Vi vil i denne artikel belyse, hvad der ligger i begrebet Guds rige – primært ud fra Jesu egen undervisning, men også i lyset af øvrige dele af Skriften.
Løftet om Riget
Baggrunden for at forstå Jesu tale om Guds rige er først og fremmest løfterne i Gammel Testamente (GT) om en ny kong David og hans evige fredsrige.
David fik først løftet fra Gud gennem profeten Natan om, at hans kongedynasti skulle bestå til evig tid (2 Sam 7). Dette løfte blev siden gentaget og uddybet i profeternes forkyndelse. Til disse løfter om den kommende davidiske konge blev også knyttet løfter om det rige, hvor han skal regere.
Et eksempel på denne kombination af løftet om den kommende konge og hans rige har vi i Esajas’ Bog 9,1-6. Fra NT ved vi, at tekstafsnittet vedrører den messianske tid og handler om Jesus (Matt 4,12-17).
Esajas nævner først, at folket i mørke skal møde et stort og vidunderligt lys (v.1). Det skaber en helt ny situation for dem, der er kendetegnet af glæde, frihed og fred (v.2-4). Dernæst får vi at vide, at det alt sammen skyldes fødslen af et drengebarn i Davids kongeslægt (v.5). Konge(herre)dømmet skal ligge på hans skuldre. Han skal sidde på Davids kongetrone, og hans kongerige skal være stort. Det skal begynde allerede ”nu”, og det varer til evig tid. Det bliver et stabilt kongerige, som er kendetegnet af uophørlig fred og med ret og retfærdighed som sit grundfaste fundament. Endelig får vi at vide, at det er Gud, som står bag oprettelsen af dette rige.
På Jesu tid var der en stærk forventning om, at den lovede konge af Davids slægt snart skulle træde frem (Luk 3,15). Denne forventning var for mange meget politisk og militant. I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på, at GT’s løfter ikke har den samme tydelige skelnen mellem Jesu første og andet komme, som vi kender fra NT.
Derfor var Jesus under sit første komme til jord heller ikke i stand til at indfri alle de forventninger, som var knyttet til løfterne i GT. Alligevel knytter han til ved disse løfter, når han taler om Guds rige, samtidig med at han føjer nye aspekter og dimensioner til forståelsen af Riget.
Jesus og Guds rige
Da Jesus træder offentligt frem, sammenfattes hans budskab i en klar og kompakt sætning: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet” (Mark 1,15).
Vi bemærker, at Guds rige er et centralt tema for Jesus lige fra begyndelsen. Evangeliet er et budskab om Guds rige. Og Guds rige handler om, at Jesus er kommet nær. Kongen i Guds rige er Jesus selv; derfor er riget nær, hvor kongen er nær.
Det er i øvrigt værd at skelne mellem skabelsens og frelsens dimension her.
Gud er konge over hele sit skaberværk. Dette kommer frem flere gange i GT, f.eks. Salme 47,3: ”For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, en mægtig konge over hele jorden.” I skabelses-perspektiv er Jesus altså konge over alle mennesker og hele skaberværket.
Men dette kongedømme er dog ikke uden videre det samme, som det Guds rige, der er kommet nær med Jesus. Riget, som kom med Jesus, var jo først ved at komme med ham, og som vi skal se nedenfor, kan man både være inden for og uden for det rige. Kun i troens relation til Jesus er man med i Guds rige i den forstand.
Engang, på den nye jord, vil de to kongedømmer være sammenfaldende, men det er de ikke mellem syndefaldet og fuldendelsen. Guds rige i Jesu forkyndelse handler om Guds frelsende herredømme.
Guds rige – allerede og endnu ikke
Jesus er kongen i Guds rige. Derfor er han også nøglen til at forstå Riget. Jesus har selv fortalt os, at hans første komme ikke var det sidste, men at han efter sin himmelfart senere vil komme igen for at oprette sit rige i herlighed (se f.eks. Joh 14,3). Denne skelnen mellem Jesu første komme og hans genkomst er meget vigtig for at forstå Jesus som konge og dermed også for at forstå Guds rige.
Vi møder i evangelierne en række udsagn, som understreger, at Guds rige allerede er til stede i verden: ”Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer” (Matt 12,28). Og: ”Guds rige er midt iblandt jer” (Luk 17,21). Med Jesus er Guds rige allerede nærværende i verden, for kongen er ankommet!
Samtidig er der også en række udsagn i evangelierne, som peger på, at Guds rige ikke er kommet fuldt ud endnu. Et par eksempler fra Markusevangeliet kan illustrere dette: ”Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede” (Mark 9,47), og ”Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag, jeg drikker den som ny vin i Guds rige” (Mark 14,25).
Guds rige er altså allerede brudt igennem her i verden med Jesu komme, og samtidig venter vi på, at det fuldendes, når Jesus kommer igen.
Overordnet kan vi sige, at Jesus under sit første komme er kongen i ringhed, mens han ved sin genkomst kommer som kongen i herlighed. Først er han kongen på et æsel (Matt 21), men senere skal han komme igen som kongen på den hvide stridshest (Åb 19). Under sit første komme blev han den tornekronede konge, der døde for folket. Når han kommer igen, bliver han kongen på sin trone, der hyldes af folket. Og dog er han konge i begge situationer, og hans rige er til stede i begge tilfælde.
Guds riges afgrænsning
Guds rige har en afgrænsning. Det kommer til udtryk på to måder i evangelierne, nemlig i beskrivelsen af kontrasten til Satans rige, og i talen om, at man kan være uden for Guds rige.
Jesus omtaler Satans rige i forbindelse med, at han bliver beskyldt for at være i ledtog med de onde ånders fyrste: ”Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå” (Matt 12,26). Der er krig mellem Guds rige, hvor Jesus er konge, og Satans rige. Et udtryk for denne krig er Jesu uddrivelse af dæmoner og befrielse af mennesker fra Satans magt. Grænsekampene mellem de to riger handler om mennesker. Jesus beskriver kampen med følgende billede: ”hvordan kan nogen trænge ind i den stærkes hus og røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke” (Matt 12,29).
Guds riges grænsedragning kommer også til udtryk i talen om, at mennesker kan være inden for eller uden for Riget. Nikodemus fik at vide, at han ikke kunne se Guds rige uden at fødes på ny (Joh 3,3.5). Dette gælder allerede livet her på jorden. I lignelserne om Guds rige ved Jesu genkomst bliver det tydeligt, at kun de brudepiger, som havde olie til deres lamper, kom ind til bryllupsfesten i Guds rige (Matt 25,1-13). Det er også kun dem på højre side af Menneskesønnens trone, som får det gode budskab: ”Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer siden verden blev grundlagt” (Matt 25,34). Sammenfattende kan vi sige, at ikke alle mennesker har del i Guds rige, men kun dem, som tror og følger Jesus.
Guds riges karakter
Da Jesus er i forhør hos den romerske landshøvding Pontius Pilatus bliver han spurgt om, han er jødernes konge. Til dette svarer Jesus: ”Mit rige er ikke af denne verden” (Joh 18,36). Med denne udtalelse vedkender Jesus sig at være konge, men ikke en national-religiøs politisk oprørskonge. Han er konge af en anden verden, og hans rige er af en anden verden, men dog til stede her i denne verden.
Når Guds rige kommer i herlighed, bliver det altomfattende og bestemmende for alt på den nye jord (2 Pet 3,13), men indtil da er Guds rige her i verden på en underlig fremmed måde. Fremmed i eget hjem.
Hvis vi skal beskrive Guds riges karakter, kan vi gøre det ved at se på kongens handlinger. Kong Jesus beskriver og definerer med sine handlinger, hvad Guds rige er for et sted at være i.
- Syndsforladelse. Da Jesus sagde til den lamme mand: ”Søn, dine synder tilgives dig,” var det et glimt af det rige, hvor Jesus er konge (Mark 2,5). Det bekræftes i Paulus’ beskrivelse af, hvad der sker, når et menneske bliver kristen: ”Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse” (Kol 1,13f). I Jesu rige får mennesker skænket syndernes forladelse.
- Frelse og liv. I beretningen om den rige unge mand bruges udtrykket ”at komme ind i Guds rige” (Matt 19,24) parallelt med at få evigt liv (v.16), gå ind til livet (v.17) og blive frelst (v.25). Det betyder, at Guds rige er frelsens og det evige livs rige. Det gælder både her i livet og efter Jesu genkomst.
- Kongen i Guds rige er den store læge, som helbredte mennesker omkring sig. Al sygdom er en følge af syndefaldet, så Jesu helbredelser er begyndelsen på den genoprettelse, der venter, hvor al sygdom og lidelse skal være borte (Åb 21,4).
- Befrielse fra Satans magt. Jesu uddrivelser af onde ånder viser kongen i kamp mod sin ærkemodstander. Det er en kamp om menneskers frihed fra de sataniske bånd. I Guds rige er der frihed for Satans magt.
- Velsignelse af hjælpeløse. Da mødre bar deres små børn til Jesus, velsignede han dem, og udtalte, at ”Guds rige er deres” (Mark 10,14f). Det understreger Guds rige som et sted, hvor hjælpeløse velsignes af kongen uden selv at give noget igen.
- Retfærdighed, fred og glæde. Paulus indholdsbestemmer Guds rige med følgende ord: ”Retfærdighed, fred og glæde i Helligånden” (Rom 14,17). Ordene minder om GT’s løfter om det messianske fredsrige (Es 9). Men allerede nu før fuldendelsen foregribes rigets tilstand i de troendes liv – fyldt med Guds ånd.
Guds rige er frelsens rige og indebærer genoprettelse af alt det, som gik i stykker med syndefaldet. Riget er allerede kommet til verden med Jesus første komme, hans død, opstandelse, himmelfart og Helligåndens komme, men det fuldendes først i herlighed, når Jesus kommer igen.
Derfor ser vi nu glimt af Rigets tilstedeværelse her på jorden i form af mennesker, som bliver frelst, befriet fra dæmoner, helbredt for sygdomme og Åndens forvandlende aktivitet i de troendes liv, men det er kun ufuldkomne glimt.
En dag kommer kongen tilbage, og sætter sig sammen med faderen på tronen i det ny Jerusalem, og så ”skal der ikke mere være nogen forbandelse” (Åb 22,3f). Selv døden findes ikke mere, og hele den frelste menneskehed tiljubler kongen på tronen og glæder sig over livet i hans vidunderlige rige.
Søg og våg
Det er på denne baggrund, vi skal høre Jesu ord til sine disciple i bjergprædikenen: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” (Matt 6,33). Det bedste, der kan overgå et menneske, er Guds rige. Det er derfor, Jesus kommer med den intense opfordring: Søg det først! Det er en opfordring, som sigter på vores forhold til Riget her i livet.
Jesus har også en anden opfordring vedrørende riget, den handler om at få del i det, når han kommer igen. Vi møder den i forbindelse med lignelsen om de ti brudepiger, som jo er en lignelse om Himmeriget. Her slutter Jesus med en lidt anden opfordring: ”Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen” (Matt 25,13).
Igen: det bedste, der kan overgå et menneske, er den kommende fest i Guds rige. Derfor opfordrer Jesus sine disciple til alle tider: Våg! Det må være, fordi han ikke ønsker, at nogen skal gå glip af festen i Guds rige.
Artiklen er oprindelig udgivet i Budskabet
