New Age i fåreklæder

Da disciplene spurgte Jesus, hvad tegnene på hans genkomst og verdens ende ville blive, svarede han som det første, at det ville blive en tid præget af vranglære og forførelse (Matt 24 og Luk 21). På samme måde advarer Paulus i Andet Thessalonikerbrev 2 om, at der vil ske et stort frafald, inden Antikrist, ”lovløshedens menneske”, skal træde frem på verdensarenaen.

Vranglære og forførelse har ganske vist altid været en realitet i Kristi kirke. Og Johannes skriver i sit første brev (kap. 4,3), at Antikrists ånd allerede dengang var i verden. Men i de sidste tider skal det blive værre end nogen sinde før. Og vi er mange, som ikke længere er i tvivl om, at vi nu lever i tiden umiddelbart før Jesu genkomst.

Hvad er det så, vi skal være særligt opmærksomme på? Hvordan ytrer forførelsen og løgnen sig helt konkret i dag? Hvor og hvordan trænger den ind i Guds menighed? Det gør den i skikkelse af en spiritualitet, som i virkeligheden er New Age i fåreklæder.

Det forklarer Douglas R. Groothuis, som er professor i filosofi og apologetik i Denver, Colorado, i en podcast.¹youtube.com/watch?v=kYkvqDMQsAU&t Groothuis skrev tilbage i 1987 sin bestsellerbog Unmasking the New Age, som året efter blev oversat til dansk og udgivet på Credo Forlag med titlen New Age – det falske paradis.²Groothuis’ bog er mere aktuel end nogensinde, og man kan være heldig at finde den i en genbrugsbutik, hvis man ikke har den i forvejen

En lys og herlig fremtid

New Age er et mangehovedet åndsfænomen, som det er meget svært at få hold på, fordi det hele tiden antager nye skikkelser og optræder i nye forklædninger. Men der er alligevel nogle tydelige karakteristika, som går igen, og som vi ved Åndens hjælp kan identificere.

New Age baserer sig på okkult astrologi, som lærer, at fiskens tidsalder, som har varet de sidste 2000 år, nu afløses af vandbærerens tidsalder. Et gammelt og udtjent paradigme, som var kendetegnet ved dualiteter og modsætninger, afløses nu af et nyt paradigme, som vil være kendetegnet ved enhed og harmoni og fred og kærlighed. Verden går derfor en lys og herlig fremtid i møde. Ifølge New Age-profeterne.

Den store enhed

Et helt centralt og afgørende karakteristikum for New Age er altså, at alt skal blive ét. Målet er Det Ene. Det påviser og understreger Douglas R. Groothuis igen og igen i sin bog. Med andre ord: New Age er en ny monistisk religion.³Monisme betyder, at alting udgår fra det samme ”Godt og ondt er i virkeligheden to sider af samme sag … Alt er ét, den endelige virkelighed ligger hinsides godt og ondt” (s. 18). Men hvis alt er ét, og alle modsætninger opløses i en kosmisk enhed, forsvinder ifølge Groothuis også begrebet personlighed. ”En personlighed kan kun eksistere, hvor den definerer sig selv i forhold til andre væsener eller ting.” Og dermed må også forestillingen om en personlig Gud opgives til fordel for troen på en upersonlig energi, kraft eller bevidsthed (s. 19).

Hvor fiskens tidsalder var præget af dualismer: godt-ondt, synd-nåde, frelse-fortabelse, Himmel-Helvede, Gud-Satan, vil vandbærerens tid blive kendetegnet ved enhed. Alle skel skal forsvinde, og ved at nå frem til en fælles højere bevidsthed om altings enhed kan vi redde verden og skabe paradis på jord.

Dogmeløs kristendom

Alice Bailey, som regnes for New Age’s moder (1880-1949), skrev i en af sine mange bøger, Kristi tilsynekomst fra 1948, at det er helt afgørende at få nedbrudt de klassiske kristne dogmer om synd og forsoning. Netop det ser vi overalt i dag. Fra USA møder vi det i form af den såkaldte nye progressive kristendom⁴Eksempler på dette finder vi hos forfattere som Richard Rohr, Brian McLaren og David Benner, hvis bøger er blevet oversat til dansk og udgivet på Boedal Forlag, og vi møder det samme hos toneangivende danske teologer.⁵F.eks. Niels Henrik Gregersen, Lars Sandbeck, Johannes Værge

Bailey hævdede, at Buddha på en måde var en forløber for Kristus. Han indvarslede med sit milde budskab fiskens tidsalder. Når Kristus kommer, fortsætter Bailey, vil han komme med inklusivitetens og kærlighedens ånd, og det at hade og være separatistisk og eksklusiv vil blive anset for den eneste synd. Kristus vil kanalisere ”liv og overflod” som en frit flydende strøm, der fejer barrierer og hindringer bort og skaber en uhindret cirkulation af selve livet og sandheden – hvis essentielle kvalitet er kærlighed.⁶Citeret fra den 2. reviderede danske oversættelse af Baileys bog fra 1994, s. 109

Gudsbilledet under forandring

Jeg tror godt, vi alle kan mærke, at gudsbilledet i disse år er under forandring. Og det er lige præcis de ovenfor nævnte tendenser, som præger mange menneskers forestillinger om Gud og Jesus i dag. Gud er kærlig og altfavnende. Men han er ikke længere en hellig Gud. Og derfor behøver vi heller ikke at være hellige. Den nye spiritualitet handler ikke om hellighed, men om følelser og intuition. Den handler om at åbne sig gennem meditation og yoga og mindfulness og følge sit eget hjerte og blive den bedste udgave af sig selv. Og disse tendenser ser vi nu strømme ind i kirken og præge gudsbilledet hos mange.

På samme måde med billedet af Jesus. I Bibelen og i klassisk kristendom er Jesus ”Kristus, den levende Guds søn” og ”det Guds lam, som bærer verdens synd”. I den nye ”kristne” spiritualitet led Jesus ikke på korset for at sone vores synder, men for at være solidarisk med os. Han var et forbillede for os og en visdomslærer, som kunne vise os vejen til guddommelighed. Han var ikke Kristus, men han blev ”en kristus”, og på samme måde kan vi også blive det, hævdes det.⁷Dette syn finder vi både hos Ben Alex, Richard Rohr og David Benner

Vi er guder

Et helt centralt og afgørende karakteristikum for New Age er, at vi alle er guder. Deraf følger helt naturligt og automatisk, at spiritualiteten handler om mig, om selvet. Spiritualiteten er en selv-spiritualitet. Jeg definerer selv min egen spiritualitet og religiøsitet, og jeg vedtager selv mine egne normer. New Age er derfor som skabt til den moderne individualisme. Jeg tror på min måde, og du tror på din måde. Det ene kan være lige så godt som det andet. Det betyder så også, at både gudsbilledet og begrebet tro bliver flydende. Og at ”kristen” spiritualitet i virkeligheden derfor mere er antropologi end teologi.

Løgnen

Hvis vi skal forsøge at summere op, er tendensen i dag, at vi skal gøre op med de gamle kristne dogmer om synd og nåde, frelse og fortabelse etc. og erstatte dem med en universalistisk frelsesforståelse. Vi er alle altid allerede – ikke bare elskede, som Peter Bastian formulerede det – men frelst. Skellet mellem kirken og verden er dermed brudt ned, og i og med det nu er os selv, som skal være guder, er Guds rige kommet nær på en helt ny måde, og Jesu genkomst er allerede i fuld gang.

Løgnen og forførelsen består i at få os til at tro, at vi er frelst, selvom det slet ikke er tilfældet, og at vi ved fælles hjælp kan genoprette paradiset her på jorden helt uafhængigt af Jesu Kristi forsoning og nåde. Vi hører Djævelens og hans engles triumferende latter i baggrunden. Det gælder for dem om at rive så mange med i faldet som muligt.