I medgang, modgang og kirkegang

Bibelen kender ikke til vores moderne kæresteforståelse. Den opererer kun med to civile stande: enten er man gift eller også er man ikke. Det at være kærester ”er ikke noget” i sig selv, men kun en forberedelse til ægteskabet. Samtidig er vores kulturs kærestetid en fornuftig måde at lære hinanden at kende på. Og jo yngre man er, jo mere afslappet bør man også opfatte sin forpligtelse overfor hinanden som kærester. Man lover ingenting, før man er gift!

Alligevel er der en række spørgsmål at overveje i kærestetiden, som vi begge har mødt utallige gange i sjælesorg og samtale. I denne artikel forsøger vi ikke at svare på ret meget – men vil i stedet rejse nogle spørgsmål på baggrund af det, vi ofte har mødt.

De tre k’er – og fire spørgsmål

Sat på spidsen må enhver kristen, der vil gifte sig forholde sig til de tre k’er: kristen, kirkeretning og konflikt! Det mest afgørende spørgsmål man kan og bør stille sig selv er, hvorvidt den anden er kristen. Men dernæst er det også godt at overveje spørgsmål som kirkelige tilhørsforhold – og generelt om der er potentielle konfliktområder!

Alle de følgende spørgsmål stiller vi med en vis varsomhed. For det er sårbare overvejelser. Dertil kommer, at Det Nye Testamente opfordrer kristne til selv at skønne, hvad der er rigtigt i mange spørgsmål. Ikke forstået sådan, at enhver vælger, hvad man nu føler eller tænker er rigtigt for sig selv, men at man i bøn, bibellæsning og eventuel samtale har et ønske om at lade sig forme af Kristus; og i det lys må man tage en beslutning om vejen frem (se Rom 12,2).

1) Er han/hun kristen?

Det første spørgsmål, en kristen altid bør stille sig selv i mødet med en, man er interesseret i, er, om vedkommende er kristen. For mange er det en udfordring, når de bliver forelskede i en, der ikke er kristen. Kan man alligevel blive kærester med vedkommende? Og potentiel gifte sig engang?

Ofte har vi mødt en pragmatisk begrundelse for, at man skal undgå et forhold med en ikke-kristen: Det er vanskeligt at leve med en, der ikke kender Jesus. Det er ikke forbudt, men farligt. Eller sagt mere direkte: Risikoen for ens eget frafald er overhængende stor, når man deler liv med en, der ikke trækker i den samme retning. Den pragmatiske begrundelse har megen visdom for sig. Med en vis varsomhed fremfører vi dog en principiel, bibelsk, begrundelse: Det Nye Testamente synes at forbyde ægteskab med en ikke-kristen, når Paulus skriver: ”En kvinde er bundet, så længe hendes mand lever; men dør manden, er hun fri til at gifte sig, med hvem hun vil, blot det sker i Herren.” (1 Kor 7,39). Før et ægteskab er indgået, er det altså værd at overveje, om man deler den forståelse af verset: Forbyder Bibelen ægteskab med en ikke-kristen? Personligt er det sådan, vi vil vejlede ud fra vores forståelse af Guds ord. Traditionelt har det ikke altid været den forståelse, der har domineret i Luthersk Mission.¹Redaktionens note: Artiklens forfattere har primært haft deres gang i Luthersk Mission. Men dermed står den pragmatiske begrundelse stadigvæk tilbage. Er det holdbart for min tro at være sammen med en, der ikke deler troen?

Når det er sagt: Efter et ægteskab er indgået er det, også selvom det er med en ikke-kristen, helt og fuldt et sandt ægteskab! Og da gælder de samme formaninger om kærlighed, overbærenhed, tilgivelse og gensidig hjælp og forpligtelse, som hvis man var gift med en kristen. Og der gælder den samme vejledning om (at stræbe efter at undgå) skilsmisse og nyt ægteskab (1 Kor 7,12-13).

2) Regner han/hun Bibelen for at være Guds autoritative ord?

Det første spørgsmål er det vigtigste. Men det næste afgør i høj grad, hvordan den kristne tro formes. Hvordan er vedkommendes (og min egen) grundindstilling: Er Bibelen den afgørende autoritet i alle spørgsmål? Vil vedkommende (og jeg selv) bøje sig, adlyde og leve efter Bibelens vejledning, også når vi finder det vanskeligt, svært og provokerende?

3) Er han/hun fra en anden kirkeretning?

Kirken er i dag splittet i mange forskellige fraktioner og kirkeretninger. Det er et vilkår, vi ikke kommer udenom. Det rejser samtidig en overvejelse, som mange også støder ind i: Hvad gør jeg, hvis jeg møder en anden kristen, der elsker Jesus og regner Bibelen som Guds ord, men som kommer fra en helt anden kirkelig sammenhæng end mig? Det afgørende er troen på Jesus. Og vi tror, at de to ovenstående spørgsmål er det afgørende, i forhold til om man kan gifte sig. Men kirkeligt tilhørsforhold er også relevant at reflektere over! For det rejser – trods vores individuelle tid – en række udfordringer. At være en del af et kristent fællesskab, en menighed, er at blive en del af en åndelig familie. Man kan – eller rettere bør! – derfor kun sprede sig over forskellige menigheder i en begrænset periode. Kort sagt: På et tidspunkt skal I slå rødder i én menighed! Og her er spørgsmålet om I kan finde en fælles bibeltro menighed med en god forkyndelse, hvor begge parter trives åndeligt og menneskeligt.

Det hænger sammen med det næste:

4) Kan vi få det til at fungere og give hinanden samvittighedsfrihed?

For at kunne trives i et ægteskab må man give hinanden en vis grad af frihed. Specielt når det kommer til samvittighedsspørgsmål. Kirkelige og åndelige spørgsmål kan give konflikter. Det gælder på alle niveauer. Konflikt er en del af ethvert parforhold. Men hvor belastende, potentielle konflikter kan vi overskue at forholde os til? Og tror vi, at vi kan finde gode, konstruktive og tilfredsstillende løsninger på de fleste af dem?

De ovenstående spørgsmål, vi har stillet, er selvfølgelig langtfra de eneste, der er relevante at komme ind omkring. Om man kan få det til at fungere afhænger jo også af et væld af andre ting: Hvordan ser vi på økonomi og forbrug? Hvordan tænker vi generelt om børneopdragelse? Hvor skal vi bo? Hvor meget skal arbejde fylde, og hvor meget skal vi arbejde?

Den slags spørgsmål kan man – og skal man – ikke forlange at hverken man selv eller den anden kan svare på i begyndelsen af en kærestetid. Meget af den slags må man simpelthen bare tage hen ad vejen… Men de er gode at tænke over. For de vil (formentlig) komme til at spille en rolle. De første tre spørgsmål vi stiller i denne artikel, anbefaler vi derimod at inddrage tidligt.

Artiklen er oprindeligt udgivet i bladet ‘Båndet’.