Indledning af Peter Olsen
Sognepræsten i Wittenberg, Johannes Bugenhagen, havde til opgave fire gange om året at holde katekismeprædikener over De ti Bud, Trosbekendelsen, Fadervor, dåben og nadveren. Når Bugenhagen i perioder var bortrejst trådte Martin Luther til som kateket. I 1529 samlede og systematiserede Luther sine katekismeprædikener til Den lille Katekismus. Efter 1529 føjede Luther flere led til katekismen, bl.a. liturgier til vielse og dåb. Disse ekstra led er ikke medtaget her. I de følgende 400 år spillede Luthers lille Katekismus en afgørende rolle for den kristelige børneoplæring i Danmark. Det var Luthers hensigt, at både børn og andre kristne skulle lære teksten til De ti Bud, Trosbekendelsen og Fadervor udenad. De skulle ikke lære Luthers forklaringer udenad. Når de kunne teksten godt, skulle forklaringerne hjælpe dem med at forstå tekstens betydning (jf. Luthers fortale til katekismen s.44-46). Katekismen er oversat fra Luthers samle- de skrifter i Weimarer Ausgabe (WA) bind 30,1 s.346-402.
(NB: Vi bringer her teksten til De ti bud, Trosbekendelsen, Fadervor, Dåben, Skriftemålet og Nadveren, men udelader altså Luthers foreslåede Morgen- og aftenbøn, Bordbøn, Hustavlen og Luthers fortale).
De ti Bud 12 Mos 20,3-17 således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand dem.
DET FØRSTE BUD
Du må ikke have andre guder
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.
DET ANDET BUD
Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke bander, sværger, øver troldom, lyver eller bedrager ved hans navn, men i al nød påkalder det, beder, lover og takker.
DET TREDJE BUD
Husk hviledagen og hold den hellig.
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke ringeagter prædiken og hans ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det.
DET FJERDE BUD
Ær din far og din mor
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke ringeagter vore forældre og foresatte eller vækker deres vrede, men holder dem i ære, tjener, lyder, elsker og agter dem.
DET FEMTE BUD
Du må ikke begå drab
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke vol- der vor næste nogen skade på hans liv eller tilføjer ham nogen lidelse, men hjælper ham og står ham bi i al legemlig nød.
DET SJETTE BUD
Du må ikke bryde et ægteskab
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi lever rent og sømmeligt i ord og gerning, og enhver af os elsker og ærer sin ægtefælle.
DET SYVENDE BUD
Du må ikke stjæle
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager vor næstes penge eller ejendom eller tilegner os dem ved falske varer eller anden uærlighed, men hjælper ham med at bevare, hvad han ejer, og forbedre sine kår.
DET OTTENDE BUD
Du må ikke vidne falsk mod din næste
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver vor næste noget på, ikke forråder ham, bagtaler ham eller bringer ham i vanry, men undskylder ham, taler godt om ham og optager alt i bedste mening.
DET NIENDE BUD
Du må ikke begære din næstes hus
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke med list stræber efter vor næstes arv eller hus eller med skin af ret tilegner os det osv., men hjælper og tjener ham, så han kan beholde det.
DET TIENDE BUD
Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans kvæg eller noget som helst af din næstes ejendom
Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lokker eller tvinger hustru, folk eller kvæg fra vor næste eller får dem til at svigte ham, men formaner dem til at blive og gøre deres pligt.
Hvad siger nu Gud om alle disse bud?
Han siger således: Jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled. 22 Mos 20,5-6
Hvad vil det sige? Svar: Gud truer os med at straffe alle dem, som overtræder disse bud. Derfor skal vi frygte hans vrede og ikke handle mod dem. Men han lover alle, som holder disse bud, nåde og alt godt. Derfor skal vi også elske ham og stole på ham og gerne gøre efter hans bud.
Troen 3Den apostolske Trosbekendelse således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand den
DEN FØRSTE ARTIKEL OM SKABELSEN
Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber.
Hvad vil det sige?
Svar: Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opretholder alt dette; at han giver klæder og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, marker, kvæg og al ejendom; at han rigeligt og dagligt sørger for alt, hvad jeg behøver til næring for dette legeme og liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mig for alt ondt; og alt dette gør han af lutter faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig.
For alt dette skylder jeg at takke og prise ham og tjene ham og være ham lydig. Det er vist og sandt.
DEN ANDEN ARTIKEL OM GENLØSNINGEN
Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Hvad vil det sige?
Svar: Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud, født af Faderen i evighed, og tillige sandt menneske, født af Jomfru Maria, er min herre, som har genløst mig fortabte og fordømte menneske, købt og vundet mig fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død, for at jeg skal være hans egen og i hans rige leve under ham og tjene ham i evig retfærdighed, uskyldighed og salighed, ligesom han er opstanden fra de døde, lever og regerer i evighed. Det er vist og sandt.
DEN TREDJE ARTIKEL OM HELLIGGØRELSEN
Jeg tror på Helligånden, en hellig, almindelig 4Egentlig skriver Luther: ”En hellig, kristen kirke.” kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv. Amen.
Hvad vil det sige?
Svar: Jeg tror, at jeg ikke af egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har hel- liget og opholdt mig i den rette tro, ligesom han kalder, samler, oplyser og helliger hele den kristne menighed på jorden og bevarer den hos Jesus Kristus i den rette, ene tro. I denne kristne menighed forlader han dagligt mig og alle troende al synd rigelig og vil på den yderste dag opvække mig og alle døde og i Kristus give mig og alle troende et evigt liv. Det er vist og sandt.
Fadervor 5Matt 6,9-13 således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand det
Vor Fader, du som er i himlene!
Hvad vil det sige?
Svar: Gud vil dermed indbyde os til at tro, at han er vor rette Fader og vi hans rette børn, for at vi trygt og med fuld tillid skal bede ham, som kære børn beder deres kære fader. 6Denne indledning tilføjede Luther først i 1531.
DEN FØRSTE BØN
Helliget blive dit navn
Hvad vil det sige?
Svar: Guds navn er vel helligt i sig selv; men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os.
Hvorledes sker det?
Svar: Når Guds ord læres klart og rent, og vi som Guds børn også lever helligt efter det. Hjælp os dertil, kære Fader i Himmelen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han vanhelliger Guds navn hos os. Bevar os derfra, himmelske Fader!
DEN ANDEN BØN
Komme dit rige
Hvad vil det sige?
Svar: Guds rige kommer vel af sig selv uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at det også må komme til os.
Hvorledes sker det?
Svar: Når den himmelske Fader giver os sin Helligånd, så vi ved hans nåde tror hans hellige ord og lever gudfrygtigt her i tiden og siden i evigheden.
DEN TREDJE BØN
Ske din vilje som i himlen således også på jorden
Hvad vil det sige?
Svar: Guds gode, nådige vilje sker vel uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at den også må ske hos os.
Hvorledes sker det?
Svar: Når Gud bryder og hindrer enhver ond plan og vilje, der ikke vil lade os hellige hans navn og ikke lade hans rige komme, hvilket jo er Djævelens, verdens og vort køds vilje, men styrker og bevarer os faste i hans ord og i troen på ham til vor sidste stund. Dette er hans nådige, gode vilje.
DEN FJERDE BØN
Giv os i dag vort daglige brød
Hvad vil det sige?
Svar: Gud giver dagligt brød, også uden vor bøn, endog til alle onde mennesker; men vi beder i denne bøn, at han vil lade os forstå det, så vi mod- tager vort daglige brød med taksigelse.
Hvad forstås da ved dagligt brød?
Svar: Alt, hvad der hører til livets opretholdelse og nødvendighed, som mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, marker, kvæg, penge, ejendom, from ægtefælle, fromme børn, fromme tjenestefolk, from og retsindig øvrighed, god regering, godt vejr, fred, sundhed, sømmelighed og ære, gode venner, trofaste naboer og deslige.
DEN FEMTE BØN
Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Hvad vil det sige?
Svar: Vi beder i denne bøn, at vor Fader i Himmelen ikke vil se på vor synd og for dens skyld afvise vor bøn. For vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det. Men vi beder, at han vil give os alt af nåde.
For vi synder dagligt meget og fortjener kun straf. Sådan vil vi i sandhed også selv af hjertet tilgive og gøre godt mod dem, der forsynder sig mod os.
DEN SJETTE BØN
Og led os ikke ind i fristelse
Hvad vil det sige?
Svar: Gud frister vel ingen; men vi beder i denne bøn, at Gud vil vogte og bevare os, for at Djævelen, verden og vort kød ikke skal bedrage os og føre os til vantro, fortvivlelse og anden stor skam og last, og at vi, hvis vi angribes deraf, dog til sidst må vinde og beholde sejren.
DEN SYVENDE BØN
Men fri os fra det onde
Hvad vil det sige?
Svar: Vi beder i denne bøn under ét, at Faderen i Himmelen vil fri os fra alt, hvad der kan skade os på legeme og sjæl, ejendom og ære, og endelig, når vor sidste time kommer, unde os en salig død og i nåde tage os fra denne jammerdal til sig i Himmelen.
Amen
Hvad vil det sige?
Svar: At jeg skal være vis på, at Faderen i Himmelen tager imod sådanne bønner og hører dem, for han har selv befalet os at bede sådan og lovet, at han vil høre os. Amen, amen, det betyder: Ja, ja, det skal ske således.
Den hellige dåbs sakramente således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand derom
FOR DET FØRSTE
Hvad er dåben?
Svar: Dåben er ikke kun vand, men den er vandet, indeholdt i Guds bud og forbundet med Guds ord.
Hvilket er da dette Guds ord?
Svar: Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Matthæus: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (Matt 28,19).
FOR DET ANDET
Hvad giver eller gavner dåben?
Svar: Den virker syndernes forladelse, genløser fra døden og Djævelen og giver alle dem, som tror det, den evige salighed, således som Guds ord og løfte lyder.
Hvordan lyder da dette ord og løfte?
Svar: Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Markus: Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes (Mark 16,16).
FOR DET TREDJE
Hvordan kan vand gøre så store ting?
Svar: Det er sandelig ikke vandet, der gør det, men Guds ord, som er med og ved vandet, og troen, der stoler på Guds ord forbundet med vandet. For uden Guds ord er vandet kun vand og ingen dåb; men med Guds ord er det en dåb, det vil sige: et livets vand, fuld af nåde, og et bad til genfødelse ved Helligånden, således som apostelen Paulus siger til Titus i det tredje kapitel: Han frelste os ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv. Det er vist og sandt (Tit 3,5-8).
FOR DET FJERDE
Hvad forkynder 7Det tyske ord ’bedeuten’ må ordret oversættes ’betyde’. Men dåben er for Luther ikke bare et tegn. På grund af sammenhængen med Guds ord er dåben et virkekraftigt tegn, der tilsiger os syndernes forladelse og leder os ind i daglig så denne vanddåb?
Svar: Den forkynder, at den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster, og at der i stedet for dagligt skal fremkomme og opstå et nyt menneske, som skal leve evigt for Gud i retfærdighed og renhed.
Hvor står det skrevet?
Svar: Apostelen Paulus siger til romerne i det sjette kapitel: Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv (Rom 6,4).
Hvorledes man skal lære jævne folk at skrifte 8Afsnittet om skriftemål er placeret her, fordi Luther ønskede, at alle altergæster skulle skrifte forud for nadveren
Hvad er skriftemålet?
Svar: Skriftemålet omfatter to dele: For det første, at man bekender synderne; for det andet, at man modtager absolutionen eller tilgivelsen fra skriftefaderen som fra Gud selv og ikke tvivler på den, men fast tror, at synderne dermed er tilgivet for Gud i Himmelen.
Hvilke synder skal man da skrifte?
Svar: Over for Gud skal man påtage sig skyld for alle synder, også for dem, vi ikke kender, som vi gør i Fadervor. Men over for skriftefaderen 9Ifølge Luther kan enhver troende modtage bekendelse og tilsige syndernes Den latinske oversættelse taler tilsvarende om ”den bror, som man bekender for”. Når præsten fungerer som skriftefader, sker det i egenskab af kristen bror. skal vi kun bekende de synder, som vi ved af og føler i hjertet.
Hvad er det for nogle?
Svar: Betragt din stand i lyset af De ti Bud, om du er fader, moder, søn, datter, husfader, husmoder eller tjener – om du har været ulydig, utro, doven, vred, fræk, stridbar, om du har gjort nogen ondt ved ord eller gerning, om du har stjålet, været forsømmelig, skødesløs eller voldt skade.
Giv mig en kort vejledning i at skrifte!
Svar: Sådan skal du sige til skriftefaderen: ”Min kære, ærværdige herre, jeg beder Dem om at høre mit skriftemål og for Guds skyld tilsige mig synds- forladelsen.”
”Sig frem!”
”Jeg stakkels synder bekender mig for Gud skyldig i alle synder. Særlig bekender jeg for Dem, at jeg er karl eller pige osv., men desværre tjener jeg ikke min herre med troskab; for her og der har jeg ikke gjort, hvad de påbød mig, jeg har gjort dem vrede og fået dem til at bande, jeg har været forsømmelig og ladet skade ske. Jeg har også været usømmelig i ord og gerninger, har skændtes med de andre i min stilling, jeg har knurret og bandet mod min husmoder osv. Alt dette gør mig ondt, og jeg beder om Guds nåde; jeg vil forbedre mig.”
En husfader eller husmoder kan sige som så: ”Særlig bekender jeg for Dem, at jeg ikke trofast har opdraget mit barn, mine husfolk og min hustru til Guds ære. Jeg har bandet, givet et dårligt eksempel med usømmelige ord og gerninger, voldt min nabo skade og talt ondt om ham, jeg har solgt for dyrt, givet forfalskede og undervægtige varer” – og hvad mere han har gjort mod Guds bud og den stand, han er i, osv.
Men om nogen ikke skulle finde sig tynget af sådanne eller af større synder, skal han ikke være bekymret eller søge efter andre synder, ikke heller opdigte nogle og derved gøre en pinebænk ud af skriftemålet, men du skal fortælle en eller to, som du ved af. Sådan: ”Særlig bekender jeg, at jeg en gang har bandet og ligeså en gang været hensynsløs i mine ord, en gang forsømt at… osv.” Og lad det så være nok.
Men ved du slet ikke af nogen synd (det er dog næppe muligt), så nævn heller ikke noget særligt, men modtag tilgivelsen på det almindelige skriftemål, som du aflægger for Gud over for skriftefaderen.
Derefter skal skriftefaderen sige: ”Gud være dig nådig og styrke din tro. Amen!”
Sig så: ”Tror du også, at min tilgivelse er Guds tilgivelse?”
”Ja, kære herre.”
Derpå skal han sige: ”Det skal ske dig, som du troede. Og på vor Herres Jesu Kristi befaling tilgiver jeg dig dine synder i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen! Gå bort med fred.”
Men de, som har store samvittighedskvaler eller er bedrøvede og anfægtede, vil en skriftefader nok vide at trøste med flere bibelord og opmuntre i troen. Dette skal kun være en almindelig vejledning i skriftemål for de enfoldige.
Alterets sakramente således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand derom
Hvad er alterets sakramente?
Svar: Det er vor Herres Jesu Kristi sande legeme og blod under brødet og vinen, og det er indstiftet af Kristus selv for os kristne til at spise og drikke.
Hvor står det skrevet?
Svar: Således skriver de hellige evangelister Matthæus, Markus og Lukas og apostelen Paulus: 10I det følgende har Luther sammenskrevet nadverberetningerne fra Matt 26,26-29, Mark 14,22-25, Luk 22,19-20 og 1 Kor 11,23-25 Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: ”Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!”
Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: ”Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som ud- gydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!”
Hvad gavner det da at spise og drikke således?
Svar: Det ser vi af disse ord: ”Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse,” nemlig, at ved disse ord gives os i sakramentet syndernes forladelse, liv og salighed. For hvor syndernes forladelse er, der er også liv og salighed.
Hvorledes kan det, legemligt at spise og drikke, have denne virkning?
Svar: Det er sandelig ikke det at spise og drikke, der gør det, men de ord, der står: ”Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse.” For disse ord er sammen med det, legemligt at spise og drikke, hovedsagen i sakramentet, og den, som tror disse ord, han har, hvad de siger, og som de lyder, nemlig ”syndernes forladelse”.
Hvem modtager så dette sakramente værdigt?
Svar: Faste og legemlig forberedelse er nok en smuk udvortes øvelse; men værdig og vel forberedt er den, som har troen på disse ord: ”Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse.”
Men den, som ikke tror disse ord eller tvivler, han er uværdig og uforberedt; for ordet ”for jer” kræver netop troende hjerter.
Fodnoter:[+]
↑1 | 2 Mos 20,3-17 |
---|---|
↑2 | 2 Mos 20,5-6 |
↑3 | Den apostolske Trosbekendelse |
↑4 | Egentlig skriver Luther: ”En hellig, kristen kirke.” |
↑5 | Matt 6,9-13 |
↑6 | Denne indledning tilføjede Luther først i 1531. |
↑7 | Det tyske ord ’bedeuten’ må ordret oversættes ’betyde’. Men dåben er for Luther ikke bare et tegn. På grund af sammenhængen med Guds ord er dåben et virkekraftigt tegn, der tilsiger os syndernes forladelse og leder os ind i daglig |
↑8 | Afsnittet om skriftemål er placeret her, fordi Luther ønskede, at alle altergæster skulle skrifte forud for nadveren |
↑9 | Ifølge Luther kan enhver troende modtage bekendelse og tilsige syndernes Den latinske oversættelse taler tilsvarende om ”den bror, som man bekender for”. Når præsten fungerer som skriftefader, sker det i egenskab af kristen bror. |
↑10 | I det følgende har Luther sammenskrevet nadverberetningerne fra Matt 26,26-29, Mark 14,22-25, Luk 22,19-20 og 1 Kor 11,23-25 |