At bringe evangeliet til muslimer

Der er ca. 200.000 muslimer i Danmark. Gud vil alles frelse, så hvordan kan vi række evangeliet om Jesus til de muslimer, vi lever blandt?

Udfordringen er der. 1,3 milliarder eller ca. 1/5 af jordens befolkning er muslimer. Denne artikel indskrænker sig dog til at handle om at bringe evangeliet til muslimer i Danmark.

Det gør antallet mindre (ca. 200.000 eller 3,6 % af Danmarks befolkning), men mulighederne her er stadig store, og dermed også udfordringen. Mange af disse mennesker kommer fra lande, hvor det langt fra er uproblematisk af have tætte forhold til kristne. De fleste har ikke måttet have en bibel eller anden kristen litteratur, ja, det har været strafbart. De fleste har ikke måttet gå ind i en kirke, eller være med hvor kristne er forsamlet.

Nu bor de, hvor vi bor, og mange er eller arbejder på at blive integreret i vort samfund.

Ser du udfordringen? Den er der, og den er stor. At bringe evangeliet personligt til mennesker fra Iran, Afghanistan, Irak og Tyrkiet er i dag muligt, for de bor midt iblandt os!

De ydre rammer på vores hjemmebane for at bringe evangeliet til muslimer er i den grad bedre, end de ville være på udebane. Her er det ikke ulovligt, og de ydre omkostninger er af en helt anden størrelsesorden.

Opgaven – villet af Gud

Gud ”vil at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse” (2 Pet 3,9), det gælder også muslimerne i Danmark.

Det er ofte godt at spørge sig selv: Vil jeg det samme som Gud? Det er også godt at gøre i denne sammenhæng. Oplever jeg, at sådan har jeg det ikke, da må jeg bede om tilgivelse for min ligegyldighed eller uvillighed til det, som Jesus brænder for, og jeg må bede Jesus om hjælp til at ville, hvad han vil.

Ved byen Sykar i Samaria sagde Jesus til sine disciple: ”Luk jeres øjne op, se ud over markerne” (Joh 4,35). Hvad så disciplene? Det fremgår af de foregående vers. I v. 27 læser vi, at disciplene undrede sig over, at Jesus talte med den samaritanske kvinde, vel ikke mindst fordi hun var samaritaner. Der midt i Samaria ved byen Sykar så disciplene mennesker, som de ikke brød sig om af religiøse og politiske grunde. Ja, som jøder ønskede de ikke nærkontakt med samaritanerne, og de nærmest afskyede dem. I deres tanker spørger de sig selv: Hvad vil Jesus dog med hende? Hvorfor taler han med hende?

På selv samme sted, og på samme tidspunkt så Jesus noget helt andet. Han så modne høstmarker!! Mennesker som han ville det godt, og som han ville frelse.

Er faren ikke nærliggende for os, som den var for disciplene, at vore øjne og vor vilje blokeres af politiske og religiøse holdninger?

Til bønnen ”Herre hjælp mig at ville, hvad du vil”, må vi tilføje ”og at se, hvad du ser.”

Basis

Hvordan bringer jeg evangeliet til muslimen?

Det grundlæggende, når vi skal bringe evangeliet til muslimer, er ikke viden om islam, metoder eller strategier. Dermed ikke sagt, at det ikke er vigtige forhold, men det er ikke det grundlæggende. Det afgørende er kærlighed til muslimen.

Hvorfor skal vi elske muslimen? Efter at have talt om det første bud siger Jesus: “Dernæst kommer: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Intet andet bud er større end disse” (Mark 12,31).

Gud vil, at du og jeg skal elske muslimen, også selv om vi måtte møde fjendskab eller had fra muslimen. I dette er Gud selv et forbillede for os, i den måde han møder os på. Det drejer sig om at møde muslimen med Kristi sind.

