I vesten er der i dag en udbredt opfattelse af, at menneskehedens moralske udvikling bliver bedre. Man kigger tilbage på historien og ser, at mange mennesker for ikke særlig længe siden levede med normer og værdier, der i dag anses for at være nedværdigende og krænkende for menneskets værdi, dybt reaktionære og tilbagestående. Vi har heldigvis udviklet os videre fra dette lavere kulturelle stadie, siger man. Når nogen siger sådan, fornemmer man næsten, at menneskets moralske stadie entydigt er vokset til det bedre.
Men folkelige strømninger som #MeToo-bevægelsen har afdækket, at samfundet langtfra er kommet videre fra nogle af de mest stereotype fristelser. Som kristen kan det derfor, af flere grunde, være svært at følge den idealistiske tro på menneskets moralske udvikling.
Dette gælder også fristelser, der fortsat virker til at være lige så fristende i dag som før i tiden. Det er derfor relevant at spørge, hvorfor fristelser er så universelle? Hvad gør dem tidløse og nærmest stereotype? Og er der nogle fristelser og faldgruber, kristne særligt bør være opmærksomme på i dag? Det skal vi prøve at se nærmere på.
En gang fristelse, altid fristelse
Det er, som om fristelser grundlæggende er tidløse. Dette gælder ikke mindst de mest stereotypiske kardinalfristelser såsom sex, selvoptagethed, penge og magt.
I Det Gamle Testamentes fortællinger bliver Israels folk beskrevet som arketypen på, hvordan mennesket helt grundlæggende altid står over for valget om at gøre det gode og det onde. Gang på gang falder enkeltpersoner eller Israels folk kollektivt for de samme fristelser. Dette gælder for eksempel manglende tillid til Gud (2 Mos 32), seksuel udfoldelse uden for Guds ordninger (2 Sam 11) eller begær efter magt og rigdom (2 Kong 5,20-27). På samme måde beskriver Paulus i Romerbrevet 1,18-32 også, hvordan afgudsdyrkelse (1,25), promiskuøs seksuel praksis (1,26-27) og griskhed (1,29) er en integreret del af menneskets syndige natur.
De bibelske skrifter viser os, at fristelserne rummer en iboende tidløshed. Modsat en moderne opfattelse beskriver Bibelen altså ikke en positiv moralsk udvikling for mennesket. De mange århundreder mellem Paulus og hans jødiske forfædre viser tværtimod, at kardinalfristelserne fortsat var lige så fristende på Paulus’ tid som i hans forfædres tid.
Det nærliggende spørgsmål er, hvorfor det lige netop er disse fristelser – sex, selvoptagethed, penge og magt – der, på tværs af tidsaldre, er så svære modstå? Svaret på dette spørgsmål skal imidlertid ikke findes i noget grundlæggende dårligt; tværtimod!
For Gud skabte os for eksempel til at være seksuelle væsner (1 Mos 2,24-25). Han skabte os til at være i tæt relation med ham (1 Mos 3,8). Og vi blev også skabt til at leve i hans fuldkomne skaberværk med alle dets velsignelser (1 Mos 1,26-30).
Problemet er, at vi ikke længere befinder os i den paradisiske have, hvor alting er godt. Syndefaldet er sket, og vi mennesker er dybt berørte af dets konsekvenser. Den gudgivne seksuelle drivkraft er ikke længere entydig god; den er også ødelæggende og destruktiv. Vores trang til guddommeligt nærvær bliver ikke kun rettet mod skaberen selv, men også mod det skabte og indad mod os selv. Vi sætter os selv i centrum, og ophøjer os selv.
De universelle og tidløse fristelser vil således aldrig forsvinde, så længe vi befinder os på denne side af evigheden. Vi må derfor være opmærksomme på og reflektere over, hvordan vi som kristne forholder os til nutidens former for fristelser.
Den teknologiske udvikling forstærker fristelserne
Samfundets udvikling har på visse områder forstærket problematikken omkring kardinalfristelserne. Den teknologiske udvikling har f.eks. gjort det nemmere at udleve en form for selvoptagethed og narcissisme, der ikke tidligere var mulig. Tænk bare på, hvor få mennesker et barn i en lille provinsby for 100 år siden var i kontakt med? Ikke særlig mange. I dag kan han eller hun sidde i nogle af de allermest øde egne i verden og have flere tusinde følgere på sociale medier. Og netop sociale medier kan gøre det vanskeligere at modstå fristelsen til at sætte sig selv i centrum og ophøje sig selv på en usund måde.
Grundlæggende er jeg overbevist om, at vi alle har behov for og gerne vil anerkendes og elskes af andre mennesker. Det er der intet galt i! Men de sociale medier gør det sommetider svært at balancere mellem et sundt og kærligt syn på sig selv på den ene side, og så den indre fristelse og trang til selviscenesættelse og narcissisme på den anden side. Dette forstærkes også af, at der i dag er et markant fokus på at mærke efter inde i os selv og sætte os selv først.
Det er vigtigt for mig at understrege, at Gud både ønsker, vi skal elske os selv og andre, ligesom han elsker os. Der er derfor hverken noget galt i at være influencer eller have det godt med sig selv – tværtimod! Min pointe er her, at de sociale medier kan være med til at forstærke vores trang til at fokusere på os selv i stedet for på andre mennesker eller Gud.
De sociale mediers indvirkning på fristelserne gør sig også gældende med den seksuelle fristelse. Adgangen til pornografisk materiale er med den teknologiske udvikling eksploderet. Det gælder både de eksplicitte og selverklærede pornosider, men også de almindelige sociale medier som Facebook, Instagram, X, Snapchat og YouTube, der ved hjælp af algoritmer gør de seksuelle fristelser endnu sværere at modstå.
Jeg mener virkelig, at vi skal tage disse fristelser alvorligt. Samfundets hastige udvikling sætter nemlig nye og større krav til, at vi som kristne forholder os til og reflekterer over, hvordan den teknologiske udvikling påvirker og forstærker fristelserne i os. Det kan selvfølgelig være meget nemt at skyde skylden på denne udvikling og de sociale medier og dermed brændemærke dem til noget entydigt dårligt. Det er ikke mit anliggende. Men jeg mener, at vi må være opmærksomme på, hvordan de forstærker fristelserne for os.
Som kristne risikerer vi at blive fristet af tidsåndens og de sociale mediers ”fortællinger”. Her tænker jeg særligt på identitetspolitikken – både til højre og venstre – der ubevidst påvirker og former vores syn på verden: Hvordan påvirker disse fortællinger for eksempel min tilgang til dem, jeg er uenig med? Gør de det vanskeligere for mig at lytte til dem?
Den samme problematik gør sig også gældende for alle os, der følger kristne kirker fra andre dele af verden: Hvordan påvirker deres fortællinger mine egne forventninger til min kirke, prædikanter og præster?
Teknologiens udfordringer og muligheder
Hver generation må selvstændigt forholde sig til, hvordan især kardinalfristelserne tager form i deres tid. Lige nu er det særligt den teknologiske udvikling og de sociale medier, der forstærker disse fristelser. Vi må som kristne derfor tale om, reflektere over og forholde os til, hvordan samfundet og den teknologiske udvikling påvirker os.
Udviklingen giver os samtidig nye muligheder. Det er derfor vigtigt, at vi rent faktisk har kristne influencere, der gennem en positiv tilstedeværelse på sociale medier peger hen på Gud og leder mennesker til Jesus. Vi må derfor støtte og hjælpe dem, der påtager sig denne vigtige og vanskelige opgave.
Artiklen er fra Budskabet 01-2025 og er en del af temaet ”Kampen mod fristelsen”. Flere artikler i samme tema:
