Debatten om aktiv dødshjælp har vel altid været der, både i dansk kontekst, i vestlig kultur og i andre kulturer. Det afspejler, at livet indimellem bliver så vanskeligt, at det ikke er til at holde ud, og hvis døden alligevel er en vished, kan den måske lige så godt kommer før som senere?1I en anden artikel på TilLiv.dk skriver Hans-Ole Bækgaard om aktiv dødshjælp i lyset af det kristne menneskesyn.
Derfor er debatten om aktiv dødshjælp svær, emnet er tungt, og alle deltager vi med vores sår og ar. Ingen er neutrale i denne debat.
I Danmark startede debatten for alvor op igen i juni 2023 til folkemødet på Bornholm, hvor Mette Fredriksen i en tale sagde: ”Det er en svær debat. Og jeg er opmærksom på, at for eksempel Det Etiske Råd ad flere omgange har udtalt sig imod. Selv har jeg det helt anderledes. Og meget tyder på, at mange danskere har det som jeg.” Ifølge statsministeren skal det hverken være meningsmålinger eller eksperter, der afgør vores vej i spørgsmålet. I stedet skal diskussionen ske blandt borgerne, for det er en samtale, vi har brug for.
Og så var debatten på højeste blus med en statsminister, som tydeligt havde vist, hvor hun stod. Dette på trods af, at hun blot et par år forinden i forbindelse med coronapandemien havde proklameret, at ethvert dødsfald er en tragedie.
Men vi skal jo dø, så hvornår er det rigtige tidspunkt for døden?
Danskernes muligheder og meninger lige nu
Som det er nu, har man som dansker mulighed for at tage til Schweiz for at modtage assisteret selvmord, men det er dyrt. I praksis er der altså ulighed i adgang til assisteret selvmord.
Aktiv dødshjælp er, når en læge giver en medicinsk behandling med det formål at patienten dør. Det er ulovligt i Danmark.
Assisteret selvmord er, når en læge udskriver medicin med det formål, at når patienten selv indtager det, vil det medføre døden. Det er ulovligt i Danmark.
Passiv dødshjælp er, når man fravælger at opstarte eller fortsætte en behandling, hvorved døden hurtigere indtræder. Patienten dør i dette tilfælde af sin sygdom. Dette er lovligt i Danmark.
Dobbelteffekten er, når lindrende behandling har som bivirkning, at det kan fremskynde døden, men formålet med behandlingen er at lindre, ikke at patienten skal dø. Dette er også lovligt i Danmark.
I en meningsmåling lavet af Epinion i august 2023 fremgår det, at 72% af respondenterne går ind for aktiv dødshjælp, 10 % er imod, mens den resterende andel ikke har taget stilling.2https://www.dr.dk/nyheder/indland/maaling-klart-ja-til-aktiv-doedshjaelp-i-danmark
I april 2024 blev der lavet en ny undersøgelse af Lægeforeningen, hvor man med fire forskellige cases bad folk om at svare på, hvornår der var tale om aktiv dødshjælp. Hele 63 % af respondenterne mente også at passiv dødshjælp skulle regnes for aktiv dødshjælp. Kun 17 % af respondenterne besvarede i overensstemmelse med definitionen af termerne.3foelgegraf-med-befolkningens-viden-om-aktiv-doedshjaelp.pdf Altså er det ganske vanskeligt at vide, om befolkningen rent faktisk går ind for aktiv dødshjælp. Eller om befolkningen mener, at passiv dødshjælp er tilstrækkeligt, hvilket der allerede er hjemmel for i den danske lovgivning.
Udvalget for en mere værdig død
Etisk Råd har udtalt sig om aktiv dødshjælp fire gange på 27 år, så det vil sige, at fire forskellige sammensætninger af Etisk Råd har afvist indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark: I 1996, 2003, 2012 og igen i 2023.
I september 2023 blev ”Udvalget for en mere værdig død” nedsat bestående af ti medlemmer, heriblandt to sygeplejersker og en læge. Den ene sygeplejerske samt lægen valgte at træde ud af udvalget i maj 2024, da de savnede debat i udvalget fremfor at arbejde målrettet for at finde modeller for, hvordan aktiv dødshjælp og assisteret selvmord kan indføres i Danmark. De havde sagt ja til opgaven for at deltage i samtalen om en værdig død, ikke for at finde modeller for en i forvejen besluttet konklusion.
De fik både Lægeforeningens og Dansk Sygeplejeråds fulde opbakning. Begge foreninger har været lige så tydelige som statsministeren, men placeret sig i modsatte ringhjørne med argumenter om, at sundhedspersonale skal lindre og behandle, ikke afslutte livet. I stedet efterlyses der en løsning på manglende ressourcer til smertelindrende behandling (dvs. palliativ indsats). Både i 2019 og 2023 udtalte Rigsrevisionen kritik af, at alt for mange patienter venter for længe på smertelindrende behandling.4Se mere på https://www.rigsrevisionen.dk/nyheder/2023/jun/notat-til-statsrevisorerne-9 Altså efterlyses en prioritering af den palliative indsats fra de faggrupper, som arbejder inden for feltet.