  • Det handler om at ville ham det godt. Om at tale godt til og handle godt imod ham. Om at tilgive ham hvis han træder på dig, og i stedet vise mildhed og godhed. Det er at bede ham om tilgivelse, hvis du har trådt på ham.
  • Det er at møde ham med respekt for det, han er, og det, han tror på.
  • Det er at forsøge at sætte sig ind i og forstå, hvad der er vigtigt for ham, herunder også det han tror på.
  • Det er at være villig til at hjælpe, hvor og når det er muligt.
  • Det er at bede for muslimen. Det kan handle om at bede for ham i konkrete situationer. Han fortæller måske om noget, han bekymrer sig for eller er bange for. Det kan være slægtninge langt væk, spændinger indenfor familien, sygdom, det at få en uddannelse eller et arbejde. I den situation kan du tilbyde at bede for ham. Hvis han siger ja, kan I gøre det sammen, og siden kan du bede i dit lønkammer. I lønkammeret må du også bede Gud Helligånd om at åbenbare Jesus for muslimen, så han ser ham, som han er, og tager imod ham som sin frelser. Jeg vil hermed gerne opfordre dig til at bede for de muslimer, du møder og måske kender lidt eller meget til, for dem som andre kristne har kontakt med, og for dem som ingen kristne har kontakt med.
  • Det er i åbenhed og med den sårbarhed, det indebærer, at fortælle muslimen om, hvad der er vigtigt og svært for dig.
  • Det er i åbenhed at fortælle om dit fællesskab med Jesus. Hvad han betyder for dig i dit liv, din hverdag. Fortæl om, hvordan du har oplevet ham lytte og svare på din bøn. Fortæl så muslimen hører, at det ikke drejer sig om bud og forbud, om en stræben og en forhåbning om at blive god nok i den almægtige Guds øjne. Fortæl så muslimen hører om et personligt forhold til ham, der tager sig af syndere og tilgiver al synd. Om ham, der giver vished om fred med Gud og evigt liv på grund af det, han har gjort og er for dig.

Meget af dette, kaldes det ikke for venskabsmission? Jo, det gør det vel. I så fald er det ikke noget nyt, men noget Jesus har befalet os.

Kærlighedens sprog

Kærlighedens sprog er det stærkeste sprog, og det kan tales og forstås på tværs af forskellig kulturel og religiøs baggrund. Arild M. Bakke nævner et eksempel på det i bogen Mellem kors og halvmåne (Udgivet på norsk Credo Forlag): ”En tidligere muslim, som nu er en central kirkeleder i England, fortæller, at det var to ældre damer, som fik lov til at hjælpe ham til tro på Jesus. ’De vidste ikke meget om islam, men de elskede mig hen til Jesus’.” (s. 222).

I samme bog citeres en missionær med mange års erfaring fra et muslimsk land for at sige: ”Det er så vigtigt at huske, at en muslim føler sig tiltrukket af kærlighed. Han må opleve, at vi virkelig bryder os om ham som menneske, at vi elsker ham og er oprigtig optaget af ham og ikke bare hans sjæl. I så at sige alle muslimers omvendelseshistorie har de først haft en oplevelse af kristen kærlighed… Nogle missionærer fortsætter med at stride mod islam med argumenter, overhøvling og latterliggørelse. Det er så vigtig at vise denne kærlighed på en praktisk måde, sådan at barriererne gradvist kan brydes ned.” (s. 238).

Eller som en flygtning fra Albanien, tidligere muslim nu præst i Malmø, udtrykte det på en konference i 2006: ”Den bedste måde at nå muslimer på er at blive venner med muslimer, mener jeg. Opbygge venskab, vise gæstfrihed. Da jeg kom til Sverige, blev jeg venner med en svensker. Han lyttede på alt, hvad jeg sagde. Også når jeg talte om religion. Jeg troede, at jeg var ved at gøre ham til muslim. Men han lyttede blot til mig. Da han begyndte at tale, kunne jeg ikke andet end at lytte, for han lyttede jo til mig. Når han talte om kristendom, understregede han, at det, han talte om, var fra Gud. Han er for mig som en far, og mine børns bedstefar.”

At købe sig taletid

Den ovenfor nævnte svensker viste en vigtig side af det at vise kærlighed, nemlig at lytte. At lytte og lytte og blive ved med at tage sig tid til at lytte, og ind i mellem at stille gode spørgsmål. Det har at gøre med at vise interesse for den, man lytter til. En god lytter vil lære om hans ven ved at lytte til hans sorger og glæder. Gode spørgsmål vil åbne op for gode samtaler om vennens liv. Og ofte vil vennen også stille spørgsmål til dig, også vedrørende din tro.

Men der er også en anden side ved det at lytte, hvor man måske kan sige at venskab og metode fletter noget sammen. Det er noget af det albaneren ovenfor nævner: ”Da han begyndte at tale, kunne jeg ikke andet end at lytte, for han lyttede jo til mig.” Om det var bevidst for svenskeren, ved jeg ikke, men sådan virkede det altså.

Afrikanerne udtrykker det samme i et mundheld når det siges, at ”man tjener sig tid til at tale ved at lytte” (”Earning time to speak by listening”).

Relationskulturer

Stort set alle muslimske kulturer er relationskulturer, hvor samspil mellem mennesker både på det professionelle og private plan afhænger af tillid og tætte relationer.

I en relationskultur er det ikke almindeligt, at man forventer noget godt fra en fremmed. For at kunne dele noget vigtigt, er tillid nødvendig.

Vigtigheden af at tale kærlighedens sprog, når vi skal bringe evangeliet til muslimer, understreges af, at vi skal kommunikere med mennesker fra en relationskultur. En atmosfære af tillid bygget på en tæt kontakt er også et værn mod en konfronterende aggression, som så ofte er blevet udfaldet af mødet mellem kristne og muslimer.

Før eller senere vil det blive nødvendigt at tale med din muslimske ven om forhold vedrørende troen, som er vanskelige, fordi forskellene er store, og det skal vi være parate til. Et solidt tillidsforhold er et godt udgangspunkt for at kunne tale sammen om sådanne forhold.

At kommunikere evangeliet

Hvordan kommunikeres evangeliet bedst til muslimer? En god kommunikation er den, der fører til, at de lytter, og måske tager imod evangeliet. Dybest set er det kun Gud, der kan åbne et hjerte og skabe troen på Jesus. Er det da lige meget, hvordan vi griber det an? Nej, vi skal forsøge at kommunikere evangeliet så godt vi kan og gøre det i tillid til og afhængighed af Gud. Og midt i dette er det Gud, der gør det hele.

Undgå:

  • At være aggressiv. At tale negativt om Koranen eller profeten Muhammed vil ofte lukke samtalen og oftest ødelægge venskabet.
  • At gå ind i diskussioner for at vinde dem. Det drejer sig ikke om at vinde en diskussion, men om at præsentere frelseren for dem.
  • At lade indfaldsviklen være de områder, vi ser helt forskelligt på, er heller ikke nogen god ide.

Sådan kan vi gøre, indfaldsvinkler/broer:

  • At bruge lighedspunkter mellem islam og kristendom. Lighedspunkter kan være personer, eller forhold vedrørende troslivet.
  • At bruge de unikke aspekter i evangeliet. Aspekter som Islam ikke siger noget om og dermed hverken for eller imod. Dermed undgås problemer og diskussioner, som så let opstår, når vi sammenligner. Følgende aspekter kan fx tages op: Jesus tilgiver synder, og giver vished om at være tilgivet. Jesus giver vished om at bestå på dommens dag. Jesus giver vished om evigt liv.
  • At bruge billeder og historier. At benytte sig af at bygge logiske argumenter op, er ofte en dårlig måde at kommunikere på. Brug hellere billeder og historier. Det er en almindelig måde at fortælle sandheder på i kultursammenhænge, som muslimer kender til. Historier fra Bibelen kan også bruges. Fx lignelsen om den fortabte søn der taler stærkt om faderens = Guds/Jesu kærlighed til en søn, der ønsker faderens død, og en anden, der ikke værdsætter eller tager imod sin fars kærlighed.
  • Giv gerne Bibelen eller bibeldele til en muslim, der vil tage imod, og tilbyd at læse bibelen sammen med vedkommende.

 

Artiklen er tidligere blevet bragt i magasinet Budskabet.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook