Transhumanismens håb er, at man kan overvinde sygdom, aldring, hukommelsessvigt og lignende, men i sidste ende også fjerne døden som uønsket bagkant for menneskelivet. Jeg har i noget tid beskæftiget mig med den mærkelige idé, fordi den rejser nogle spørgsmål, kirken må forholde sig til.
Men måske tænker du, at det lyder helt skørt, for hvordan skulle det dog være muligt at opnå alt dette ved hjælp af teknologi? Transhumanismen forudsætter, at alle menneskets problemer er tekniske. Hvis problemet er teknisk, kan løsningen også være teknisk.
Fx ses aldring som biologiske processer i kroppen, der langsomt mister funktionsevne. Hver gang en celle i kroppen deler sig, bliver den beskyttende ende på et kromosom kortere. Til sidst har den delt sig så mange gange, at kromosomet bliver inaktivt og dør. Denne proces skader løbede væv og organer og menes at være en hovedårsag til aldring. Transhumanister arbejder så på at indsætte små robotter (nanobots) i kroppen, som løbende kan reparere kromosomets ende. Andre transhumanister mener også, at nanobots kan indsættes i blodbanerne og rense blodet for affaldsstoffer, så kroppen ikke belastes så hårdt af at foretage stofskifte. Denne teknologi skal sikre, at man holder kroppen ung og funktionsdygtig i et højere tempo, end den forfalder.
Disse to eksempler er blot to blandt mange andre, som viser, hvordan transhumanister vil gribe ind i menneskekroppen for at rette, forbedre og opgradere vores biologi, så døden overvindes.
En anden tilgang til at overvinde døden er ved at koble menneskets hjerne til en computer. Ideen er, at man ved at scanne en menneskehjerne kan efterligne dens processer i en computer, og på den måde skal man kunne genskabe en person i det digitale univers. Transhumanister forestiller sig, at vi alle sammen inden længe har en biologisk hjerne og en teknologisk hjerne, som spiller sammen. Når og hvis det sker, så er min personlighed og bevidsthed sikret, hvis jeg husker at lave backups på min eksterne harddisk.
Alt dette lyder formentlig bizart, hvis man ikke har hørt om det før. Men man skal tage det alvorligt. Der bliver pumpet milliarder i transhumanisme-forskningen, og særligt via tech-industrien i USA og Kina er der politisk indflydelse til bevægelsen.
Teologiske spørgsmål til transhumanismen
Fra teologisk hold er der en række spørgsmål, man kan stille til transhumanismen. Allermest grundlæggende kan man spørge, om døden vitterligt blot er et teknisk problem? Den amerikanske teolog, Joseph Minich, skriver, at transhumanismen “forudsætter, at menneskelige laster er et spørgsmål om software og hardware i stedet for en cancer af menneskeligt begær, som mennesker er afmægtige overfor at løse – selv med en opdatering”. Med andre ord: Menneskets egentlige problem er ikke biologisk, men åndeligt. Synd fører til død, og derfor er det et åndeligt problem, der skal løses, for at dødens magt kan besejres. I første omgang er det ikke den biologiske død, der er udfordringen, men den åndelige død, adskillelsen fra Gud.
For det andet kan man spørge, hvad der driver transhumanismen. Er det en frygt for døden eller en længsel efter livet? Transhumanisten Max More har skrevet, at han ikke længere “vil tolerere aldringens og dødens tyranni.” Ofte ligner det, at transhumanister mest er optaget af at gøre livet langt, end at gøre livet godt. Det vil de selvfølgelig selv sige er en karikatur, men fordi livskvalitet ikke er et teknisk problem, kan de ikke give mange gode svar her.
For det tredje kan man spørge, om ikke transhumanismen kan finde svar på sine længsler i kristendommen. De fleste transhumanister er sekulære. De anser det for nyttesløst at spekulere i Guds mulige eksistens og vil hellere tage sagen i egen hånd. Problemet er dog, at der er en masse spørgsmål, som vi slet ikke er tæt på at besvare i et sekulært perspektiv. Menneskekroppen er ekstremt kompleks, og vi er ikke tæt på at forstå, hvordan det hele hænger sammen, fx er bevidstheden et dunkelt fænomen, som vi slet ikke forstår.
Transhumanismen foregiver at kunne tilbyde en løsning, men det er kun, fordi den både gør problemet og løsningen for simpel. Kristendommen giver en bedre forklaring på menneskets grundlæggende problemer og har derfor også mulighed for at give et langt mere præcist svar: Menneskets problem er åndeligt, og løsningen er, at Gud griber ind til frelse og nyskabelse for den fortabte menneskehed.
Artiklen er oprindeligt udgivet i DBI-Posten.