I januar 2025 kom ”Udvalget for en mere værdig død” med to anbefalinger: Den palliative indsats skal styrkes, og terminalt syge (dvs. forventet restlevetid på under et halvt år) skal have ret til dødshjælp i form af, at der udskrives medicin, som de selv kan tage med henblik på at afslutte livet. Altså anbefales indførelse af assisteret selvmord.5https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/SUU/bilag/145/2973639.pdf
Regeringen nedsatte i september 2025 en tværministeriel arbejdsgruppe med det formål at afdække konkrete modeller for dødshjælp i Danmark. Gruppen skal bestå af embedsmænd, og undervejs skal de inddrage eksperter.6https://www.ism.dk/nyheder/2025/september/doedshjaelp-i-danmark-arbejdsgruppe-skal-afdaekke-mulige-modeller Arbejdsgruppen har fået en deadline på to år, så konklusionen lander efter et nyt valg, hvor folketingets sammensætning ikke er kendt. Lægeforeningen og Dansk Selskab for Palliativ Medicin er enige: Hold fokus på den palliative indsats. De finder emnet godt belyst af både Etisk Råd og udvalget for en mere værdig død og mener, at arbejdsgruppen er unødvendig.
Debattens aktuelle spørgsmål
Det refleksionsoplæg, som udvalget for en mere værdig død har udgivet, fylder 38 sider, og børn er kun nævnt i fodnoterne, når der henvises til sundhedsstyrelsens anbefalinger for palliation til børn. Endvidere kritiseres oplægget af etisk råd for ikke tilstrækkeligt at tage hånd om de etiske dilemmaer. Eksempelvis hvordan det vil påvirke behandlingen af lignende patientgrupper samt hvordan vi undgår, at patienterne oplever tab af værdighed og beholder retten til at være til besvær. Noget der fra et kristent synspunkt er afgørende.7Se igen artiklen af Hans-Ole Bækgaard. https://www.tilliv.dk/artikel/det-kristne-menneskesyn-og-aktiv-doedshjaelp/
Med begrænsningen til terminalt syge vil det i praksis udelukke psykisk sygdom som årsag til assisteret selvmord, uden at udvalget dog eksplicit har forholdt sig til psykisk sygdom.
I alle lande hvor aktiv dødshjælp allerede er indført, er der over år sket en gradvis normalisering, således at både antallet, der modtager aktiv dødshjælp stiger, og rammerne for, hvem der kan modtage aktiv dødshjælp, udvides.
For eksempel blev aktiv dødshjælp i Holland lovliggjort i 2002. Her gives kun aktiv dødshjælp til egne statsborgere og forudsætningen er at de skal ”opleve en uudholdelig lidelse uden udsigt til bedring”. Alligevel er det muligt for psykisk syge samt børn ned til 1 år at modtage aktiv dødshjælp. I 2010 blev der ydet aktiv dødshjælp til 273 mennesker, som ikke selv havde bedt om det, og i 2024 var aktiv dødshjælp årsag til 1/17 dødsfald i Holland. I USA er der aktiv dødshjælp i 11 stater. I delstaten Washington viste en undersøgelse i 2021, at 56 % af dem, der modtog aktiv dødshjælp, gjorde det for ikke at være en byrde for familie, venner og plejepersonale.8 SUU Almdel Bilag 304 udtalelse om aktiv dødshjælp og https://www.dr.dk/nyheder/udland/hver-17-hollandske-doedsfald-skyldes-aktiv-doedshjaelp-flere-med-psykisk-lidelse-faar
Man kan altså med rimelighed forvente, at en eventuel indførelse af aktiv dødshjælp medfører en glidebane. Og den bane vil det være svært at stå på som handikappet, psykisk syge samt døende. For skal mennesker have lov til at være til besvær? Hvor meget besvær? Og hvis aktiv dødshjælp indføres, vil det så medføre mindre fokus på palliation og mindre hjælp til handikappede. Det er spørgsmål, som også en kristen etik har ting at sige ind i.
Debattør og handikapaktivist, Sarah Glerup, problematiserer aktiv dødshjælp på følgende måde: ”Hvis vi laver en lovgivning, der siger, at folk med et handicap, som for eksempel mit, skal have lov til at få en sprøjte, så kan jeg ikke være sikker på at få den samme hjælp til selvmordsforebyggelse, hvis jeg en dag ikke vil leve.”9Se https://www.dr.dk/nyheder/indland/maaling-klart-ja-til-aktiv-doedshjaelp-i-danmark
Noget andet, som ikke har fyldt i debatten, er hvordan aktiv dødshjælp vil påvirke vores sundsfaglige personale. Hvis de skal medvirke til aktiv dødshjælp, kan de så også give trøst og empati, når svært syge går bort, uden de selv eller familien var klar til at sige farvel? Eller vil det medføre en forråelse af de mennesker vi møder, når sygdommen rammer?
I Danmark er aktiv dødshjælp ikke indført (endnu?). Men hvornår er det rigtige tidspunkt for døden? Findes det? Og er det noget, vi mennesker overhovedet kan overskue konsekvensen af at beslutte selv? Noget er dog sikkert: Sidste punktum i debatten er ikke sat.
Fodnoter:
