I blev skabt som mand og kvinde

I denne artikel vil jeg kort skitsere nogle af de centrale grunde til, at kirken traditionelt har forbeholdt hyrde-lærertjenesten/-embedet til nogle få kaldede mænd og ikke kvinder. Det er et følsomt emne, og for mange er det så provokerende, at det måske gør det svært for dem at finde sig til rette i vores kirkelige sammenhænge.

Her har vi særligt som præster og lærere (men også lægfolk) en næsten uoverkommelig, men nødvendig opgave om ikke at fortie noget af det, som Gud har åbenbaret for os som hans gode vilje (ApG 20,27).

Hovedstruktur

Når vi hører ord som ”underordning”, forbinder vi det ofte med ”underkastelse” – noget nedværdigende. Men det er ikke, hvad Paulus lægger i ordet. ”Underordne sig” og ”orden” er udtryk, der på græsk forbindes med det militære.¹Peter Olsen, side 15, Kefalèstrukturen Tjenestedeling mellem mand og kvinde, artikel på emissio Er det nedværdigende at være konstabel i modsætning til løjtnant? Nej, de er da lige vigtige, men har forskellige roller og autoritet.

Sådan har mænd og kvinder en lige værdighed, begge skabt i Guds billede. Alligevel er der også en gudgiven forskel, som begrundes i dét, nogle teologer kalder kefalæ-struktur (hovedstrukturen) efter Paulus’ argument i 1 Kor 11. Således siger Paulus i vers 3. ”Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.”

”Hoved” forstås her i en overført betydning, men der er en diskussion om, i hvilken overført betydning man skal forstå det. Der er dog overvældende gode grunde til at forstå ”hoved” som ”udøver af autoritet”.²Torben Kjær. Tjenestedeling. Om forkyndelse, undervisning og ledelse i menigheden, Bache og Kjær, 2023. tkjaer.net/manuskripter Den inkarnerede Kristus er underordnet Faderen og er på denne måde også et forbilledligt eksempel på, hvordan det ikke er nedværdigende at underordne sig.³Se Kjærs bog for en diskussion af det, side 76-79. Denne hovedstruktur får indflydelse på, hvordan kvinder og mænd bør forholde sig i ægteskabet og kirken.

”… men fra begyndelsen var det ikke sådan”

Ordene fra overskriften finder vi i Jesu ordveksling om skilsmisse i Matt 19. Vi hører, at moseslovens bestemmelser om skilsmisse var en ”indrømmelse” givet af Gud pga. menneskets hårdhjertethed. Skilsmisser sker, fordi mennesker er syndere, og så er det bedre, at de reguleres. Men skilsmisse er ikke en del af Guds ordning for ægteskabet. Sådan var det fra skabelsen og har været lige siden!

Skabelsesorden er ikke et ord, vi finder i Bibelen. Alligevel er det et begreb, der ligger lige under overfladen. Gud har skabt verden med et formål; den skal fungere på en bestemt måde med en bestemt hensigt. Da Gud skabte verden, kaldte han alt for godt: fugle i himlen, fisk i havet, solen og stjernerne på himlen og så videre. Han skabte alt i en orden. Der var dog én ting, som ikke var godt, nemlig at Adam var alene. Derfor skabte han Eva.

Paulus siger, at autoritetsstrukturen mellem mænd og kvinder er begrundet i, at Adam blev skabt først, og at Eva siden blev skabt ud af Adam (1 Tim 2,13; 1 Kor 11, 7-8). Dét, at Adam blev skabt først, begrunder, hvorfor Gud ikke kalder kvinder til at forkynde i menigheden. Paulus siger på den måde præcis det samme om forholdet mellem mænd og kvinder, som Jesus gør om ægteskabet: Gud skabte manden til at have et særligt lederskab over kvinden. Det havde han oprindeligt, og det bør han fortsat have, fordi det er den gode ordning, som Gud har skabt.

Adam blev skabt først, han fik buddet om ikke at spise fra kundskabens træ, og da både Eva og Adam havde spist af frugten, drog Gud først Adam til ansvar, selvom Eva spiste først. Hvorfor? Fordi Adam havde et primært ansvar. Han modtog buddet om ikke at spise af netop dét træ.

Det kommer også frem i Paulus’ tale om Adam som repræsentant for hele menneskeheden (Rom 5,12; 1 Kor 15,22). Adam stod ved siden af Eva, da det hele skete, og i stedet for at gribe ind, gjorde han ingenting – den største undladelsessynd nogensinde.

Eva skabes som en ”hjælper” til Adam. Det er også et ord, vi kan få galt i halsen, fordi vi tror, hun dermed er ubetydelig, unødvendig, har færre evner eller noget i den stil. Men dét at være en hjælper er så ærefuld en titel i Gammel Testamente, at Gud ofte kaldes en ”hjælper” i Salmernes Bog (Salme 33,20; 121,2).

Kvinden er Guds gave til manden. Petzold⁴Male & Female: Embracing Your Role in God’s Design: Embracing Your Role in God’s Design, 2021 siger, at hvor Adams rolle som hoved gik ud på at have primært ansvar for, at den opgave, han havde fået blev gjort, så var Evas rolle som hjælper, at den opgave, blev udført godt og forbedret der, hvor Adam kom til kort. Han siger videre: “God’s gift to the head: to advise him on how to better do his job, to offer vital counsel in decision making, and to call out the head should he fail to take adequate responsibility in his role”.

Når vi i dag er meget optaget af at undgå al tale om en autoritetsstruktur mellem køn, er det, fordi vi har tabt blikket for, hvor ærefuldt det er at hjælpe, og hvor stor betydning den omtalte hjælper-rolle virkelig har.

Det er hverken bedre eller værre at være hoved eller hjælper. Det er bare forskelligt. Og de, som alligevel mener, at det er mere ærefuldt at være hoved, bør høre Jesus og Paulus tale om, hvad der karakteriserer det at lede; nemlig at være den første til at tjene, samt at mænd skal elske så uselvisk og hengivent som Kristus elskede kirken ved at dø for den (Mark. 10,43-44 og Ef 5,25).

Eller læs Paulus’ kropsanalogi i 1 Kor 12 om, hvordan hverken hånden eller foden er hævet over hinanden i betydning. Kroppen behøver dem alle. Forskellig funktion/rolle betyder ikke noget for ens betydning i kirken. Sådan er der ingen grund til mindreværdskomplekser, storhedsvanvid eller herskersyge i Kristi kirke eller i ægteskabet, selvom Gud har skabt manden som hoved og kvinden som hjælper.

Applicering af hovedprincippet

Guds gode skabelsesordning for mænd og kvinder er ligesom resten af skaberværket blevet korrumperet af syndefaldet. Her blev alt vendt på hovedet i forhold til, hvordan det burde være: Adam var passiv, Eva gav dårligt råd og Gud anklages for hele katastrofen. Mennesket ville ikke have Gud som hoved, man ville selv blive en gud, så man ikke skulle underordne sig.

Men Guds ordning er god, også selvom vi – både mænd og kvinder – kan have svært ved at finde os til rette i den. Grunden til, at vi har svært ved ordningen, er, at vi er syndere. Alligevel må vi prøve ved Helligåndens hjælp og en åben bibel at finde os til rette.

I kirken er det åbenlyst, at kvinder derfor ikke må bestride præsteembedet.⁵Vi kan kalde det noget forskelligt i forskellige kirkelige traditioner: hyrde, lærer, tilsynsmand, ældste. Omvendt er det også klart fra Bibelen, at kvinder bad og profeterede i kirken⁶1 Kor 11,5. Der er en del diskussion om, hvad den profetiske gave indebar dengang, og i hvilket omfang den forekommer og bør praktiseres i dag. Men Paulus skelnede mellem profet og lærer i nådegavelisterne, så det bør vi også. Derfor er det ikke et argument for kvindelige præster at referere til kvindelige profeter i GT og NT., så de var ikke fuldstændig tavse, men de havde del i det almindelige præstedømme, optrådte som diakoner i kirken, foruden deres store rolle som evangelister uden for gudstjenestens rum.

Når vi går videre, bliver det mere uklart, hvordan vi skal applicere hovedstrukturen. Personligt er jeg enig med en organisation som Luthersk Mission (LM) i, at det ikke er passende at invitere kvinder til at holde en traditionel tale i et missionshus eller til gudstjenesten, men det kunne godt give mening i nogle af de alternative mødeformer, som jeg ved, LM har diskuteret (f.eks. familiemøde). Det er en overvejelse værd.

I ægteskabet må hovedstrukturen betyde, at manden har et overordnet ansvar. Han må lede og tjene sin kone og familie til deres bedste. Han må først og fremmest tænke på deres behov og ikke sine egne. Han må gå forrest og sørge for, at der dagligt bedes og holdes andagt i hjemmet. Han må elske sin kone over alle andre og gøre sit for at sørge for hende og børnene.

Kvinden må underordne sig, som kirken gør det under Kristus. Ikke af tvang, men af glæde og frivilligt. Hun bør ære sin mand, vise respekt og bære med og hjælpe ham i det ansvar, han har. Apostlen Peter nævner, hvordan en hustrus livsførelse (og underordning) kan være med til at vinde deres mænd for Kristus. Underordning betyder her ikke at blive en dørmåtte eller miste alt initiativ. Kvinden i Ordsprogenes Bog 31 er fyldt af initiativ og virkelyst.

Alligevel betyder hovedstrukturen, at manden bør træde ind i en lederrolle og have et primært ansvar og autoritet over kvinden, mens kvinden bør bruge alle sine evner og resurser på at bakke op om, hjælpe og støtte manden.

Guds ordning for ægteskabet er god, men ligesom alle andre af Guds gode ordninger har vi forbrudt os imod dem. Det her emne er ikke kun svært at snakke om, fordi det er forhadt i samfundet, men også fordi vi selv kommer til kort i vores ægteskaber. Synden er svær at blive stillet ansigt til ansigt med.

Herre Kristus, tilgiv os vores fejl og mangler på det her område, og må du ved Helligånden give os nye kræfter og nyt mod til at vove at gå ind i Guds ordning.                                    

Artiklen er fra Budskabet 05-2023 og er en del af temaet ”Tjenestedeling i hård modvind”. Flere artikler i samme tema:

Lige er ikke det samme som ens

Hvad siger Bibelen om tjenestedeling?

Tjenestedelingens svære balance

Spørgsmål og svar