Lige inden Bibelens måske allermest kendte vers bruger Jesus et billede på sig selv, som er både virkelig stærkt og samtidig ret underligt ved første øjekast. Det er i samtalen med Nikodemus i Johannesevangeliet 3,14-15: ”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.”
Syndens giftslanger
Jesus refererer til beretningen fra Fjerde Mosebog 21,4-9 om kobberslangen, som Moses skulle lave og sætte op på en stang under israelitternes ørkenvandring. Folket havde syndet mod Gud, og derfor sendte han giftslanger ind i lejren, som bed folket, og mange døde af det. Da Moses gik i forbøn for folket, fik han dette underlige svar fra Gud: ”Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.”
Det underlige er, at det var en slange, Moses skulle lave og hænge op på en stang. Slangen bliver i Bibelen jo ofte brugt som et billede på Satan, synden og det onde. Da Adam og Eva og blev fristet i Edens have, kom Satan i skikkelse af en slange og i Bibelens sidste bog kaldes han ”den gamle slange”. Flere steder i Bibelen bruges udtrykket slangegift om det, der er udtryk for oprør og ulydighed mod Gud.1Se 1 Mos 3,1; Joh Åb 12,9; Rom 3,13
Hvorfor var det dog billedet på det, der slog folket ihjel, som Moses skulle lave og sætte op på en stang? Hvorfor skulle det være et billede på ondskab og ulydighed mod Gud, folket skulle rette blikket mod for at beholde livet?
Ikke skuespil
Det er nok de færreste af os, der har prøvet at blive bidt af en farlig giftslange rent fysisk, men virkeligheden er, at vi alle blevet bidt at syndens giftslanger. Siden syndefaldet er hvert eneste menneske undfanget med Satans slangegift i sig – og konsekvensen er ikke bare fysisk død, men evig død. Vores situation er derfor endnu mere alvorlig, end den var i beretningen i Fjerde Mosebog.
Midt ind i den situation stod Jesus og sagde: ”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.”
Hvordan kunne Jesus bruge et symbol på synden, ulydigheden og oprøret mod Gud som et billede på sig selv? Svaret på det spørgsmål finder vi i Andet Korintherbrev 5,21 – et af de vers i Bibelen, som forkynder evangeliet allertydeligst ind i mit eget liv: ”[Jesus], der ikke kendte til synd, har [Gud] gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.”
Da Jesus døde på korset, døde han ikke bare som om han var en synder. Jesu soningsdød på korset var ikke bare en slags himmelsk skuespil, hvor Gud straffede Jesus, som om han var en synder (selvom han godt vidste, at han i virkeligheden var ren). Nej, det var virkelighed: Den rene, skyldfrie Guds søn blev gjort til synd for os. Han tog virkelig al vores synd, blev forenet med den, så den ikke længere er vores, og så gik han ind under Guds dom med den. Det er virkeligheden, og sådan ser Gud den.
Det er denne forunderlige virkelighed, der sættes rammende ord på i sangen ”Der er liv i et blik…” (Sange og Salmer nr. 432 v. 2):
Hvorfor hang vel Guds Søn
dér på Golgatas kors,
hvis din dødsdom på Jesus ej faldt?
Hvorfor flød fra hans sår
det uskyldige blod,
hvis din syndeskyld ej blev betalt?
Se, se, se og lev!
Der er liv i et blik
på det blødende Lam,
der er frelse, o synder for dig!
Det salige pladsbytte
Men både det billede, Jesus bruger om sig selv, og verset i Andet Korintherbrev har endnu mere at sige. For Jesus døde ikke bare for at demonstrere sin kærlighed til os, men for at rense os fra synd og gøre os retfærdige. Formålet med, at Jesus blev gjort til synd for os, var nemlig, at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. Lige så virkeligt og helt som Jesus blev gjort til synd for os, lige så virkeligt og helt får vi lov til at blive Guds retfærdighed i ham – ikke bare som om vi var retfærdige, men virkeligt. Sådan ser Gud det.
Jesus har ikke ”bare” taget din synd og den dom, du skulle have haft, men han har også levet det rene og hellige liv, som du burde have levet, og så tog han din synd og dom og giver dig sit rene og hellige liv.
Man kunne måske sige det på den måde, at Jesus blev alt det, som vi er (synd), for at vi kunne blive alt det, som han er (Guds retfærdighed). Det er dette, Martin Luther beskrev med udtrykket ”det salige pladsbytte” – og det er ikke bare skuespil, men befriende, forløsende virkelighed.
Et helt nyt fokus
Som barn fantaserede jeg om, hvordan det må have været at være med i beretningen i Fjerde Mosebog. Pinligt nok forestillede jeg mig, hvordan jeg ville begynde at lege med giftslangerne, når jeg havde fundet ud af, at giften ikke kunne skade mig, når jeg så op på kobberslangen. Det havde naturligvis været fuldstændig tåbeligt, men ikke desto mindre er jeg bange for, at vi let fristes til at tænke på lignende måde, når det handler om syndens giftslanger.
Synden er ikke ufarlig! Den omklamrer og vil trække os væk fra Jesus (Hebr 12,1). Men ligesom i lejren med giftslanger, så skal vores fokus være et helt andet sted; nemlig på frelsen fra slangegiften.
Lev, så du altid kan se Jesus. Hold dig ham for øje – også når du bliver bidt af syndens giftslanger så det gør ondt og du har lyst til at kigge ned. Ret dit blik mod Jesus (Hebr 12,2-3). Enhver som tror, skal have evigt liv i ham.