Naturvidenskab og skabelse

Naturvidenskaben har sine styrker og begrænsninger. Den kolliderer ikke nødvendigvis med troen på skabelse. Men der er gode grunde til at modsige evolutionsteorien.

Du kender det sikkert – det flotte naturprogram fra fx BBC, hvor vi møder en meget selvfølgelig og sikker skildring af evolutionsteorien fulgt af overbevisende argumenter.

Det er på én gang overbevisende og frustrerende, når vi gerne vil fastholde troen og et klassisk bibelsyn. Det kan føles som en uløselig konflikt. Vi har behov for et sammenhængende verdensbillede.

Men behøver de to forklaringer af tilværelsen udelukke hinanden? Der er nogle teologiske problemer ved at forene de to forklaringer. Dette er behandlet i et par andre artikler i temanummeret her, men i denne artikel vil vi fokusere på de naturvidenskabelige og filosofiske argumenter.

Jeg håber, det kan hjælpe dig med at kvalificere dit verdensbillede – sikre, at det hænger godt sammen og ikke er bygget på misforståelser.

Naturvidenskabens opgave

Det er vigtigt at forstå, hvad naturvidenskabens opgave er, specielt fordi den nogle gange bliver misbrugt til noget helt andet.

Naturvidenskaben er grundlæggende menneskers forsøg på at sætte naturen på formel, at beskrive naturens love. De store pionerer bag den moderne naturvidenskab var stort set alle gudstroende – af den simple grund, at netop disse forventede at finde love i naturen, fordi de troede, at der står en lovgiver bag naturen.

Men der gælder nogle spilleregler, når man bevæger sig i naturvidenskaben. Opgaven er nemlig at komme med en naturalistisk forklaring, altså forklare naturen ud fra naturen selv og beskrive naturens lovmæssigheder, uden at inddrage overnaturlighed i forklaringerne.

Du kan som eksempel tænke på Newton, der beskrev tyngdeloven. Han var faktisk både teolog og naturvidenskabsmand. Alligevel beskrev han ikke, at det var Guds vilje, som fik æblet til at falde imod jorden, men derimod beskrev han det med en formel.

Sandheden – eller en brugbar formel?

Naturvidenskabens mål er altså at finde den mest simple, ”mekaniske” forklaring. Selv om det er sådan, naturvidenskaben arbejder, så betyder det ikke, at dette er Sandheden. Og med tiden ændrer naturvidenskabens forklaringer sig ofte. Dens formål er at være anvendelig og præcis. Det er ikke naturvidenskabens opgave at forklare alting.

Grundlæggende vil den fx aldrig kunne forklare universets ultimative oprindelse, altså hvad der var før det, naturvidenskaben omtaler som Big Bang. Faktisk sagde Newton også: ”Tyngdeloven forklarer, hvordan planeterne bevæger sig, men ikke, hvem der satte dem i bevægelse.”

Den kan altså heller ikke beskæftige sig med, hvorfor tingene er, som de er, og hvad meningen er med det hele. Det er spørgsmål, som hører ind under religion og filosofi. Disse aspekter er også vigtige i et verdensbillede, som jo selv for en naturvidenskabsmand ikke behøver være rent materialistisk.

Selvom det er rigtigt for naturvidenskaben kun at beskæftige sig med det materielle, gælder det samme ikke nødvendigvis i et verdensbillede. Materialisme (at stof og energi er alt, der findes) har filosofisk set ikke højere rang end teisme (at en gud står bag det hele).

Materialisme er ikke mere pålidelig, men har faktisk et kæmpe problem, som biologen J.B.S. Haldane (f. 1892) har fanget rigtig godt: ”Hvis mine mentale processer udelukkende bestemmes af atomers bevægelse i min hjerne, har jeg ingen grund til at tro, at det jeg tror, er rigtigt – specielt har jeg ingen grund til at tro, at min hjerne består af atomer!!”

Hvis vi ikke har gudstro, så har vi kun os selv. Og vi kender kun os selv fra os selv. Det giver en stor, grundlæggende usikkerhed, som der ikke er nogen vej ud af. Har vi derimod noget uden for os selv (Gud), som bekræfter, at vi kan erkende, tænke, og at vores logik faktisk er logik – så er vi uendelig meget bedre stillet.

Af det ovenstående følger, at hvis nu sandheden om vores, livets og universets oprindelse i virkeligheden er overnaturlig, så vil naturvidenskaben med sine rent naturlige forklaringer ikke kunne komme frem til den rigtige forklaring. Det er simpelthen ikke rimeligt at forlange, at den skal kunne dette. Naturvidenskaben vil altid kun komme med naturlige forklaringer, biologien inklusiv.

To sammenhængende sfærer

Naturvidenskaben og tro har altså hver sin sfære. Naturvidenskaben sætter os i stand til at forudsige og beregne på stof og energi. Den sætter os i stand til at forstå, hvordan alting virker, og til at bruge dette i praksis. Trossfæren tager sig af mening og vore åndelige behov. Men disse to sfærer er ikke adskilte og uafhængige, som det nogle gange beskrives. Det er ikke to adskilte rum, men forskellige vinkler eller tilgange til samme virkelighed.

Albert Einstein har sagt det rigtig godt: ”Videnskab uden religion er lam; religion uden videnskab er blind” (Science and religion, 1954). For hvor ville naturvidenskaben være uden troen på rationalitet og sandhed? Og hvad ville troen være, hvis vi lukkede øjnene for omverdenen?

Det er ikke et spørgsmål om at få lov til at blande mest mulig tro ind i en grundlæggende naturvidenskabelig forklaring af tilværelsen. Dette ville være det, man kalder ”God of the Gaps”, altså at Gud kan udfylde de huller, vi stadig har i vores viden. Med andre ord vil behovet for Gud som forklaring efterhånden blive mindre og mindre, når vores naturvidenskabelige viden bliver større.

Det, vi snarere skal sørge for, er, at de naturvidenskabelige erkendelser er en del af vores grundlæggende trosbaserede virkelighedsforståelse. Altså skal vi ikke vælge imellem tro eller viden, men hellere have tro og viden. Det er vigtigt, at vi som troende også har viden om verden omkring os, så vi har et opdateret og kvalificeret verdensbillede og kan gå i dialog med mennesker omkring os.

Makroevolution er et gæt

Lad os nu se på, hvad vi ud fra naturvidenskaben ved om evolution. Det er et faktum, at der i alt levende forekommer og til stadighed opstår variation. Bitte små forskelle.

Når disse forskelle har en positiv betydning for organismens overlevelse i dens aktuelle levested, er der en forøget chance for, at netop denne organisme overlever og formerer sig. Dette bevirker i temmelig høj grad en gradvis ændring af en art over tid.

Dette kan man kalde mikroevolution. Og der er masser af observationer af dette. Det sker i laboratorier på fx bakterier og bananfluer og ude i naturen på fx sommerfugle og visse grupper af fugle og snegle. Dette er naturvidenskabelig, sikker viden – fakta.

Men er det et problem for vores tro? Næppe. Jeg kan ikke se det i hvert fald. Det er en mekanisme i alt levende, som gør, at arterne kan tilpasse sig løbende til miljøforandringer, klimaændringer osv. Konflikten imellem naturvidenskabens forklaring og Bibelen opstår, når naturvidenskaben vil forklare oprindelsen.

I biologien er det den almindeligt accepterede forklaring, at den udvikling, vi har observeret i lille skala, over lang tid kan føre til al den variation, vi ser i alt det levende. Dette kaldes makroevolution.

Der eksisterer ikke nogen bedre naturalistisk forklaring. Men reelt véd naturvidenskaben godt, at dette blot er det bedste gæt, man har kunnet komme op med. Det er meget usikkert og dårligt understøttet af data.

Der er ligefrem tale om to forskellige klasser af naturvidenskabelig viden. Mikroevolutionen er inferens, hvor man generaliserer ud fra talrige observationer. Makroevolutionen er blot baseret på adduktion, som populært kan oversættes til: et kvalificeret gæt!

