Om Guds egenskaber

Det følgende er temmelig hård kost for tanken. Men samtidig er det spændende, udfordrende og godt. Vi skal nemlig se på Guds egenskaber. Det handler om alt det, der karakteriserer Guds væsen, Han som er “Jeg Er” (2 Mos 3,14).

Noget af det vanskeligste ved at forstå Guds væsen er, at hans væsen og egenskaber er identiske. Gud er nemlig ikke en sum af sine egenskaber, så han er 12 % almægtig, 22 % kærlig, 9 % hellig osv. Gud er altid fuldt til stede i sin egenskab, og derfor siger teologer: “alt, hvad der er i Gud, er Gud”. Han er altså ikke bygget op af en række komponenter, hvor man kan fjerne én del og så lade resten være upåvirket. Gud er én, men Han kan lade en bestemt egenskab træde frem og aktualisere den i særlig grad (jeg giver et eksempel senere).

Det, at Guds væsen og egenskaber er identiske, kalder man “Guds simplicitet”, altså at Gud er “simpel”. Det betyder ikke, at Gud er simpel at forstå, men derimod betyder det, at han ikke på ét tidspunkt består af nogle egenskaber og til en anden tid nogle andre, ligesom vi mennesker gør det. Eksempelvis kan vi mennesker have egenskaben at være kærlige, men det er ikke noget, som vi altid er, hvorimod Gud altid er kærlig. ”Guds simplicitet” kan være en trøst for en kristen, for det betyder, at vi konstant kan regne med Guds egenskaber – Han er den, Han Er.

Når vi skal forsøge at forstå en “simpel” Gud, så presses vores hjerne til sin grænse. For at få et overblik kan man lave forskellige inddelinger af Guds egenskaber. En nyttig inddeling skelner mellem de egenskaber, som Gud i en eller anden grad deler med mennesket eller andre skabninger, (dem kalder man kommunikerbare egenskaber) og så de egenskaber, som Gud slet ikke deler med mennesket (ikke-kommunikerbare egenskaber). Den inddeling er ikke direkte bibelsk, og den står ikke i nogen luthersk bekendelse, så det er kun ment som en pædagogisk hjælp til at skabe overblik.

Kommunikerbare egenskaber

Jeg vil stille den første gruppe egenskaber op i punktform, så du lettere kan få et overblik:

• Væsensegenskaber: Gud er Ånd (Joh 4,24), hvilket betyder, at han ikke har noget legeme. Derfor er Gud usynlig. At være et åndsvæsen er noget, Gud deler med både gode åndsvæsener (engle, keruber, serafer) og onde åndsmagter (satan, dæmoner). Guds åndelighed er en forudsætning for hans allestedsnærvær, men det er en egenskab, han ikke deler med andre åndsmagter. Mennesket er også ånd, men modsat Gud er det også legemligt.
• Mentale egenskaber: Gud er vidende, sandfærdig og besidder visdom. Disse egenskaber har Gud valgt at dele med mennesket, om end Han besidder disse på en helt ren og perfekt måde, modsat os. Gud er ikke bare vidende, men alvidende (Joh 21,17; 1 Joh 3,20; Sl 139,16). Gud taler ikke bare sandt, hans ord er standarden for sandhed, han er sandheden (Joh 17,17; Joh 14,6). Gud er ikke bare klog, han er visdommens kilde, der aldrig kan udtømmes (Rom 11,30; Sl 104,24; Rom 16,27).
• Moralske egenskaber: Gud er god, hellig, nidkær, kærlig, nådig, retfærdig, dømmende og fred. Gud er standarden for al godhed. Alt hvad han er og gør, er værdigt tilbedelse. Gud er god mod alle sine skabninger (Sl 145,8-9; Jak 1,17). Gud er hellig, som betyder “adskilt fra” – Gud er adskilt fra synd og ondskab, og Gud værner om sin hellighed (1 Pet 1,16). Derfor er Gud også nidkær. Det betyder, at han beskytter sin ære og ikke deler den med nogen (Es 42,8; Es 48,11). Gud er også kærlig – faktisk er han kærlighed (1 Joh 4,10). Det ser vi klarest ved, at Gud ofrede sig selv for at redde os fra dom og død. Gud er nådig, dvs. Gud er god mod de ulykkelige, de ydmygede og dem der fortjener straf (Sl 86,15; 1 Joh 1,9). Gud er retfærdig, som betyder, at han er standarden for, hvad der er ret, og han handler altid i overensstemmelse med det rette (Es 45,21). Gud er også dømmende pga. sin retfærdighed og hellighed. Han hader synd, som er oprør imod ham og hans vilje (Hebr 10,31; Hebr 12,29). Og Gud er også fred, så hans væsen og handlinger er adskilt fra forvirring, strid og uorden (1 Kor 14,33).
• Formålsegenskaber: Gud er frihed, magtfuld og har en vilje. Det betyder, at Gud gør, hvad han vil; Gud kan, hvad han vil, og Gud har vilje til at gøre, hvad kan, og vil i sin frihed. Det er særligt afgørende, når vi tænker på, at Gud vil vores frelse (1 Tim 2,4; Joh 6,40).
• Æstetiske egenskaber: Gud er skønhed, lyksalighed, pragtfuld og perfekt. Gud er indehaver af og summen af alle kvaliteter, der er værd at stræbe efter. Gud fryder sig derfor over sig selv og alt, hvad der afspejler hans væsen. Gud Faders åbenbaring af sig selv er altid omgivet af pragt og glans. Gud er perfekt, så han mangler ikke nogen egenskaber, som ville være passende for en perfekt Gud. Han besidder alle de egenskaber, han bør.

Som sagt kalder man disse for kommunikerbare egenskaber, fordi Gud har valgt at dele dem i større eller mindre grad med mennesket (eller andre skabninger). Læg mærke til, at nogle af dem særligt passer på Gud Fader, fordi Jesus gav afkald på sin guddomsherlighed, da han blev menneske (Fil 2,7).

Ikke-kommunikerbare egenskaber

Og så er der en gruppe egenskaber, som Gud ikke deler med nogen. Lad mig igen opstille dem i punkter.

• Guds “aseitet”: Det betyder, at Gud er selvberoende, altså at han har livet i sig selv. Gud er liv, simpelthen. Han behøver ingen andre (Joh 5,26).
• Gud er evig: Han er uden begyndelse og uden ophør (Rom 16,26; Sl 90,4). Derfor er hans domme også evige, så han straffer evigt (2 Thess 1,9) og frelser evigt (1 Thess 4,17). Gud kan skabe ting, der ikke igen vil forgå, men Gud alene er den, som altid har været og altid vil være.
• Gud er uendelig: Han er ikke begrænset af tid og rum. Han kan handle i tiden, men han lever over tiden, og har tiden i sin hånd (1 Tim 1,17; 1 Tim 6,16).
• Gud er allestedsnærværende: Det er han både i sin handlinger og i sit væsen. Gud er i alt det skabte, for uden Guds opretholdelse ville alt forgå (ApG 17,28; Kol 1,17; Jer 23,24; Sl 139,8). Intet kan skjules for Gud, og vi kan aldrig være et sted, hvor Guds kærlighed og omsorg ikke beskytter os.
• Gud er én: Gud er godt nok treenig (se en senere artikel i denne serie), men der er kun én Gud (5 Mos 6,4; 1 Kor 8,4). Derfor er der kun én, der er vores tilbedelse værdig, (Mark 12,30) og der er kun én Gud, der kan beskytte os mod al fare for tid og evighed (Rom 8,31).
• Gud er uforanderlig: Gud er altid den samme. Man kan stole på Gud, for han skifter aldrig sind eller art (Mal 3,6; Jak 1,17; Hebr 13,8). Guds uforanderlighed gør, at vi skal komme til Gud i tillid, for Gud er en Gud, vi kender (Es 54,10). Gud kan godt ændre, hvordan han møder et menneske, så han fx dømmer et menneske for at kalde det til omvendelse, og når omvendelsen så sker, møder Gud det samme menneske med al sin nåde. Men her er der ikke sket en forandring i Guds væsen, men en forandring i Guds møde med det menneske. Som nævnt i starten er Gud “simpel”, så han er ikke 10% dom og 10% nåde. Men han kan aktualisere forskellige væsenstræk overfor mennesker, alt efter hvordan vi forholder os til Ham.

At sætte ord på, hvem vi tror på

Det kan være meget kompakt at få et sådant massivt overblik på én gang. Det er vigtigt derfor at slutte med at sige, at selvom det kan virke som tung og tør teologi, så er det fantastisk afgørende for vores gudsforhold. Alt det ovenstående betyder nemlig, at vi kan regne med Gud, stole på ham, give vores liv til ham og forvente alt godt fra ham, der har skabt os og frelst os.

I den lutherske bekendelse, vi kalder Den augburgske Bekendelse fra 1530, står der om Gud i den første trosartikel: “der er ét guddommeligt væsen, som både kaldes og er Gud; evig, ulegemlig, udelelig, af umådelig magt, visdom og godhed, alle tings, de synlige og usynliges, skaber og opholder, og at der dog er tre personer af samme væsen og magt og lige evige, Fader, Søn og Helligånd.” Her er alle Guds egenskaber ikke nævnt, men en del er. Det er godt for os at bekende os til Gud og nævne hans egenskaber, så vi sammen sætter ord på, hvem vi tror på.

Hvem er Gud? Hvordan er han? Hvordan møder han os? Alt det siger Guds egenskaber noget om. Det er med til at give en styrket tro og en øget frimodighed at lære den eneste sande og evige Gud bedre at kende.