Forfatter
Brevet er skrevet af apostlen Johannes. Han har også skrevet det første og tredje Johannesbrev, Johannesevangeliet og Johannes Åbenbaring. Johannes blev en gammel mand, og vi regner med, at dette brev blev skrevet hen mod slutningen af det første århundrede.
I dette brev beskriver han sig selv som «den ældste». Det kan selvsagt hentyde til hans funktion som en ældste i menigheden, eller som hyrde over flere menigheder, men i denne sammenhæng kan det slet og ret sigte på, at han er den sidste nulevende af apostlene og de første kristne. Han er bogstaveligt talt den ældste discipel i hele kirken.
Modtager
Brevet henvendes til «den udvalgte frue og hendes børn». Dette kan selvsagt være en bestemt familie som vi ikke kender til. Mere sandsynligt er et billede på den kristne kirke og alle frelste. Hvorfor han vælger et sådant billedbrug ved vi ikke. Det kan være en god måde at skabe bevidsthed om os som Kristi brud. Det kan også være en anonymisering i en tid med meget forfølgelse.
Mest sandsynligt er brevet til en bestemt menighed, som enten hedder dette, eller som får sit navn anonymiseret af denne billedbrug. Johannes afslutter brevet med at sige, at han vil komme til dem; noget som antyder én bestemt menighed eller en gruppe menigheder i et område.
Brevets indhold
Andet Johannesbrev er et meget kort brev – bare tretten vers. Men det berører vigtige ting. som Johannes ønsker at bevidstgøre os kristne om.
Budskabet er det samme som i hans første brev, men er nu fokuseret på sandheden i Guds Ord og kærligheden til hinanden. Sandhed og kærlighed er hovedordene. Det første brev havde fokus på sjælesorg og frelsesvished, mens det andet brev er mere formanende.
Sandhed og kærlighed
Johannes starter med at erklære sin kærlighed til brevets modtagere, som også alle, der kender sandheden, elsker (v.1). Og sandheden har vi alle i os (v.2). Så følger en nådehilsen, som også skal være med os i kærlighed og sandhed.
Første formaning, vers 4-6
«Kærligheden gør ikke næsten noget ondt». Det skrev Paulus i Rom 13,10. Derfor er kærligheden lovens opfyldelse. Eftersom summen af budene og alt Guds Ord er kærlighed, så er det kærlighed til både Gud, sin næste og sig selv, at man lever efter Guds Ord. Dette peger Johannes på i versene 4-6.
Anden formaning, vers 7-11
Elsk hinanden ved at afvise vranglæren og vranglæreren. At vandre og lære i modstrid mod Guds Ord er ondskab, ikke kærlighed. Det fører både én selv og andre vild og væk fra Gud. Derfor er det en kærlighedshandling at forsvare Guds Ord og holde afstand til den, som lever falsk og lærer falsk fra Guds Ord.
Det kan virke hårdt og som det modsatte af kærlighed, men det er det ikke. Hvis vi hilser vranglære – og den som formidler vranglæren – velkommen, da bliver vi medskyldige i, at andre går fortabt. Ret og vrang lære viser sig i, hvad som læres og hvilke gerninger som gøres.
Johannes trækker et eksempel frem fra datidens menighedsliv. Der kom en gruppe som lærte, at Jesus som Guds Søn ikke var sandt menneske, bare sand Gud. Han havde derfor bare skind af at se ud som menneske, men havde ikke et legeme ligesom os. Denne vranglære kaldes doketisme.
Det er ikke en lære som berører, hvordan vi skal leve, men hvad vi lærer om Jesus. Men siden dette ikke stemmer med Guds Ord, er det forførende og ondt, og det skal afvises. Vi tager ikke imod dem, fordi vi elsker Gud og mennesker.
Kort opsummering
Ægte kærlighed = Leve efter Guds ord og forsvare Guds Ord.
Ondskab = Leve på tværs af Guds Ord og lære anderledes end Guds Ord.
Afslutning
Vers 12-13 er en afsluttende hilsen. Johannes vil selv besøge menigheden. Han underskriver brevet med «Din udvalgte søsters børn hilser dig.». Det vidner om slægtskab, enhed og indre kærlighed. Det er også en anonymisering, som måske har været vigtig i en martyrtid.
Artiklen er tidligere udgivet på foross.no. Oversat af Enok Breum Mogensen.
