Menneskesønnens komme og verdensherredømme

Synet i Daniels bog kapitel 7 afslører sandheder om menneskesønnens komme og denne verdens afslutning. Jakob Ulriksen forklarer og aktualiserer det mærkværdige syn.

Daniel 7 er det første kapitel i bogens anden del, som indeholder fire syner (7,1ff, 8,1ff, 9,20ff og 10,1-12,13). Disse syner åbenbarer og afslører Guds plan i fremtiden. Dele af disse syner rækker så langt frem, at de også er fremtid for os i dag. Drømmesynet i kapitel 7 afslører sandheder om menneskesønnens komme og denne verdens afslutning.

Daniel får dette drømmesyn i Belshassars første regeringsår (v.1) som er omkring 552 f.kr. Belshassar bliver den sidste storkonge i det babylonske rige – som under Nebukadnessar erobrede og ødelagde Jerusalem og sendte størstedelen af folket i eksil til Babylon – inden det erobres af den periske kong Kyros i 538 f.kr.

Teksten kan deles i to dele; den første del er begivenhederne i Daniels drømmesyn (v.2-14), mens den anden del (v.15-27) er udlægningen af begivenhederne i synet, givet af et af de himmelske væsner som står ved Guds trone (v.16) – altså en tolkende engel.

De fire dyr

Drømmesynet starter med at vise hvordan himlens fire vinde bringer oprør i det store hav (v.2) – et symbol på kaos og oprør mod Gud (se Sl 89,9 og 93,3-4). Op af havet stiger fire store dyr (v.3): ét dyr ligner en løve, ét ligner en bjørn, ét ser ud som en panter, mens det fjerde ikke beskrives som et bestemt dyr, men som frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt (v.7). Dette fjerde dyr er forskelligt fra alle de andre dyr, og derfor fanger det også Daniels opmærksomhed (v.19). Englen fortæller Daniel, at disse fire dyr står for fire konger og dermed også kongeriger (v.17).

Helt tilbage fra oldkirkens tid har mange tolket disse fire dyr som fire historiske verdensriger: Løven identificeret som det babylonske rige, bjørnen som det senere medisk-persiske rige, panteren som det græsk-makedonske rige, mens det fjerde dyr i et historisk perspektiv betegner det efterfølgende romerske verdensrige.

Den skarpe læser vil bemærke, at der umiddelbart synes at være en sammenhæng til det syn Nebukadnessar har i kapitel 2. Her ses fire forskellige metaller som identificeres som de fire overnævnte verdensriger (sml. de fire dyr). I modsætning til de fire dyr, virker metallerne i Nebukadnessars syn upersonlige og ufarlige, mens verdensrigernes uhyggelige, ødelæggende og dyriske karakter afsløres for Daniel i hans drømmesyn.

Menneskesønnens rige

Nebukadnessars syn slutter med at Guds rige, symboliseret som en rullende sten, vil knuse verdensrigerne. Gud selv vil en dag oprette dette rige som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten (Dan 2,44). I Daniels syn åbenbares den samme virkelighed: dyret blev dræbt (v.11), herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid (v.12) og herredømmet, æren og kongeriget blev givet Ham (v.14).

Daniel får åbenbaret en endnu dybere virkelighed, nemlig at det er Gud selv som vil sidde på tronen: en gammel af dage tog sæde (v.9), og Gud vil dømme verden: Retten blev sat, bøgerne blev åbnet (v.10).

Gud vil overdrage magten til en, der så ud som en menneskesøn (v.13). I lyset af hvordan Bibelen andre steder taler om Messias, og eftersom Jesus knytter titlen ’Menneskesøn’ til sig selv (se bl.a. Matt 26,64), kan vi ikke være i tvivl om, at Daniel her ser den selvsamme Messias komme med himlens skyer (v.13).

Forskellen på Menneskesønnens rige og de fire dyrs riger, er at dyrene afløste hinanden: det ene rige blev efterfulgt af et nyt rige. Men med menneskesønnens rige siges det, at Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde (v.14). Så når Menneskesønnen kommer på himlens skyer og får overdraget riget, så består det til evig tid og hverken et rige, en konge eller nogen magt kommer efter ham.

Daniels største frygt

Synet er ikke tavs omkring, at tiden frem mod Menneskesønnens rige er præget af ufred og krig. Daniel ser et nyt horn, der taler store ord (v.8 og 20) mod Gud og som vil føre krig og endda besejre de hellige (v.21). Denne konge ønsker at ændre tider og lov (v.25). I lyset af NT’s og især Johannes Åbenbaringens beskrivelse af Antikrist, bliver det tydeligt, at den skikkelse som Daniel ser i sit nattesyn, er den samme antikristlige konge (sml. Dan kap. 7 og Åb kap. 13).

Selvom Antikrist fremstår magtfuld og rædselsfuld, er budskabet klart: Gud har kontrol og Antikrist regerer kun inden for de fastsatte rammer, som Gud forud har bestemt. Gud har kun givet Antikrist magt i en bestemt tid (v.25) og herefter fældes dommen og herredømmet bliver taget fra ham og ødelagt og fuldstændig tilintetgjort (v.26, sml. v.11-12).

Er profetien opfyldt?

Vi har set hvordan. synet indeholder beskrivelsen af Antikrist, og på den måde udvides den meget historiske tolkning af de fire dyr, som det babylonske, persiske, græske og romerske rige. De fire riger viser altså også noget universelt: riger skal komme og gå, men ved verdens ende skal en særlig politisk-religiøs leder, Antikrist, fremstå, bekrige de troende og tale imod Gud. Guds ord efterlader os ikke uvidende om dette. Selvom vi derfor kan ængstes over denne hersker ligesom Daniel, åbenbarer Guds ord, at Antikrist ikke får det sidste ord.

Så hvis du også har tænkt gennem det sidste halvandet års corona-tid, at veerne frem mod Jesu genkomst (Mark 13,8) er ved at tage til, så tag budskabet fra Daniels bog til dig: Gud er historiens herre, al magt er i Hans hænder og det er Ham der sidder på tronen. Og selv den mest frygtelige og grusomme hersker, denne verden kan fremsætte, vil blive tilintetgjort og så skal Herredømmet, æren og kongeriget (v.14) gives til Jesus Kristus, og dette rige skal ikke gå til grunde.

Hør hvad Jesus siger: ”Ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.” (Luk 21,28)

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook