Hvordan skal vi konkret opfatte skabelsen af universet og livet? Der er mange standpunkter i det spørgsmål. For at finde sit ståsted som kristen, må to ting være opfyldt: 1) troskab til Bibelen, og 2) overensstemmelse med naturvidenskabelige facts.
Jeg vil nu skitsere nogle af de forskellige positioner, der findes blandt skabelsestroende:
Ungjordskreationisme
Bevægelsen ungjords-kreationisme udspringer fra USA i 1960’erne og er funderet i stærke organisationer med et stort bagland. Der tales om ”creation-evangelism”, og de kristne rødder skjules ikke – tværtimod bruges de til at understrege vigtigheden af at engagere sig i skabelsesspørgsmålet.
Som navnet siger, står spørgsmålet om alder (ung jord) centralt i bevidstheden. Ofte opfattes en accept af en jord af ældre dato som en glidebane mod evolution, og til sidst et tab af troen på Gud. Både livet på jorden, men også planeten og universet regnes som ungt i den klassiske kreationisme. Opfattelsen af at universet er ungt, under 10.000 år, deles ikke af andre opfattelser af skabelsen.
Aldersspørgsmålet besvares bibelsk, hvor ”dagene” i skabelsesberetningen er 24 timer, og stamtavlerne i GT regnes som tilstrækkelige, når tiden fra skabelsen skal udregnes. Men det er absolut ikke kun bibelske argumenter, der anvendes, for ungjords-kreationisme er en del af ”Scientific creationism”, som ønsker at argumentere naturvidenskabeligt for skabelsen.
Ser vi på litteraturen fra de forskellige standpunkter, så er det min erfaring, at det er blandt ungjords-kreationisterne, der skrives mest konkret naturvidenskab. Blandt de større ungjords-kreationistiske bevægelser er Institute for Creation Research (ICR) og Answers in Genesis.
Gap-teorien
Gap-teorien ligner ungjords-kreationismen, men her er jorden og universet af ældre dato, fordi der er et spring (engelsk: Gap) mellem det første vers i Bibelen: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden” og andet vers: ”Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet … ”. Gap-teorien går helt tilbage til 1800-tallet.
Progressiv skabelse
Tilhængere af progressiv skabelse tror, at Gud har skabt nye komplette livsformer kontinuerligt igennem millioner af år. Det er sket begivenheder, hvor der er skabt flere grundtyper eller ”slags” dyr og planter. Organismerne har så levet og tilpasset sig igennem millioner af år. Dermed afviser man makroevolutionens udvikling af nye komplekse organismer, og man tror på, at Gud har skabt mikroevolutionens evne til at skabe variation ved naturlig selektion og mutationer.
Progressiv skabelse hører også til under gammeljord-kreationismen. Her accepterer man, at livets alder kan være op til 3,6 milliarder år, og at universet kan være knap 14 milliarder år, men der findes også opfattelser med en langt yngre alder.
I praksis betyder progressiv skabelse, at mennesket er beslægtet med aberne, og alt liv stammer fra samme urform, men det er Gud, der har skabt livet.
Den indlysende fordel ved teorien er, at man ikke kommer i klammeri med den almene opfattelse af livets eller universets alder. Og det er fint i harmoni med videnskabens observationer af, at organismerne ofte ser ud til at komme ud af ingenting, og derefter lever næsten uændret igennem millioner af år.
Imod teorien vil mange angribe aldersspørgsmålet, men også den manglende fundering i Bibelen af tanken om Gud som den progressive skaber. Progressiv skabelse findes i organisationen Reason to believe (RTB), hvor fysikeren Hugh Ross er leder.
Intelligent design
Intelligent design er grundlæggende forskellig fra de foregående syn på skabelse, hvor Bibelens beretning om skabelse har været udgangspunktet. Intelligent Design (ID) tager derimod udgangspunkt i forskningsresultater. Ved at se på, hvor kompleks og sammensat naturen er designet, konkluderer man, at der står en designer bag.
