Bibelen taler en del om bekymringer, og jeg tror, at vi gør klogt i at lægge mærke til det.
Bekymringer = tidsler
I Jesu berømte lignelse om såsæden, der falder i forskellig slags jord, nævner han også bekymringer, nemlig som tidsler, der kvæler kornet (Luk 18,14). Bekymringerne indgår i en lille opremsning af forhold, som kan kvæle Guds ord, så det ikke rigtig bliver til noget i vores liv. De andre ting på listen er rigdom og nydelser.
Hvis vi udvikler en bekymringskultur omkring os, skal vi være klar over, at det kan påvirke vores tro. Tilliden til Guds omsorg kan gro til i bekymringernes tidsler og brændenælder.
Bekymringer = byrder
Men Jesus taler også om bekymringer som byrder. Forskellige forhold i vores liv kan være så vanskelige og uoverskuelige, at bekymringer rammer os som en tung byrde. Det kan være sygdom hos de nærmeste, krise i familien, en dårlig økonomi, vanskeligheder på arbejdet eller problemer i menigheden. Det kan være svært at se en løsning, og bekymringerne kan gøre os matte i knæene og slappe i armene. Det er ikke, fordi vi udvikler en særlig bekymret kultur eller mentalitet, men udfordringerne presser bare bekymringerne ned over os.
Gud og vores bekymringer
I Bjergprædikenen bruger Jesus en del tid på at tale til sine disciple om bekymringer. Han siger direkte til dem og til os, at de ikke skal være bekymrede. Men på hvilket grundlag gøre han det? Det er jo nemt nok at sige, men straks meget vanskeligere at efterleve. Den vigtigste begrundelse Jesus giver for at give slip på bekymringerne er, at Gud allerede bekymrer sig for os: ”Jeres himmelske far ved, at I trænger til alt dette” (Matt 6,32).
Jesus er ikke ude på at lægge endnu en bekymring på vores bekymringers store læs ved at forbyde os at være bekymrede. Han minder os derimod om det, som allerede gælder, at Gud, vores far, bekymrer sig for os og vores liv i alle dele. Også de mest uoverskuelige forhold.
Vi er i hans hånd, og han er ikke ligeglad. Derfor behøver vi ikke at bekymre os. Det er nok, at han gør det.
At kaste med bekymringer
Men hvad gør vi så med vores bekymringer, når de alligevel dukker op igen og igen? Selvom vi godt ved, at Gud har omsorg for os, kan bekymringerne jo godt indfinde sig.
Vi skal ikke bide tænderne sammen og tro, at vi kan presse bekymringerne ud af vores tanker med en stålfast beslutning. Derimod inviteres vi til at overgive vores bekymringer til Gud. Jesus siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28). Apostlen Peter formulerer invitationen sådan her: ”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer” (1 Pet 5,7). Det handler altså ikke om, at vi skal presse bekymringerne ud af vores tanker, men om at vi skal bringe dem til Jesus. Et af bønnens mange aspekter er at kaste bekymringer hen til Jesus. Ikke fortrænge og fornægte dem, men kaste med dem – hen til den store griber.
Artiklen har tidligere været bragt i LMH’s elevforenings blad Båndet.
