud selv har sagt det til vedkommende, eller komme med en vurdering af, at vi er på forkert vej. For eksempel: ”Jeg kan mærke, at du ikke har det godt med M. Du må gøre op og tilgive M, ellers sætter du dig uden for Guds tilgivelse (jf. Fadervor).” Det kan for eksempel siges til to i menigheden, som han har sat splid imellem.
Forebyggelse
Man kan aldrig fuldstændigt sikre sig mod disse mennesker. De har ofte en maske af troværdighed og empati, og der vil altid være en gruppe støtter eller tilhængere, som ikke kan se, at der er problemer.
Der vil også ofte være et stærkt element af de rigtige og de forkerte. Når så nogle af ”de forkerte” påtaler noget, bliver det til en bekræftelse på, at ens egen menighed er den rigtige.
Men der er noget, man kan gøre, for at en sådan person får sværere ved at få fodfæste i menigheden. Blandt andet:
- Holde sin egen sti ren. En menighed som for eksempel accepterer bagtalelse, vil ikke så let undre sig, når en person sår små bagtale-frø ud i menigheden.
- Vide, at problemet eksisterer i det kirkelige miljø. Det er rigtigt, at nogle er ledere. Det er rigtigt, at nogle får speciel vished om kald til noget. Men det er også rigtigt, at nogle siger dette, fordi det tjener deres behov for magt og kontrol over mennesker.
- Se på hele personen og ikke kun på, at der kommer tilsyneladende rigtige ord ud af munden. Ved udnævnelser og ansættelser se på de spor, han trækker efter sig, og tage referencer. Et menneske kan lyve med sine ord, men aldrig med sin adfærd over tid.
- Teologisk undervisning, så det bliver sværere at blive forført af manipulation med skriftsteder.
Der findes mennesker med et alt for stort og ofte bundløst behov for anerkendelse, magt og kontrol over andre. Vi har dem også i kirken. De er skadelige og svære at opdage, men deres spor afslører dem.
Artiklen er oprindeligt udgivet i DBI-Posten.