Når naturvidenskaben ikke slår til

Naturvidenskaben kan ikke sige noget om, om virkeligheden er materialistisk, eller om der er ”mere imellem Himmel og Jord”. Så det er et valg – det er op til ens tro – og altså ikke et spørgsmål om fakta.

Der er faktisk megen moderne naturvidenskab, som passer fint ind i et skabelsesbaseret verdensbillede. Big Bang, som forudsætter at universet har en begyndelse, var faktisk en meget kontroversiel teori, da den først blev fremsat. På den tid var den herskende teori, at universet altid havde været. Big Bang lød faktisk for meget som skabelse ….: ”I begyndelsen …”.

Biologien har gennem de sidste 30 år opdaget, hvor ekstremt kompliceret levende celler er. Det forekommer nu helt vanvittigt at forklare, hvordan de første levende celler opstod af ikke-liv. Der er nogle få ”halvstuderede” forsøg på teorier om dette, men ikke noget i nærheden af en forklaring. Disse teorier er mere tro end naturvidenskab.

I biologien er der rigtig mange eksempler på noget kompliceret, hvor mange dele passer perfekt sammen. Fælles for dem er, at det er svært at tro på, at de kan være dannet gradvist.

Dette er baggrunden for tankegangen i teorien Intelligent Design. Disse komplicerede fænomener ligner nemlig til forveksling noget, som er blevet designet, fordi de ikke giver mening, hvis ikke alle dele er der på én gang.

Disse komplicerede ting er en stor udfordring for evolutionsteoriens gradvise proces, mens de jo godt kan ses som et vink med en vognstang om, at den sande forklaring er overnaturlig skabelse. Nogle eksempler er bombarderbillen, fuglevingen, flagermusen, hvalen, blodstørkning m.fl. Den interesserede læser henvises til at studere emnet nærmere fx i Darwin’s black box af Michael Behe.

Den tikkende bombe

På Darwins tid tænkte man, at de forstenede rester af liv fra fortiden, fossilerne, efterhånden ville kunne rekonstruere livets udvikling. Som tiden er gået, viser fossilerne dog et meget anderledes billede af udviklingen.

Der findes gode eksempler på en gradvis udvikling inden for visse dyregrupper, fx havsneglene og nogle grupper af spurve. Her er der tale om organismer, som egentlig alle er meget lig hinanden.

Man skulle derfor forvente, at der var langt flere fossiler, som beskrev de store ændringer fx fra krybdyr til fugl. Men det er der absolut ikke. Der er faktisk ofte slet ingen fossiler af sådanne mellemformer. Man ved derfor overhovedet intet om fx hvalers og flagermus’ oprindelse.

Makroevolutionens problem – de manglende fossiler – er en tikkende bombe under hele udviklingsteorien. Men billedet passer jo perfekt med et skabelsesbaseret verdensbillede. Her er de forskellige hovedformer af liv jo ikke udviklet, men skabt. Der er så siden sket mikroevolution, som kan ses i fossilerne.

Ja til mikroevolution – nej til makroevolution!

Naturvidenskaben har lov til at arbejde rent naturalistisk. Den skal ikke også rumme det overnaturlige. Men virkeligheden er mere end stof og energi. Mere end, hvad naturvidenskaben kan udtale sig om. Sandheden er større end de naturvidenskabelige forklaringer.

Men megen naturvidenskab er rigtig og passer med det teistiske verdensbillede. Naturvidenskab og tro kan forenes. De har brug for hinanden. Mikroevolution og skabelse kan forenes – ikke i moderne naturvidenskab, men i et oplyst og sammenhængende verdensbillede.

Jeg mener ikke, at makroevolutionen kan forenes med skabelse – makroevolution kan knap nok forenes med naturvidenskab.

 

Artiklen er tidligere udgivet i Magasinet Budskabet.

Kunne du li' det, du læste?

Så hjælp os med at lave flere gode artikler til fordybelse og refleksion – ved at blive abonnent på Budskabet.

Del:

Twitter
Facebook
Andre BUDSKABET artikler: