Klagesangene: En overset bibeltekst

Klagesangene er et af de bibelske skrifter, der sjældent læses og undervises i. Klagesangene er, som titlen siger, en klage sat på vers. Et stykke poesi, der nærmest ikke findes smukkere i Bibelen eller i verdenslitteraturen! Dets beskrivelse af mennesker i nød og en nations undergang er hjerteskærende. Det er skræmmende i sin fremstilling af Guds vrede og ufattelig smukt i sin beskrivelse af Guds nåde.

Alfabetiske klagesange

Klagesangene har fået deres navn fra Septuaginta, den ældste græske oversættelse af Det hebræiske Gamle Testamente fra 250-130 f. Kr. Teksten indledes med “Og det skete efter Israels landflygtighed og Jerusalems ødelæggelse, at Jeremias satte sig grædende ned og istemte denne klagesang over Jerusalem…” Jeremias er helt fra gammel jødisk tid regnet som forfatter til Klagesangene, og selv om der er andre bud, virker det naturligt ift. form og indhold, og de er derfor placeret efter Jeremias’ bog. Klagesangene består af 5 sange, hvoraf de 4 første er alfabetiske og bygget op omkring det hebræiske alfabets 22 bogstaver. Den 3. sang er dog anderledes. Der er 3 vers for hvert bogstav, altså 66 vers i alt. Den 5. sang er også på 22 vers, men ikke alfabetisk.

Klagesangene er én lang beskrivelse af Jerusalems ødelæggelse og Juda riges undergang. 1. sang kan deles i 2 dele: Vers 1-11, (skrevet i 3. person), beskriver den katastrofe, der ramte Jerusalem. Vers 12-22 (skrevet i 1. person), er en bøn om tilgivelse, barmhjertighed og retfærdighed. Men bønnerne besvares ikke.

2. sang kan deles i 3 dele. Vers 1-12 handler om fjendens ødelæggelse af Jerusalem. Hverken Babylon eller andre af Israels fjender nævnes med et eneste ord. Budskabet er, at Israels egentlige fjende er Gud selv, og at Han bruger Israels fysiske fjender som redskaber for sin straf og tugt. Vers 13-19 er Jeremias’ opråb til Jerusalems indbyggere om at vende sig om til Gud. Vers 20-22 rummer en direkte bøn til Gud og en anklage for det, Han gør imod Jerusalem og dets indbyggere. Igen besvares bønnen ikke.

Profeti om Kristi lidelser

I 3. sang bliver det for alvor personligt for Jeremias. Jerusalems skæbne er hans skæbne. Jerusalems straf er Jeremias’ straf. Jeremias lægger i dette afsnit røst til Kristi lidelser. Mange ting minder om det, Jesus oplevede på korset: de fysiske lidelser, håbløsheden og ikke mindst Gudsforladtheden. Men midt i det allerdybeste mørke skinner pludselig et lys. I vers 21 kan man mærke, hvordan Jeremias får en åbenbaring om den trofaste, barmhjertige og nådige Gud, der ønsker at frelse, omend det må gå gennem tugt. Og i modsætning til de første 2 sange besvares denne bøn med et “Frygt ikke!” (v. 57).

I 4. sang beskrives igen Jerusalem fald. For at understrege faldet, beretter Jeremias hele tiden om, hvor fantastisk byen, kongen og Templet var tidligere. Sangen rummer den forfærdeligste beskrivelse af en bys belejring: “Med egne hænder må mødre nu koge deres børn, det er blevet deres føde, for mit folks datter er lemlæstet.”

5. sang er ligesom de andre sange bygget op omkring 22 vers og formet som endnu en bøn til Gud om at huske på sit folk på trods af deres synd.

Hvad skal vi bruge klagesangene til?

Klagesangene beskriver, hvad der skete i Jerusalem i år 586 f. Kr. Men hvorfor er de med i Bibelen, og hvad skal vi bruge dem til? Det forklares

af Paulus i Romerbrevet: “Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet.” (ROM. 15,4) Vi skal lære af Klagesangene! Gud har til alle tider brugt Israels folk og dets historie til at undervise os om, hvem han er, og hvordan han handler med hele sit skaberværk til alle tider. Derfor er klagesangene en prædiken til os om flere ting:

  • At Gud er hellig, at han hader synd og at al synd medfører hans dom. Gud advarer sit folk igennem profeterne om at vende sig bort fra synd for at undgå dommen. Gud bruger Klagesangene til at bringe denne advarsel videre til os om, at en dag er Guds nåde ikke længere, og så fældes hans dom.
  • At Gud er vores far, og at han er villig til at tugte og opdrage os for at bevare os tæt på Ham. Det gjorde han med Israel. Folket blev ikke forkastet og udryddet; det blev tugtet af Gud, for, at det skulle omvende sig.
  • At der, midt i mørket forårsaget af vores synd, er lys. Første afsnit i 3. sang med Jeremias’ lidelser afspejler Kristi lidelser. Det skal lære os, at det, som Kristus led på korset, var det, som alle mennesker havde fortjent, men at Gud lagde denne dom på sin søns skuldre, og at vi dermed gik fri.

 

 

Artiklen er tidligere bragt i DBI-posten.

Del:

Twitter
Facebook