Hoseas’ bog – en introduktion

En hjælp til at læse og forstå Hoseas’ bog

Den kærlighed der sætter fri er noget af det første mange tænker på, når de hører profeten Hoseas nævnt. Francine Rivers’ bog fra 1991 om bonden Michael Hoseas som elsker den prostituerede Angel tilbage til livet, har haft mange læsere og er oversat til mange sprog. Bogen bygger på fortællingen i Hoseas’ bog 1-3, og er en af mange fortællinger med samme tematik: Findes der en kærlighed som kan overvinde alt?

Hoseas’ tid

Profeten Hoseas er den første af de såkaldte små profeter. Bogens første vers indikerer at han virkede som profet omtrent samtidig med Esajas, Mika og Amos. Det vil sige i sidste halvdel af 700-tallet f.Kr. Dette var en periode, hvor Israels og Judas mægtige naboer, Egypten og Assyrien, havde nok med deres egne problemer. Det gjorde at de politiske forhold i første del af den periode var stabile i Israel og Juda, og handel og velstand kunne vokse. Det gjaldt særligt Israel, Nordriget, som kontrollerede de vigtige handelsruter mellem Mesopotamien (Assyrien) og Egypten.

Mod slutningen af perioden begyndte det mægtige assyrerrige at ekspandere, og både Israel og Juda mærkede presset fra stormagterne. Den absolutte bund blev nået i 722 f.Kr., da Salmanassers assyriske tropper indtog Israels hovedstad, Samaria, lagde byen i grus og førte folket i fangenskab. Nordriget skulle aldrig mere genopstå.

Religionsblanding

Midt i de økonomiske opgangstider oplevede Guds folk en åndelig nedgangstid. Det viste sig på forskellige måder. På den ene side finder vi mange elementer af synkretisme – altså religionsblanding. Religionen i Nordriget, Israel, var hele tiden af en sådan art. Det begyndte med Jeroboams guldkalve i Betel og Dan allerede efter Salomos død (1 Kong 12,25-31). Det var meningen at disse skulle repræsentere Herren, men det er en kendt sag, at også Ba’al blev fremstillet som en kalv. Det er derfor sandsynligt at tænke sig, at Ba’al og Herren blev blandet sammen (jf. Hos 2). I Hos 5,8 omtales Betel som «Bet-Aven» (= syndens hus). Det fortæller en hel del.

Der er også gjort fund af offersteder hvor et alter indviet til Herren (JHVH) står ved siden af en «ashera», altså en kvindelig partner til Herren.

Vi skal også lægge mærke til, at der fandtes gudsdyrkelse i overensstemmelse med loven i denne periode. Men også denne var udhulet og falsk i Herrens øjne.

Troskab ønsker jeg, ikke slagtofre, kundskab om Gud, ikke brændofre(Hos 6,6)

Dette hænger nok sammen med, at meget af velstanden var bygget på social uretfærdighed. Dette er særlig et tema hos profeten Amos. Men problematikken om at gudsdyrkelsen bare var en ydre skal, genfinder vi hos mange af profeterne (se blandt andet Es 1,11-15 og Jer 7,9-10).

Et dramatisk liv

Hoseas’ bog begynder med en fortælling fra Hoseas’ privatliv (Hos 1 og 3). Der er et sammenfald mellem denne fortælling og Herrens forhold til Israel. Hoseas gifter sig med Gomer, som kaldes «en horkvinde». Om dette betyder at hun var en prostitueret, eller om det er billedligt for at sige, at hun tilhører et folk som åndelig set bedrev hor, er ikke nemt at sige. Fortolkere er ikke enige om det.

Gomer føder Hoseas tre børn som alle får symbolske navne. Vi skal lægge mærke til, at det er kun i Hos 1,3 det står, at Gomer «fødte ham en søn». Muligvis indikerer dette at hun var en utro kone.

Relationen mellem Hoseas og Gomer bliver brudt og ødelagt. Men Herren giver ham befaling om at elske hende igen (3,1) og Hoseas adlyder. Budskabet i dette er den ufattelige kærlighed. Det handler om en kærlighed som trodser svigt og utroskab og som søger at frelse den fortabte. Herrens kærlighed til Israel er af en sådan karakter, og det som kommer over hende af ulykke, er bare forbigående. For det skal komme en dag der Herren vil vise henne barmhjertighed:

Derfor vil jeg lokke henne, jeg vil føre hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte. Dér giver jeg hende vingårdene tilbage, og gør Akors dal til håbets port. Da vil hun svare mig, som da hun var ung, som dengang hun drog op fra Egypten. På den dag, siger Herren, skal du kalde mig Min mand, du skal ikke længere kalde mig Min Ba’al. (Hos 2,16-18)

Et andet billede på denne ufattelige kærlighed, også hentet fra familielivet, finder vi i Hoseas 11. Der fremstilles Israel som den ulydige søn som belønner farens godhed med svig og oprør. Guds dom vil derfor være krig og eksil. Men midt i dommens strenghed føres vi ind i faderhjertets intense kærlighed:

Skulle jeg kunne prisgive dig, Efraim? Skulle jeg opgive dig, Israel? Skulle jeg prisgive dig som Adma? Skulle jeg gøre dig som Sebojim? Mit hjerte vender sig, medfølelsen vælder op i mig. (Hos 11,8)

Anklage og dom

Selv om den ufattelige kærlighed er en grundtone i bogen, gives der stor plads til anklage og dom. Et meget illustrerende afsnit er Hos 4,1-3:

Hør Herrens ord, israelitter! Herren fører sag mod landets indbyggere; for der er ingen sandhed og ingen troskab, ingen kundskab om Gud i landet. Forbandelse, løgn og drab, tyveri og ægteskabsbrud griber om sig, og blodskyld følger på blodskyld. Derfor sørger landet, alle dets indbyggere sygner hen, jordens dyr og himlens fugle, selv havets fisk omkommer. (Hos 4,1-3)

Billedet er fra retten. Herren fører sag. Problemet er dybest set manglende troskab, kærlighed og kendskab til Gud. I forlængelsen af dét, opremser profeten en række synder som alle kan knyttes til de ti bud. Sådan får vi en klar forståelse af, at forholdet til Gud er grundlaget for etikken. Hvis det mangler, går det også galt på moralens område. Det er ikke uden grund at Luther indleder alle forklaringerne til budene med formuleringen «Vi skal frygte og elske Gud, så vi …».

I dette afsnit finder vi to av de vigtigste teksttyper i bogen. Bibelforsker Douglas Stuart1Douglas Stuart, Word Biblical Commentary Vol. 31, Hosea-Jonah (Waco, TX: Thomas Nelson, 1987), 17–19. peger på, at så meget som 2/3 av bogens tekster er fremlæggelse af beviser på folkets synd og frafald. Disse beviser følges altid af forbandelses- eller domsudsagn (cirka 1/4 af bogen).

Den sidste teksttype, som vi allerede har set på, er velsignelsesudsagn (cirka 1/10 af bogen). Fælles for velsignelserne er, at de ikke ligger i den umiddelbare fremtid. Det er altid tale om en velsignelse som skal følge etter dommen.

Historiske referencer

Hoseas’ bog kræver en vis dosis bibelkundskab for at forstå. Det kommer særlig til udtryk ved at Hoseas flere gange, forbigående, refererer til hændelser tidligere i Israels historie. Det sker gerne gennem korte udtryk hvor meningen er at vække associationer hos læseren.

Eksempler på dette kan være Hos 2,17a og 9,9-10:

 Dér giver jeg hende vingårdene tilbage, og gør Akors dal til håbets port. (Hos 2,17a)

Akors dal er stedet hvor Akan blev stenet, beskrevet i Josva 7,25-26. Ved at stjæle af det bandlyste gods fra Jeriko førte Akan død og ulykke over hele folket. Akors dal blev et udtryk for dette, noget navnet tyder på. Det er afledt af ordet «akar» som betyder «at skade» eller «at bringe ulykke». Når Herren i fremtiden skal gribe ind til frelse, skal Akors dal blive en håbets port.

De gør hans grav dyb som i Gibeas dage. Men Gud husker deres skyld og straffer deres synder. Jeg fandt Israel som druer i ørkenen, jeg så jeres fædre som tidlige figner i den første høst. Men da de kom til Ba’al-Peor, viede de sig til Skændselen og blev lige så ækle som deres elskere. (Hos 9,9-10)

«Gibeas dage» og «Ba’al-Peor» viser begge til alvorlige hændelser i Israels historie. Den grusomme ugerning i Gibea kan vi læse om i Dom 19, hvor mændene i Gibea voldtager en kvinde til døde. Ba’al-Peor læser vi om i 4 Mos 25, hvor folket hengav sig til Ba’al-dyrkelse og det som nok har været seksuelle udskejelser.

Det profetiske ord

Grunden til disse forskellige teksttyper – med bevis, dom og velsignelse – hænger sammen med noget helt grundlæggende, ved det som kendetegner det profetiske ord i Bibelen. Det profetiske ord er nemlig kendetegnet ved, at det er et budskab som søger vores respons. Derfor finder vi to talemåder som begge kommer til udtryk i Hoseas’ bog:

Derfor hugger jeg dem ned ved profeterne, dræber dem ved min munds ord. Min dom bryder frem som lyset. (Hos 6,5)

Nogle gange er det nødvendigt for Gud at tale hårde ord. I teologien kalder vi dette «lov». Det handler om ord som afslører og dømmer. Men dette er ikke ord som frelser, det er derimod ord som skaber behov for en nådig frelser. Til frelse må der lyde et andet slags ord:

Derfor vil jeg lokke hende, jeg vil føre hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte. (Hos 2,16)

Udtrykket «tale til hendes hjerte» handler om den ufattelige kærlighed. Det handler om Guds nådige invitation til en genoprettet relation. I teologien kalder vi dette «evangelium».

Begge disse kategorier finder vi i Hoseas’ bog. Og målet med Herrens tale gennem Hoseas er at elske folket tilbage til sig, sådan at han på ny kan velsigne og give overflod. Dermed ser vi også en dyb sammenhæng mellem bogens budskab og profetens navn. Hoseas betyder nemlig «frelse».

Jeg vil helbrede deres frafald, og elske dem med glæde. Min vrede vender sig fra dem. (Hos 14,5)

Men for at få sin brud tilbage må Hoseas købe hende (Hos 3,1-2). Og det var jo netop hvad Gud også måtte gøre, ikke med sølv og guld, men med Kristi dyrebare blod (1 Pet 1,18-19).

Fodnoter:

Fodnoter:
1 Douglas Stuart, Word Biblical Commentary Vol. 31, Hosea-Jonah (Waco, TX: Thomas Nelson, 1987), 17–19.

Del:

Twitter
Facebook