Bibelens bog og naturens bog – om forholdet mellem tro og videnskab

Forholdet mellem tro og videnskab kan forklares med modellen: Bibelens bog og naturens bog. Videnskabsmand Peter Øhrstrøm forklarer modellen og skitserer også aktuelle debatemner som mirakler, universets og jordens alder samt de første mennesker.

Bevæger Jorden sig, eller er den ubevægelig? Det var det store spørgsmål i 1600-tallet. Galileo Galilei (1564-1642), som var en af de markante pionerer inden for moderne naturvidenskab, argumenterede for, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Dermed kom han i modsætning til den gængse opfattelse, ifølge hvilken Jorden er i hvile. I stedet tilsluttede han sig det system, som Kopernikus havde beskrevet.

Spørgsmålet om Jordens bevægelse blev ikke kun diskuteret på naturvidenskabelige præmisser, men også i lys af Bibelen. Ifølge mange af datidens fremtrædende teologer står Jorden ifølge Bibelen urokkeligt fast. Galilei, som var en engageret kristen, mente derimod, at det kopernikanske system er fuldt foreneligt med de bibelske tekster. Han understregede, at Bibelen er skrevet ud fra dagligdags tale, og at det ikke læses som videnskabelige udsagn, når Bibelen omtaler solens og stjernernes bevægelser hen over himmelen. Galilei udgav en stor og i datiden meget kontroversiel bog om problematikken. Den blev dedikeret til Storhertugen af Toscana, og Galilei beskrev i den forbindelse overordnet set sit projekt på denne måde:

”Den der stiler højest, adskiller sig mest, og at vende sig mod naturens store bog, filosofiens egentlige genstand, er den rette måde at hæve blikket på. Skønt alt hvad man læser i den bog, er frembragt af Den almægtige Skaber og således yderst velproportioneret, vil det altid være det klareste og vær­digste der tydeligst lader værket og kunstfærdigheden frem­stå for vort blik.”

Det gælder altså om at studere naturen, dvs. at ”læse” Naturens Bog, som er frembragt af Skaberen, og som man faktisk kan lære at ”læse”. Hvis det skal lykkes, og man for alvor vil dyrke videnskab på højt niveau, må man hæve blikket, så man kan se de smukke og velproportionerede træk i skaberværket. Bag den umiddelbare virkelighed findes ifølge Galilei nogle ubrydelige sammenhænge, naturlovene, skrevet i Naturens Bog i et matematisk sprog.

Allerede året efter udgivelsen af bogen var Galilei til forhør Rom. Processen endte med, at Galilei måtte opgive sin tilslutning til det kopernikanske system. Dommen lød på livsvarigt fængsel, hvilket dog blev konverteret til husarrest i den store villa, som Galilei havde lejet. Her arbejdede han i de følgende år videre med sin videnskab.1Se mere om den berømte kontrovers mm. i artiklen: ”Galilei”, Origo 150, sommer 2020. Kan findes på www.skabelse.dk

Uanset striden med de kirkelige myndigheder holdt Galilei fast ved sin tro på Gud som verdens skaber og opretholder. Ideen om de to bøger, Bibelen og Naturens Bog, var hans foretrukne billede på relationen mellem tro og videnskab. De to bøger skulle læses og forstås korrekt hver for sig, og så vil det vise sig, at de stemmer helt og aldeles overens. Det var en vigtig pointe for Galilei, at den menneskelige bevidst­hed og dermed vore muligheder for at dyrke videnskab er Guds værk – og ovenikøbet et af de mest storslåede. Videnskab forstås dermed som en vigtig opgave, som vi har fået af Skaberen, og som vi skal udøve som en form for gudstjeneste. Denne holdning betød i øvrigt i almindelighed ganske meget for naturvidenskabens pionerer.

Der findes andre modeller for forholdet mellem Bibelen og naturvidenskaben. En række af dem er gennemgået i artiklen ”Tro og videnskab – principielt set”, som Kurt Christensen og jeg har udgivet i bogen Tro og videnskab.2Peter Øhrstrøm (red.), 2019. Tro og videnskab. Forlaget CKT. Se www.kristen.dk. Men for tilhængere af et bibelsyn, som hævder, at Bibelen (forstået som den oprindelige tekst) er troværdig, er tanken om Guds to bøger efter min mening stadig den mest lovende model. Ifølge denne model er det afgørende, at både Bibelen og naturvidenskaben kan give os viden om verden. Gud står i virkeligheden bag begge bøger, og vores opgave er at ”læse” dem korrekt. I artiklen argumenteres der i øvrigt for, at ”to-bogs-modellen” ikke bare blev forsvaret af Galilei, men at den faktisk er formuleret allerede i oldkirken.

Vi skal i det følgende, i lys af modellen med de to bøger, se på nogle moderne debattemaer, som har været specielt diskuteret i relation til forholdet mellem Bibelen og videnskaben.

Mirakler

Det forekommer mig helt oplagt, at Bibelen indeholder klare udsagn om, at universet havde en begyndelse, som Gud stod bag, og at Gud efter den første skabelsesakt ikke bare har overladt universet og jorden til sig selv, men derimod har grebet mirakuløst ind i naturen og skabt verden med planter, dyr og mennesker. Dermed må det være oplagt, at det bibelske verdensbillede forudsætter ideen om, at mirakler forstået som Guds overnaturlige indgreb i naturen ikke bare kan forekomme, men faktisk er forekommet. Ligeledes har Bibelen klare udsagn om mirakler i løbet af historien.

En traditionel naturvidenskabelig anke mod Bibelen er disse beretninger om mirakler. Hvis man opfatter mirakler som ”brud på naturlovene”, har man jo en åbenbar konflikt, idet det ligger i ideen om en naturlov, at den har generel gyldighed og altså ikke kan brydes. Denne konflikt forsvinder dog, hvis man med C.S. Lewis anerkender, at naturvidenskaben drejer sig om det, som gælder, når der ikke forekommer guddommelige indgreb (mirakler) i naturen.3C.S. Lewis, 2020. Mirakler, ProRex, Christiansfeldt Tilhængere af muligheden for mirakler kan meget vel mene, at den gængse naturvidenskab fint kan beskrive naturens gang, når der ikke sker mirakler, men at naturvidenskaben ikke kan beskrive det, der sker, når der forekommer overnaturlige indgreb.

Universets og Jordens alder

Blandt dem, der har talt for, at ”skabelsesdagene” i 1. Mos. 1 ikke skal tolkes som døgn på 24 timer, men derimod som lange perioder, kan man nævne organisationen Reasons to Believe (https://reasons.org/), hvis leder og grundlægger, astrofysikeren Hugh Ross nøje har gennemgået problematikken i bogen Creation and Time: A Biblical and Scientific Perspective on the Creation-Date Controversy4Ross, H. 1994. Creation and Time: A Biblical and Scientific Perspective on the Creation-Date Controversy, NavPress og i bogen A Matter of Days: Resolving a Creation Controversy5Ross, H. 2004. A Matter of Days: Resolving a Creation Controversy, NavPress.

Debatten om universets, jordens og livets alder har fyldt meget gennem flere årtier – ikke mindst i USA. I seneste årtier har flere og flere apologeter og kristne videnskabsfolk som Hugh Ross, Paul Copan og William Lane Craig 6Copan, P. & Craig, W.L. 2004. Creation out of Nothing. A Biblical, Philosophical and Scientific Exploration, Baker Academic, Grand Rapids, Michigan vist, at et bibelsk verdensbillede glimrende kan stemme overens med moderne kosmologi. Som jeg ser det, taler meget for en ”læsning” af både Bibelen og Naturens Bog på denne måde.

De første mennesker

Det lå længe i de fremherskende naturvidenskabelige teorier om menneskets oprindelse, at vores art er et resultat af mange små arvemæssige ændringer gennem meget lang tid i en population af oprindeligt abeagtige dyr. Med det udgangspunkt vil den klassiske læsning af Bibelens tekster (bl.a. 1 Mos og ApG 17,25-26) om det første menneskepar være vanskelig at acceptere. Ganske vist har genetikerne i det seneste år tegnet et mere nuanceret billede, og fra teologisk side har det været diskuteret, hvordan man skal fortolke de bibelske tekster om de første mennesker.

Den teologiske og videnskabelige litteratur om emnet er stor. Blandt de nyere bøger, som behandler begge sider af sagen på kompetent vis, kan man nævne en bog af William Lane Craig7William Lane Craig, 2021. In Quest of the Historical Adam: A Biblical and Scientific Exploration, William B. Eerdmans, Grand Rapids, Michigan, hvori den foreliggende viden gennemgås nøje og det dokumenteres, at den traditionelle læsning af Bibelen tekst om Adam og Eva som historiske personer faktisk er forenelig med moderne videnskab.

Konklusion

Forholdet mellem Bibelen og Naturens Bog er ikke enkelt, men meget tyder på, at evt. problemer vedrørende forholdet mellem Bibelen og naturvidenskaben vil kunne undgås, hvis man tager alle tolkningsmuligheder af Bibelen og naturvidenskaben i betragtning. Det betyder altså, at de påståede problemer kan løses, når man læser og tolker både Naturens Bog og Bibelen omhyggeligt. Selv om nogle af problemerne er vanskelige og arbejdet med dem ofte fordrer indgående studier, er det min erfaring, at tilliden til Bibelens troværdighed styrkes, når man går til opgaven på denne måde.

 

Artiklen er en del af InTro-serien, som fører dig igennem den kristne troslære. Artiklerne udgives løbende i 2022. Følg med her.

Fodnoter:

Fodnoter:
1 Se mere om den berømte kontrovers mm. i artiklen: ”Galilei”, Origo 150, sommer 2020. Kan findes på www.skabelse.dk
2 Peter Øhrstrøm (red.), 2019. Tro og videnskab. Forlaget CKT. Se www.kristen.dk.
3 C.S. Lewis, 2020. Mirakler, ProRex, Christiansfeldt
4 Ross, H. 1994. Creation and Time: A Biblical and Scientific Perspective on the Creation-Date Controversy, NavPress
5 Ross, H. 2004. A Matter of Days: Resolving a Creation Controversy, NavPress
6 Copan, P. & Craig, W.L. 2004. Creation out of Nothing. A Biblical, Philosophical and Scientific Exploration, Baker Academic, Grand Rapids, Michigan
7 William Lane Craig, 2021. In Quest of the Historical Adam: A Biblical and Scientific Exploration, William B. Eerdmans, Grand Rapids, Michigan

Del:

Twitter
Facebook