“Da Job mødte Gud” af Andreas K. Ipsen

Der er bøger, som man ikke sådan lige bliver færdig med, selvom den er læst færdig. Sådan en bog er ”Da Job mødte Gud” af Andreas K. Ipsen.

Jeg husker den forsommer 2010. Andreas og Johanne var 24. marts blevet forældre til Viggo, der blev født med en alvorlig hjertefejl. Viggo døde efter tre måneder. Jeg kom i samme menighed som Andreas og Johanne, og jeg kan love for, at der blev bedt mange bønner for dem. Det blev også organiseret, at medlemmerne tog på besøg på hospitalet med mad. Jeg stod selv på Rigshospitalet engang med en portion spaghetti bolognese og kunne mærke det kaos, der herskede.

Andreas’ bog handler ikke om denne oplevelse, men tager alligevel udgangspunkt i, at Andreas’ erindring fra Viggos dødsdag er dobbelt: kaos og klarhed. Og oplevelsen giver indlevelse, siger Andreas selv. Midt i den meningsløse lidelse fortæller Andreas: ”Jeg husker denne tydelige fornemmelse af at være til, at eksistere her og nu”.

Meningen med at eksistere

Andreas’ grundlæggende pointe er, at Jobs bog ikke først og fremmest handler om lidelsens problem, men om meningen i overhovedet at være til. Meningen med at eksistere.

I løbet af Jobs bog viser det sig, at Jobs virkelige problem er, at han har en nytterelation til Gud. Sat på spidsen mener Andreas, at når Job siger ”Herren giver, Herren tager, Herrens navn være lovet”, er det egentlig en form for hykleri. Er det provokerende, så læs bogen og bliv udfordret. Jobs kendte udtalelse viser, at Job finder sin værdi i, hvad Gud giver, og omvendt bliver frustreret, når Gud tager noget væk. Jobs korrekthed holder faktisk Gud på afstand, og det ønsker Gud at ændre.

Andreas pointerer, at Gud ønsker, at Job – og vi andre – ikke skal finde vores værdi i Guds velsignelser, men vi skal finde vores værdi i, at Gud ønsker at have en personlig relation til Job – og til hver af os.

Tale om eller til Gud

Bogen giver meget at reflektere over, f.eks. forskellen mellem at tale om Gud og til Gud. Det ses på måden Gud irettesætter Jobs tre venner. Her nærmest anerkender Gud, at ”vel får Job sagt en masse vrøvl om Gud, men han har hele tiden bestræbt sig på at sige vrøvlet til Gud”. Ved at sige alt det bøvlede til Gud nærmer vi os svaret på meningen med vores eksistens: at være sammen med Gud.

Meningen med at eksistere er dermed ikke at være en korrekt tjener, men et barn af Gud. Gennem det, som Job møder, forvandles han ved, at gå fra at være Guds tjener til at være Guds barn. Det er også en forvandling, som vi har brug for.

Helikopterperspektiv på mange temaer

Det har været en fornøjelse at læse bogen, fordi den giver et helikopterperspektiv på Jobs bog. Bogen er velskrevet og hverdagsnær. Man kan ikke nå alt på 149 sider, men Andreas får svaret på imponerende mange emner, såsom:

  • Hvad der sker mellem Satan og Gud i indledningen af Jobs bog?
  • Har Gud styr på det?
  • Hvorfor er Satan ikke med i afslutningen?
  • Hvad der forskellen på Elihu og de andre venner?

Konklusion

”Job er blevet flyttet fra rygteforholdet til Gud til en virkelig seende og nærværende relation. Det er den relation til Gud, hvor det ikke længere betyder noget, om Job forstår Gud. Bare han har Gud selv. Bare han kan være i Guds nærhed”

Bogen er letlæst og samtidig dyb. Jeg kan varmt anbefale den, fordi den både giver et nyt perspektiv til den lidende og samtidig taler den til alle os, der ikke har oplevet så meget lidelse. Vi har nemlig alle brug for at overveje Andreas’ spørgsmål: ”Søger du Gud, fordi han er den, han er – eller søger du Gud for det, han kan give dig?”

 

 

Da Job mødte Gud

Andreas Kammersgaard Ipsen

Logosmedia 2022, 149 sider

Man kan købe bogen og læse et uddrag her.

Kunne du li' det, du læste?

Så hjælp os med at lave flere gode artikler til fordybelse og refleksion – ved at blive abonnent på Budskabet.

Del:

Twitter
Facebook