Det er en analogislutning i stil med, at et ur er komplekst, og at der derfor må stå en urmager bag. Urmageren er designeren, men i ID vil og kan man ikke svare på, hvem designeren er, for det kan man ikke slutte sig til ved at observere noget som er designet.
Det åbner op for, at ikke kun kristne kan spille med. For eksempel ejes domænet www.intelligentdesign.dk af Hare Krishna, og de har været særdeles aktive i kampen for ID i Danmark de seneste 10 år. Men som kristen behøver vi ikke at frasige os ID af den grund. Hvis vi vil pege på Gud som designeren, skal det dog være i tro – ID’s arbejdsmetode kan ikke føre os hen til den konklusion. Men det er måske også i god tråd med Hebræerbrevet 11,3: ”I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord … ”
Hvornår skabelsen skete, giver ID ikke et bud på, og de fleste holder sig til de 3,6 mia. år for livet og knap 14 mia. år for universet. Om skabelsen skete ved én begivenhed eller et løbende design igennem tiden, er der forskellige holdninger til.
Michael Behe, som lancerede ID i 90’erne, regner desuden aber og mennesker som beslægtede, men ikke alle deler opfattelsen af fælles afstamning. ID er en opfattelse, som kan rumme mange tolkninger og synspunkter, men fælles er en afvisning af makroevolution ved en gradvis udvikling, fordi den evolutionære forklaring ikke kan levere svarene rent naturvidenskabeligt.
Ideen er ikke ny. Allerede i 1800-tallet gik Darwin rundt med William Paleys bog Natural theology i lommen. Paley præsenterede en meget klar intelligent-design tanke, og den tanke er formuleret mange gange i den ungjords-kreationistiske litteratur siden 1960’erne.
Teistisk evolution
De, der går ind for teistisk evolution, betragter evolution som Guds måde at skabe på. Synspunktet indebærer en fælles stamform til alt levende, og dermed også et familieforhold til aberne. Alderen er de 3,6 og 14 milliarder år, og udviklingen af alt levende er sket ved naturlig selektion og mutationer – også makroevolution.
Det er med andre ord meget svært at se, hvordan synspunktet adskiller sig fra, hvad vi læser i biologibøgerne. Francis Collins, som er tilhænger af teistisk evolution, skriver: ”Evolution er virkelig, men den var sat i gang af Gud”.
Collins er modstander af ID og endnu mere af kreationisme i alle former, og han ønsker en harmoni mellem naturvidenskaben og troen på Gud. Harmoni får han nu ikke, for ateismens ”ærkebiskop”, Richard Dawkins, mener, at teistisk evolution ”er et forsøg på at smugle Gud ind af bagdøren”.
Den videnskabelige kritik af teistisk evolution er skrevet i en mængde kreationistisk litteratur, og hovedanken mod ideen er skabelsesmetoden. Ifølge evolutionsteorien er tilfældige mutationer evolutionens motor, og det skal i sidste ende skrive de enorme mængder information, som alt liv består af. Når vi læser Bibelen, er det ikke tilfældigheder, Gud bruger, når han skaber – og det taler imod teistisk evolution.
Hvad mener du selv?
Hvilken kasse passer du så ind i? Det er svært at begrænse sig til én kasse, for der vil ofte være elementer, man kan tilslutte sig, i flere kasser.
Selv begyndte jeg som ungjords-kreationist, men har igennem årene bevæget mig i retningen af Intelligent Design, fordi det har et naturvidenskabeligt udgangspunkt.
Men jeg har ikke sluppet kreationismen, for jeg deler deres tro på den skabende, bibelske Gud. Desuden er det også kreationisterne, der tør være naturvidenskabeligt konkrete (modsat ID), selvom man af og til gør sig til talsmand for nogle naturvidenskabelige svipsere.
Intelligent Design-opfattelsen kan jeg nå frem til igennem forskningen, men skabelsen må jeg tro.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Budskabet.
