Mit møde med Paulus’ bønsliv

D. A. Carsons bog “Et kald til åndelig fornyelse”¹Logos 2004. er en udfordrende bog. Dels fordi den er så bastant, og dels fordi den handler om bøn. Bogen gennemgår Paulus’ bønsliv og Carsons pointe er, at Paulus ikke blot skal forme vores tro, etik og verdenssyn, men også vores bøn. I det følgende har jeg samlet fem udfordringer fra bogen, som jeg tror, at vi stadig har brug for at øve os på.

Til Jesu ære
for at vor Herre Jesu navn må blive herliggjort i jer, og I i ham (2. Thess 1,12).

Målet for Paulus’ liv og virke var, at Jesu navn måtte blive herliggjort.²Se 1. Kor. 10,31; 2. Kor. 5,9; Kol. 1,16. Det var også målet for Paulus’ bøn og bør derfor også være det for vores. Men det er lettere sagt end gjort. Mange af os kender til, hvor meget andres vurdering fylder, og hvor let jagten på ære og anerkendelser fra andre bliver styrende for os. Det som én har kaldt for et “ydrestyret liv”³Søren Schultz Hansen, 2024, 30. august. Nej, de unge er ikke selvcentrerede. Tværtimod er de den mest ydrestyrede generation nogensinde. Information. Information.dk., hvor den konstante bedømmelse i form af tests, karakterer og sociale medier fastsætter værdien. Derfor er bønnen om at herliggøre Jesu navn og ikke vores eget måske den mest aktuelle bøn, vi kan bede i dag. Det er en befrielse at få lov til at slippe for jagten på ære og anerkendelse og hvile i, at livet dybest set handler om at herliggøre en anden.

Åndelig vækst
Derfor beder vi også altid for jer om, at vor Gud vil gøre jer værdige til hans kaldelse og med kraft fylde jer med alle gode forsætter og alle troens gerninger (2. Thess. 1,11).

Hvornår har vi sidst bedt om at vokse åndeligt? Hvornår har vi sidst bedt om at blive fyldt med kraft til “alle gode fortsætter og alle troens gerninger”? Hvornår har vi sidst bedt om kraft til at sejre over konkrete synder, om villighed til at lide for Kristus eller om styrke til selvopofrende næstekærlighed? Handler vores bøn ikke langt oftere om, at livet må forløbe nogenlunde som vi havde håbet på, eller at vi må bestå den næste eksamen samt lykkes med kærligheden og karrieren? Det er naturligvis hverken uvæsentlige eller umodne temaer, det er bare ikke det, der fylder i hverken Paulus’ bøn eller bevidsthed. Han var langt mere optaget af at vokse i alt det, der behager Gud⁴Se Ef. 4,1 og Kol. 3,1. og sammenlignet med det, så var arbejde, civilstand og livet i øvrigt mindre vigtigt.

De andre
Jeg takker min Gud, hver gang jeg mindes jer, og i alle mine bønner beder jeg altid for jer alle (Fil. 1,3-4a).

Et andet kendetegn ved Paulus’ bøn er den hyppige forbøn for andre.⁵Se fx Rom. 1,8-10; 1. Kor. 1,4-9; 2. Kor. 1,3-7; Gal. 6,18; Ef. 1,3ff; Kol. 1,3-14. Det er næsten som om, at bøn for Paulus i langt højere grad handlede om at bede for andre end for sig selv. Han var langt mere optaget af menighedernes trivsel og vækst end sin egen. Igen er spørgsmålet, om det ikke står i skærende kontrast til manges bøn i dag? For min egen del, må jeg indrømme, at min bøn har det med at skrumpe ind til udelukkende at handle om mit lille liv og min lille verden. Om mine problemer og min fremtid. Her er Paulus’ bønsliv en tiltrængt påmindelse om at løfte blikket og bønnen mod andre.

Sig tak – under alle forhold
sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus. (1. Thess. 5,18).

Det fortælles om den amerikanske præst, C. J. Mahaney, at når folk spørger, hvordan han har det, så svarer han altid: “Bedre end jeg har fortjent”. Det er et svar med bibelsk dybde. Sagen er nemlig den, at ingen af os har fortjent en eneste god gave eller bønnesvar fra Gud. Når vi alligevel får så meget godt af Gud, skyldes det udelukkende Guds nåde og gavmildhed. Derfor bør tak være en grundtone i vores liv. Det er den naturlige respons på alt hvad Gud har givet og gjort i vores liv.⁶Se Ef. 5,4: 20; Fil. 4,6; Kol. 1,12; 3,15, 4,2; 1. Tim. 2,1. Hvorimod utaknemmelighed mod Gud karakteriseres som de ikke-troendes respons jf. Rom. 1,21. Samtidigt ved de fleste af os også, at når livet byder på tab og lidelse, så kan det næsten være umuligt at sige noget pænt til Gud. I de perioder virker ovenstående formaning om tak – “under alle forhold” – som noget, der er så fromt, at det nærmest ikke har sin gang i virkeligheden.⁷I de situationer er det nok også bedre at lade være og i stedet sætte ord på den indre tilstand frem for et tvunget tak. Sådan som fx Job gør det. Alligevel er det netop dette, der er vores mål; at kunne sige Jesus et ærligt tak, selv når livet gør ondt.

Vær udholdende
Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, (Kol. 4,2).

Kaldet til udholdenhed i bøn er vel nok mere relevant end nogensinde før. Mange af os har vænnet os til, at det vi foretager os, helst skal have en vis underholdningsværdi. Så snart det bliver krævende og kedeligt, swiper vi videre eller finder en bedre serie på Netflix. Jeg keder mig ofte, når jeg beder og skal ofte finde selvdisciplinen frem for ikke at begynde at scrolle på min skærm. Men bøn er af og til både krævende og kedeligt og kan for nogle af os opleves som et stykke regulært arbejde. Det er måske også grunden til, at det er en tilbagevendende formaning i Paulus’ breve.⁸Se Rom. 12,12; Fil. 4,6; Ef. 6,18; 1. Thess. 5,17 og 1. Tim. 2,1 og 8. Vores syndige natur stritter imod, og derfor kommer bønnen ikke altid bare af sig selv, men kræver prioritering.

Billy Grahams fortrydelse

Den amerikanske vækkelsesprædikant Billy Graham – også kendt som “paven af det protestantiske amerika” – var en højt elsket prædikant, hvis prædikener blev lyttet til tværs over USA. Han var rådgiver for flere af de amerikanske præsidenter og var den første prædikant, som fik tilladelse til at prædike i Sovjet under den kolde krig. Han menes at have prædiket evangeliet for cirka 215 millioner mennesker i mere end 185 lande, hvilket er flere end nogen anden i moderne tid. Hen imod slutningen af sit virke, blev han spurgt i et talkshow, om han havde nogen fortrydelser i sit liv. Hvortil han svarede:

“Jeg har rejst for meget, været for mange steder, sagt ja til for mange invitationer. Det havde gjort mere for Gud og for min sjæl, hvis jeg havde brugt mere tid på bøn.”⁹CNN’s Larry King Live, 2005. (Min oversættelse).

Det er påfaldende, at så flittig en prædikant med så stor en gennemslagskraft bad for lidt. Men måske skal vi starte dér, hvor Billy Graham sluttede og lære af hans fortrydelse og bruge mere tid på bøn?