Denne artikel handler om Guds ords virkekraft. Med Guds ord menes der først og fremmest Bibelen. Dernæst lære og forkyndelse som formidler de sandheder, som åbenbares i Bibelen. Artiklen forklarer hvad bibelordets virkekraft består i, hvordan den gør sig gældende og hvad den betyder for mennesker. Jeg tager udgangspunkt i 1. Tess 2:13. Her skriver apostlen Paulus om hvordan Ordet han forkyndte, fik gennemslag da han virkede i Thessaloniki: ”For da I modtag Guds ord, som I hørte af os, tog ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer som tror.”
Vi kan undre os over, at evangeliet fik så stor gennemslagskraft netop i Thessaloniki. Byen beskrives ikke som specielt modtagelig (Apg. 17,1- 12). Man får faktisk nærmere indtryk af, at det var en vanskelig by at arbejde i. Der opstod stærk modstand, både fra synagogen og myndighederne. Paulus skriver, at han alligevel fik frimodighed til at forkynde evangeliets budskab der. En vigtig grund til denne frimodighed var, at han troede, at ordet, han var sat til at forkynde, i sig selv havde kraft til at bryde gennem alle hindringer. Han kom derfor ikke til Thessaloniki med smigrende ord eller for at opnå ære, men med ”Guds evangelium.” Han oplevede som følge heraf, at evangeliets budskab om Jesus Kristus, overbeviste nogen af dem som hørte – med kraft – sådan at de kom til tro på Jesus. 1. Tess 2,1 ff.
Hvad er kraften i evangeliets budskab? Svaret er, at evangeliets budskab er guddommeligt. Paulus skriver dette meget præcist: Evangeliet, ordet om korset, ER Guds kraft til frelse (Rom 1,16; 1. Kor 1,18). Af alt som proklameres og tales i verden, er det kun Bibelens budskab, som har guddommelig kraft. Det kan derfor ikke erstattes med noget andet. Guds ords kraft overgår kraften i manipulerende ideologi, filosofiske teorier, politisk aktivisme, og massesuggestion. Kraften i alt dette er ikke guddommelig, men der står skabte kræfter bag. Paulus skriver derfor til menigheden i Korinth, som var blevet optaget af menneskelig visdom og talekunst, at evangeliets budskab er afgørende nødvendig; ”for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.” (1. Kor. 2,5).
Hvordan Ordet virker med kraft
Ordets guddommelige kraft virker primært på to måder, gennem lov og evangelium. Ordets første virkning er det, vi kan kalde overbevisning om synd. Denne virkning beskrives i Bibelen på en måde som gør, at vi kan genkende os i den. Loven er i sin kerne sammenfattet i De ti bud. Den kommer til os som krav og betingelser, vi må opfylde for at blive salige. Loven viser os altså, hvad Gud kræver af os, men den giver os ingen hjælp til at blive sådan, som den kræver, at vi skal være.
Lovens kraft bliver virksom når dens budskab bliver personligt og taler til os. Det er det som Paulus beskriver i Rom 7,11: ”For med buddet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det.” Lovens kraft manifesterer sig ikke først og fremmest kropsligt, igennem manipulation eller gode følelser, men i samvittigheden. Ordet skaber erkendelse af skyld.
Gud optræder ikke som en coach, som hepper på os, når vi har med loven at gøre. Tværtimod viser han os, at alt vi er og har, er smittet af synd, og at vi derfor ikke har noget, vi kan tilbyde Gud i bytte for vores frelse.
Det er netop her loven leder os over til evangeliet. Frelsen gives ikke som belønning for, at vi har opfyldt lovens krav, men som en gave, uforskyldt af nåde til dem, som erkender sig som syndere overfor Gud. Evangeliet forkynder, at denne frelse er givet os i Jesus Kristus.
Evangeliet kommer sammen med loven, for at overbevise det menneske som erkender sig som skyldig overfor Guds lov om, at evangeliets budskab om fuldstændig syndsforladelse netop gælder ham eller hende. Evangeliets budskab er, på samme måde som loven, personligt. Det henvender sig direkte til det enkelte menneske. I Skriften formuleres evangeliet derfor ofte i direkte tiltale, til mennesker som slider sig trætte og bærer tunge byrder, som har synder, der er røde som skarlagen eller som har trættet Gud med sine misgerninger. Evangeliet siger til disse, at al verdens synd, heriblandt deres personlige synder, allerede er sonet, betalt og gjort op ved Jesu Kristi død og opstandelse.
Evangeliet gør ingen undtagelse; indbydelsen gælder alle, hvilken synd man end har på samvittigheden. Evangeliets budskab overbeviser ved, at det taler til hjertet, trænger ind i bevidstheden og skaber overbevisning om at syndsforladelsen er ”for mig”. Den overbevisende kraft er ikke ledsaget af manifestationer, højt lydniveau eller manipulerende virkemidler – men viser sig stille i, at det trænger ind i tilhørerens hjerte og bevidsthed og skaber troens tillid til Herren Jesus Kristus.
Ordet overbeviser om hvad synd er
I Joh 16,8–11 læser vi, at Den hellige ånd skal overbevise verden om synd, retfærdighed og dom. Dette betyder ikke kun, at Ånden overbeviser mennesker om, at de er syndere. Ånden overbeviser også om hvad synd er. Dette er højst nødvendigt. Før et menneske kan erkende sin egen synd, må det anerkende hvad Bibelen lærer om synd. Sådan kan man føres ind i omvendelsen og til frelsende tro.
Joh 16,8–11 viser samtidig, at erkendelsen af hvad der er synd, hænger sammen med forholdet til Jesus Kristus. Dette stemmer også overens med erfaring. Jeg har flere gange set, at mennesker, som er kommet til tro på Jesus, også begynder at anerkende Bibelens bud og formaninger. Det kan ske som en gradvis erkendelse og som en frugt af troen.
I Rom 8,3–4 knytter Paulus dette til livet i Ånden. Kristus sonede vores synder for, at lovens retfærdige krav skulle opfyldes i os, vi som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. Ved evangeliets guddommelige kraft skabes der dermed et nyt menneske. Dette nye liv kendetegnes blandt andet af det Johannes skriver i 1 Joh 2:3: ”Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud.”
Ordet bevarer og styrker troen
I Rom 1,16 beskriver Paulus evangeliet som Guds kraft til frelse for ”enhver som tror.” Nogen læser dette bibelvers forkert. De tror der står, at evangeliet er Guds kraft til frelse for mennesker, som ikke tror. Men teksten siger noget andet, nemlig at evangeliet er Guds kraft til frelse for dem som (allerede) tror. Dette er til trøst og hjælp for kristne, som oplever, at deres tro glipper. De føler, at de ikke tror nok, at de ikke er fromme nok, ikke har oplevelser nok. Nogen plages også af minder om synder, som de tidligere har faldet i. Så spørger de, hvordan deres tro kan bevares gennem hele livet. Vi som nogle gange oplever dette, trænger til en påmindelse om, at evangeliets frelsesbudskab er en kraft, som bevarer troen i os, så vi holder fast ved Jesu frelsesgerning, i stedet for alt det vi forventer af os selv.
Hvad det handler om, kan muligvis forklares med en kort historie. For over tredive år siden snakkede jeg med en unge person på en køretur. Vedkommende var i tvivl om hun virkelig var kristen. Da samtalen bevæger sig ind på, hvad Jesus har gjort for os, og hvordan hans frelse for os ikke kan ødelægges, af det vi gør eller falder i som kristne, sagde hun pludselig: Når jeg hører om dette, kommer troen tilbage.
Når vi som kristne hører eller læser om, hvad Jesu frelsesværk består i, virker det budskab vi allerede har hørt mange gange med guddommelig kraft. Ordet drager vores opmærksomhed bort fra os selv, over på Jesus Kristus. Det minder os med kraft om, at vores frelse ene og alene hviler i det Jesus allerede har gjort for os, og det som gælder i Himmelen. Heb 7,25: ”Derfor kan han også fuldt og helt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.”
Ordets virkning i mit liv
Bibelens evangelium giver ikke bare viden om frelsens sandheder. Det er også en guddommelig kilde til det nye liv i den kristne. Dette fremgår for eksempel af Salme 1,1–3. Den, som har sin glæde i Herrens lov og grunder på den dag og nat bliver sammenlignet med et træ, plantet ved rindende bæk: ”Den bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke.”
Dette og mange andre bibelord viser, at vores forhold til Bibelen har betydning for helliggørelsen. Der er meget at sige om dette. Her påpeger vi kun, at Bibelen lover, at den som søger til Guds ord og tager sig tid med det, bliver genstand for Ordets kraft, sådan, at det nye liv vokser og bærer frugt. Ligesom træet plantet ved den rindende bæk til stadighed får tilført vand, trænger den kristne til stadig næring fra Guds ord.
Ordet virker ikke bare som en vejleder for det kristne liv. Gud bruger det også til at skabe frugt i den troendes liv. Det gør, at alt det den troende gør for Jesus, kan få virkninger som går ud over hans eller hendes egne forudsætninger og kapaciteter.
Evangeliets retskraft
Afslutningsvis vil jeg nævne, at Bibelens budskab har guddommelig kraft, også i en anden betydning end vi har nævnt hidtil. Jeg tænker på dets kraft som et himmelsk retsdokument. Med dette mener jeg, at ordet om syndernes forladelse, og fraregnelse af synd, gælder overfor Guds domstol på trods af hvad vi føler. Som kristne oplever vi til tider, at ordet som vi hører eller læser, ikke har følbar virkning på os. Da er det vigtigt at sige, at ordets retskraftige virkning ikke kan ødelægges eller ændres af det vi føler eller oplever.
Dette fremgår for eksempel i Rom 5,2. Ordet om, at Jesus i vores sted har sonet alle vores synder, er gyldig hos Gud til evig tid. Det er forankret i Guds evige og uforanderlige væsen, og har derfor, til forskel fra verdens retsdokumenter, evig gyldighed. Himmelens retskraft gælder derfor også de, som har brudt verdslige love, og i denne verden må straffes for det. Disse får sin sag tilgivet hos Gud i Himmelen. Ene og alene fordi Jesus Kristus også har sonet deres synder.
