Er det spild af tid at bede?
Det er nok de færreste kristne, som vil tale sådan om bøn. Men jeg er bekymret for, at det faktisk er sådan, mange af os kristne forholder os til bøn i praksis.
Bøn er ikke bare vigtigt – det er livsnødvendigt for en kristen. Derfor er mine prioriteringer med til at afsløre, hvilken værdi jeg tillægger bøn i mit liv.
Bøn skal ikke være noget vi begrænser til enten at gøre på farten, eller noget, vi kun gør, når vi har fred og ro. Vi har brug for begge dele.
Bøn er ikke en valgmulighed som kristen
Det løber altid lidt koldt ned ad ryggen på mig, når jeg læser, at Jesus siger, når I beder og derfor skal I bede således i Matt 6:5-13. Jesus gør ikke bøn til en valgmulighed.
Som kristne skal og må vi bede.
For mange kristne bliver bøn forbundet med dårlig samvittighed, men Jesu forventning til bøn i kristnes liv burde få os til at slippe den dårlige samvittighed, og i stedet se hen til ham, som lærer os at bede.
Måske får mange af os bøn galt i halsen, fordi vi først kigger indad, når vi tænker på bøn, i stedet for at rette blikket mod Gud.
Bøn er mere end ord
Vi kan faktisk ikke bede af os selv, men vi har brug for Helligånden, Guds og bønnens Ånd, som vejleder os i og til at bede (Rom 8:26-27).
Bøn begynder ikke med, at du folder hænderne eller siger ”Kære Gud…” Nej, bøn handler om dit hjertes indstilling.
At bede er at invitere Jesus ind i sit liv på baggrund af, at han selv kommer til os. Bøn er det fortrolige fællesskab og samtalen med Jesus. Det er at inddrage og tage Jesus med, uanset hvad man står overfor.
Derfor er bøn meget mere end bare at lukke øjnene, folde hænderne og slutte med amen. Det er også bøn, men bøn stikker samtidig dybere.
Bøn på farten
Måske kender du til at bede på farten – for eksempel når du cykler, eller når du bruger bønnen som en hurtig reaktion på noget, du lige hører eller oplever: bønnen om at finde noget, bønnen for nogle som har det svært, bønnen for det næste programpunkt i løbet af din dag eller bønnen, der siger tak for Guds store nåde mod dig.
Vi kunne også kalde det for spontan bøn. Jeg tror, at der er stor velsignelse ved at bede på den måde. For det hjælper mig til at huske, at bøn foregår i en levende relation til Gud. Det hjælper mig til at lægge situationer og mennesker i Guds hånd. Det hjælper mig til at være taknemmelig midt i det hverdagsnære (Fil 4:6-7).
Jesus var også selv i kontakt med sin Far, mens han var på farten – når han helbredte, forkyndte Guds rige, ja, selv da han hang på korset.
Bøn kræver ro til at gro
Men bøn på farten må ikke stå alene. For et sundt og velsignet bønsliv har også brug for ro til at gro. Det sker på en særlig måde, når man aktivt planlægger at bede i gode og uforstyrrede rammer. Det var Jesu egen praksis (Luk 5:16) og anbefaling:
”Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.” (Matt 6:6)
Tid alene med vores himmelske Far i fred og ro, bør være noget, vi kæmper for at beskytte og prioritere i vores kristenliv, fordi det for mange ikke falder så naturligt. Her taler jeg ikke om, at man nødvendigvis skal sidde i lang tid. Men vi har brug for aktivt at gøre, hvad vi kan for at lukke alt ude og skabe rum for at tale og lytte til vores Far uden forstyrrelser.
Når du sidder alene med Gud, kan du bedre kaste dine bekymringer på ham og slippe dem.
Når du sidder alene med Gud, kan du bedre lade Guds ord tale direkte ind i dit liv og forme det.
Når du sidder alene med Gud, kan du bedre være stille og stole på, at dit livs centrum ikke er alle dine planer, men Gud og hans frelsende nærvær.
Det er ikke sådan, at Gud er mere nær eller virkelig i stilheden. Men stilheden kan give os bedre mulighed for at være opmærksomme på ham og vores relation til ham.
Men mange af os har så travlt, at vi aldrig får planlagt og prioriteret den tid. Det sender et signal til os selv og andre om, at bøn bliver overtrumfet af andre ting, som sluger vores tid og opmærksomhed.
”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” (Matt 6:33)
Vi må sikre, at vi ikke har så travlt, at det vigtigste bliver udskudt eller glemt i vores hverdag.
Prioriter og glem ikke
Prioriter det ene og glem ikke det andet. Spontan og planlagt bøn skal ikke erstatte hinanden, men supplere hinanden.
Bøn er en livsvej sammen med Gud, som vi aldrig bliver færdige med at gå på, og samtidig glemmer vi ofte, at vi faktisk har direkte forbindelse til Gud her og nu.
”I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud.” (Ef 3:12)
Tid med Gud er aldrig spildt tid – her velsigner han os med styrke og mod til at leve i ham og for ham.
Måske har du brug for at øve dig i at bede mere spontant i løbet af dagen. Måske har du brug for at lægge telefonen væk, finde et roligt sted og sætte tid af til at være alene med Gud.
Bøn er et privilegium, så lad os bruge det – både på farten og i ro og mag.
