Vi tror på Himlens og jordens skaber

Som debatbog lykkes den med sit formål, og den anbefales som en god indgangsvinkel til en særdeles kompleks debat.

Spørgsmålet om skabelse og evolution og de teologiske konsekvenser af de forskellige positioner, kristne indtager, er ofte både meget betændt og følelsesmæssigt og intellektuelt engagerende. Emnet debatteres velskrevet og grundigt i denne bog, der er en fin dansk indføring i et felt, hvor der er meget mere at hente på engelsk.

3 x 2 fagfolk argumenterer godt

Der præsenteres tre forskellige grundforståelser: ungjordskreationisme, gammeljordskreationisme og evolutionær kreationisme.

Hver forståelse er repræsenteret ved tre teologiske bidrag ved hhv. Peter Olsen, Kurt Christensen og Jacob Munk og tre videnskabelige bidrag ved hhv. Karlo Brondbjerg, Lars Jødal og Kresten Cæsar Torp.

På den måde kan man læse de teologiske og videnskabelige argumenter for hver af de tre syn fra fagfolk på hjemmebane, hvilket højner kvaliteten betragteligt.

Efter hvert kapitel kommer de andre synspunkter til orde i en række kommentarer, inden det oprindelige synspunkt får en sidste replik. Metoden gentages for alle positioner. Et godt strukturelt valg, der giver læserne en fornemmelse af, hvad der er på spil, og hvilke indvendinger der kan rettes til de forskellige syn.

Jeg har også en oplevelse af, at de enkelte forfattere er gode repræsentanter for deres position og generelt argumenterer godt. Jeg er dog ikke i stand til at vurdere de naturvidenskabelige argumenter, hvorfor jeg på det område mere sidder tilbage med fornemmelser.

Kristne er vitterlig dybt uenige i dette spørgsmål, og oplevelsen af bogen vil derfor afhænge meget af, hvilken grundforståelse og hvilke forudsætninger læseren har. Jeg er selv undervejs i mange af de spørgsmål, der rejses.

Bekymrende åbenhed for evolutionær position

Personligt har jeg fundet det gavnligt at tage udgangspunkt i en formulering hos den amerikanske apologet Francis Schaeffer (1912-1984), når jeg skal forholde mig til emnet. Schaeffer stiller nemlig det afgørende spørgsmål: ”Hvad må de første kapitler i Første Mosebog som minimum betyde, for at resten af Bibelen kan give mening?”

Jeg har svært ved at læse Bibelen anderledes, end at en historisk Adam og et historisk syndefald udgør det bagtæppe, som resten af den bibelske frelseshistorie bygger på.

Det gør, at jeg er skeptisk over for at kalde en evolutionær position bibeltro – alle dens intentioner til trods.

Bogen er et resultat af drøftelser i KFS, står der i forordet. Og det kan ikke undgå at bekymre mig, at man fra KFS’ side med denne udgivelse derfor synes at have åbnet helt op for evolutionær kreationisme.

Samtidig tænker jeg heller ikke, at ungjordskreationisme er den eneste legitime forståelse, kristne kan have. Personligt har jeg en del kritiske indvendinger mod ungjordskreationismen, og jeg tror ikke, at samtlige formuleringer i skabelsesberetningen skal opfattes bogstaveligt.

Et par indvendinger

Et par kritiske bemærkninger kan rettes til bogen, uanset hvilken forståelse man ellers på forhånd måtte have i diskussionen.

For det første kommer det redaktionelle forord til at angive, i hvilket omfang kristne kan være uenige: ”Forholdet mellem skabelse og naturvidenskab er dybt interessant og ikke helt uvigtigt, men det er ikke et spørgsmål, der bør skille kristne” (s. 9).

I mine øjne er det en problematisk tilgang, hvor konklusionen synes givet på forhånd. En seriøs debat må (for mig at se) både kræve respekt og åbenhed for hinanden positioner, men må også indebære, at man seriøst overvejer, om en tolkning rent faktisk er bibeltro eller ikke. Ved at afgøre det spørgsmål, inden ballet er åbnet, lukker forordet for, at bogens vigtigste aspekt bliver legitimt at diskutere.

Én af bogens bidragsydere – Peter Olsen – skriver i sit kapitel: ”Læren om en historisk og singulær Adam og et historisk syndefald er, hvad vi kan kalde a gospel issue. Vi kan ikke fastholde evangeliet, hvis vi afviser urhistoriens historicitet” (s. 30).

Ifølge Peter Olsen er i hvert fald dele af diskussionen noget, der har en ganske alvorlig karakter. Her kommer forordet uhensigtsmæssigt til at modsige en af bogens bidragsydere og lader det ikke være op til læseren selv at vurdere, om alle tre positioner kan rummes inden for en bibeltro tolkning. Ret skal dog være ret: min kritik af forordet er selvfølgelig en konsekvens af min egen forståelse.

For det andet er det lidt ærgerligt, at de to ungjordskreationistiske bidrag reelt ikke er enige om den grundlæggende argumentation.

Peter Olsen argumenterer nemlig for, at Gud har skabt universet med alder, på samme måde som Jesus lavede vand til vin. Hvis forskningen undersøgte vinen, eller undersøger universet, må naturvidenskaben isoleret set konkludere, at både vinen og universet er meget ældre, end det er, fordi videnskaben ikke kan trænge ind i underet.

Men Karlo Brondbjerg argumenterer helt modsat for, at naturvidenskaben netop viser, at universet er ungt. Her kunne man godt have fundet to bidragsydere, der var mere på bølgelængde.

Jeg har altså nogle forbehold over for bogen. Men accepterer man præmissen – at der er tale om en debatbog – lykkes den dog med sit formål, og den anbefales som en god indgangsvinkel til en særdeles kompleks debat.

 

Vi tror på Himlens og jordens skaber – tre syn på skabelse og videnskab

Andreas Østergaard Jacobsen (red.), Credo Forlag, 2023, 280 sider

Kunne du li' det, du læste?

Så hjælp os med at lave flere gode artikler til fordybelse og refleksion – ved at blive abonnent på Budskabet.

Del:

Twitter
Facebook