Kristen forbliver man ved at have gode vaner
En af de gode vaner er at gå regelmæssigt i kirke, bl.a. med blik for det, vi kalder kirkeåret. Troen lever af vaner. Det samme og det samme, som vi gør igen og igen. Sådan er menneskelivet, tænk bare på vores vaner, inden vi går i seng. Sådan også med troslivet, og det at leve med i kirkeåret.
Interesse
Det kræver noget af os at få noget ud af kirkeåret. For det første, at vi er almindelige mennesker, sådan som vi nu er! Vi behøver ikke at være nørdede. Og for det andet, interesse! Ordet ’interesse’ betyder optagethed, at gå personligt op i en sag, at lytte, at åbne sig, at reflektere, at tænke med, at leve med. På den måde er vi almindelige kirkegængere, der interesserer os for kirkeåret.
Det kræver også noget af præsten. Han må selv leve med i kirkeåret, så han kan integrere det i sin forkyndelse, i salmevalget, i guidningen af gudstjenesten, i undervisningen og dermed i bevidstgørelsen af menigheden. Det kræver også noget af organisten, af kirketjeneren og af menigheden.
Kirkeåret er en særlig gave
Kirkeåret har sin baggrund i jødedommen, og det udvikledes tidligt med udgangspunkt i påsken og frem gennem århundrederne. Første tekstrække blev til i den tidlige kristne kirke, hvor der hurtigt opstod en praksis for, hvad man læste til årets højtider og mærkedage – jul, påske og pinse. Første tekstrække går tilbage til det første årtusinde, men siden er der sket ændringer. Anden tekstrække kom til i 1885, og i 1992 blev de gammeltestamentlige tekstlæsninger tilføjet. Gudstjenesternes tekster er udvalgt efter nøje overvejelse af troende mennesker med indsigt. Det kan indimellem være vanskeligt at se sammenhængen, men det er en spændende opgave at finde tværsnittet og den røde tråd. Den er der, for vi har med Guds ord at gøre.
Hvad kirkeåret særligt giver os
Gennem kirkeåret lærer vi den kristne tro nærmere at kende. Søndagens tekster oversættes gennem prædikenen. Gennem salmerne får vi sprog til at modtage budskabet og synge det ud. På den måde kommer Gud nær til os, og vi nær til ham.
Kirkeåret er en rytme med gudstjenester søndag efter søndag. Bibelteksterne er holdt sammen af salmer, musik, symboler, farver, årstidernes stemning og af situationen i verden. Alt sammen bidrager det til, at vi oplever den kristne tros nedslag i vores liv, som det er mellem frygt og mod, sorg og glæde, skyld og skam, ensomhed og fællesskab, dårligt humør og godt humør, tro og tvivl …
En særlig måde at leve på
Kirkeåret er et årskursus i kristendom, en indlevelses- og pilgrimsrejse ind i den kristne tros verden, en måde at dannes på som kristen, en rytme for troen og en verden, hvori man kan vokse og vandre i troen i fællesskab med andre i menigheden. Søndag efter søndag, uge for uge.
Kirkeåret er også blevet kaldt ”et år med Jesus”, ”en rejse ind i Guds hjerte”, ”Herrens år”, ”nådens år”.
Efterhånden som man bliver fortrolig med gudstjenesten, genkender man formen, og hvert andet år kommer de samme bibeltekster tilbage. De 411 bibeltekster på to år er en rimelig stor del af Bibelen og rummer de vigtigste tekster.
Det samme og det samme igen?
Ja, for Gud er den samme, og vi er de samme! Og dog er gudstjenesten faktisk ikke ens hver gang, for hver søndag har sit særlige tema og præg og sine særlige tekster. Når den aktuelle søndags tekster møder os i vores aktuelle livssituation, bliver teksterne nye og relevante. Gud overrasker og udfordrer os, befrier os og giver os noget med ud i den nye uge. Og Jesus bliver vi aldrig færdig med. Han har sine egne gode og skæve vinkler. Vi kender ham endnu ikke, som vi bør kende ham. Men han har noget til os hver søndag.
Hvordan får jeg udbytte af kirkeåret?
Gå i kirke hver søndag! Men vi kan også klæde os på med godt læsestof.
Læs fx Bo Giertz to bøger til læsning i kirkeåret: ”At tro på Kristus” og ”At leve med Kristus” (Fredericia: Lohse). De følger kirkeåret med bibeltekst, en forklaring, en bøn til hver dag med udgangspunkt i søndagen. Eller Robert Bladts to bøger: ”Anno Domini” og ”Anno Gratiae” (Fredericia: Credo).
Vil du læse mere om kirkeåret, så udgav jeg for få år siden et par guidebøger til de enkelte søndage: ”På pilgrimsrejse i kirkeåret I og II” (Fredericia: Lohse), som giver hjælp til, hvad man kan finde i kirkeåret og måder at leve i det på. Derudover har jeg forfattet en lille guide til kirkeåret: ”Kirkeåret – en rytme for troen”, som er udgivet på Bibelselskabets forlag.
Derudover vil det være en god ide at være med i en bibelkreds, hvor man sammen med andre kan læse søndagens tekster før eller efter søndagen.
Artiklen er oprindeligt udgivet i DBI-posten.
