Stjernerne kan tale

Jeg tænker ikke på astrologi og stjernetydning. Men stjernerne kan sige/fortælle os noget om Gud!

En kold vinteraften var jeg på vej hjem. På et stille mørkt sted, standsede jeg bilen, gik ud – og kikkede opad.

Hvad så jeg? Mange, mange hvide små prikker. ”Stjerner” kalder vi det. Egentlig er det ”sole”.

Hvor stor er vor egen sol? Hold fast: 1,3 millioner gange større end jordkloden.

Kan du forestille dig disse små prikker? Hver enkelt er ca. 1,3 millioner gange større end den klode du står på.

Når de alligevel ser så små ud, er det fordi de er i en enorm afstand, til hvor du står. Hvor mange stjerner findes der? Forskere tror, at der findes mellem 20 – 70 * 10^21 (trilliarder)! Hvad fortæller disse stjerner?

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det? (Sl 8,4-5)

Jorden som et støvfnug  – hvad så med mig?

Det var næsten smerteligt at kigge opad. Den klode jeg stod på, var som et lille bitte støvfnug i universets vældighed. Og hvad bliver da jeg, som står på dette støvfnug? Jeg så hvor skræmmende lille jeg er.

Men én blev også skræmmende stor: Han som har skabt noget så enormt ud af ingenting. Hvor vældig er ikke han!

Bor Gud da hos menneskene på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig (2 Krøn 6,18)

Da kom jeg i tanke om et bibelvers:

For se, han, som dannede bjergene og skabte vinden,
og som kan fortælle et menneske, hvad det tænker,
han, som gør morgenrøde til mørke,
og som går hen over jordens høje,
hans navn er Jahve, Hærskarers Gud. (Amos 4,13)

Den vældige Skaber viser sine tanker! Ikke for stjernerne eller galakserne. Men for mennesket! Mig! Pludselig følte jeg mig ikke længere ubetydelig. Jeg forstod: Jeg er centrum i Guds skaberværk. Det er ubegribeligt.

Hør: Den levende Gud vil lukke dig ind i sine tanker. Burde ikke da, det vigtigste være, at høre hvad skaberen vil sige til dig? Er du usikker på hans tanker om dig? Han er ikke usikker:

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. (Jer 29,11)

Så kom denne tanke til mig/Så kom jeg til at tænke på: Hvad om denne Gud er imod mig. Da kunne han knuse mig, på et øjeblik / med det samme. Alt ville være mørke. Han kunne gøre det – med rette. Skal jeg have med Gud at gøre helt alene, ville jeg være dødsens. Fortabt.

Men så kom jeg i tanke om: Det var netop derfor Jesus kom – for at han skulle gå imellem! Han kom for at være ”mellemmand” og påtog sig alt som i mit liv er grund til at Gud kan knuse mig.

Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset (Kol 2,14)

Har du troen på Jesus? Åben dit hjerte for den eviges tanker. Han vil så gerne lukke dig ind i dem, og give dig frelse og alt godt.

 

Artiklen er oversat af Solveig Sæther

Del:

Twitter
Facebook