Hvor kristen er Jordan Peterson?

Den canadiske psykolog Jordan Peterson er et intellektuelt fænomen. Berømt og berygtet, elsket og hadet. Nogle hævder endda, at han er kristen eller i det mindste har kristne værdier. Læs med, når Michael Mørch undersøger ”hvor” kristen Peterson er.

Artiklens titel er formuleret som et spørgsmål, der ikke giver mening. At være kristen er et enten-eller, det kommer ikke i grader. Desuden giver det ikke mening, fordi troen er en relation mellem et menneske og Gud, og vi kan ikke granske eksistensen af den relation, for den er skjult for menneskers øjne. Så mit eget svar på spørgsmålet vil lande et sted mellem ”aner det ikke” og ”det giver ingen mening at spørge om”.

Men spørgsmålet er egentlig bare en anledning til at reflektere over et af tidens interessante intellektuelle fænomener i et kristent perspektiv, og det er, hvad jeg agter at gøre her.

Hvem er Jordan Peterson og hvad er hans projekt?

Canadiske Jordan Peterson (f. 1962) er professor i klinisk psykolog ved universitetet i Toronto. Men han er mere kendt som debattør og offentlig intellektuel med en succes så stor, at The New York Times har kaldt ham ”den mest indflydelsesrige intellektuelle tænker i den vestlige verden lige nu.” Han er også kontroversiel og har en stribe af prekære mediesager under bæltet, og ligesom han har en stor fanskare, har han også en stor gruppe af modstandere, der sværter hans navn til på sociale medier.

Petersons ideer spredes primært via forelæsninger på YouTube, podcasts og liveshows, men hans to populære bøger 12 regler for livet og den netop udgivne Hinsides orden er også vigtige medier for hans tanker. Jeg har ikke selv lyttet til Petersons forelæsninger, men alene læst hans bøger, og det er ud fra disse, jeg vil give en vurdering. Begge populære bøger er selvhjælpsbøger, hvor Peterson præsenterer tolv regler for livet, som vil give større robusthed i en turbulent verden. Eksempler er ”Ret ryggen”, fordi vi udskiller serotonin i hjernen, og den oprette positur giver os dermed forøget selvtillid, og ”Vælg venner, der vil dig det bedste”, fordi venskab er et gensidigt arrangement, der både beskytter og frisætter, eller ”Gør et værelse i dit hjem så smukt som muligt”.

I 1999 udgav han sin første og eneste akademiske bog, Maps of Meaning, som ikke fik meget opmærksomhed, før han blev katapulteret ind i berømmelsen i 2016, men stort set alle hans forelæsninger og begge hans populære bøger bygger på ideerne herfra.

Petersons forståelse af religion, Bibelen og kristendom

Jordan Peterson er efter eget udsagn ikke personligt troende, men bruger alligevel ofte teologisk tankegods til at underbygge sine pointer. Det har fået mange til at hævde, at Peterson bliver en trojansk hest for kristendommen, og man forstår det godt: Han kan hævde, at ingen er ateister, når det kommer til at begrunde sine handlinger; han fastholder traditionens store betydning– også den religiøse; han har en konservativ etik, fx fastholder han to biologiske køn, og at forældre bør være et par og forblive en enhed; han taler om personligt ansvar og moralsk integritet som centrale værdier for mennesket til enhver tid. Men alligevel er jeg ikke overbevist om, at Peterson sniger kristendommen ind ad bagdøren i den offentlige debat. Lad mig forsøge at begrunde.

For det første anser Peterson de store religioner, inklusive kristendommen, som grundlæggende myter, der skal formidle en etik. Ideen er, at mennesket er gået fra før-sproglige erfaringer over mundtlige beskrivelser til skriftlig fiksering, og i den proces udvikler og forfines etikken fra de oprindelige erfarede myter.

For det andet anskuer Peterson grundlæggende verden ud fra de to kategorier ”kaos” og ”orden”. Det er en yin og yang-inspireret filosofi, der ser kaos som ”uudforsket territorium” og orden som ”udforsket territorium”. Kaos er det ukontrollerede, det dunkle, det frygtindgydende, det ukendte, mens orden er modpolerne. Derfor er ord som stamme, religion, bålsted, hjem og land plusord, der dækker over erfaring af orden i en kaotisk verden. Grundlæggende er verden kaotisk, men vi kan skabe større eller mindre lommer af orden, som giver os tiltrængt hvile.

For det tredje knytter Petersons religionssyn sig tæt til de intellektuelle forbilleder, Carl Gustav Jung og Friedrich Nietzsche. 1Jung var en schweizisk psykiater og psykoanalytiker, født 1875. Nietzsche var en tysk filosof, født 1844. Særligt Jung er en helt. Jung var psykoanalytiker og Freuds elev, men han havde et mere positivt syn på religion end Freud. For Jung var religioner leveringsdygtige i arketyper. Arketyper er de medfødte eller ubevidste psykiske strukturer, der vedrører universelle menneskelige livserfaringer som fx fødsel, ægteskab og moderskab. Jesus er for Jung det arketypiske perfekte menneske, ligesom Kain og Abel-fortællingen er en arketype på spændingsforhold i søskenderelationen. Hos Jung antages arketyperne at ligge til grund for billeder eller symboler i fx drømme, myter, eventyr eller andet symbolhistorisk materiale fra vidt forskellige tider og steder. På den måde bliver begreber som Gud, Himmel, Helvede, Paradis, Synd osv. til grundforestillinger i vores kamp for at håndtere erfaringen af kaos.

For det fjerde har Peterson en tvivlsom brug af Bibelen. Han læser den ”allegorisk”, dvs. han leder efter et dybere åndeligt lag i teksten end det umiddelbart bogstavelige. Fx repræsenterer slangen i Eden kaos og ikke en personlig, dæmonisk magt, som kaldes ”Satan”. Et andet eksempel er det komplekse offersystem i GT, som ifølge Peterson blot er en sofistikeret organisering af det urgamle krav om behovsudsættelse og derfor ikke guddommelige forbud og påbud med en højere mening.

Disse fire eksempler viser, at Peterson nok omtaler religion, kristendom, Bibelen, Gud, Jesus osv. mange steder, men at det ofte sker på baggrund af en filosofisk forståelse, som ikke harmonerer med klassisk kristendom.

Lad mig afslutningsvis skitsere nogle tanker om, hvordan jeg selv forstår nogle af de emner, Peterson tager op – både de nævnte og nogle andre.

Egne overvejelser

For det første er kristendommen en historisk forankret religion. Modsæt næsten alle andre religioner er den fuldstændigt vævet ind i faktiske historiske begivenheder. Derfor kan man undersøge kristendommens påstande, selv når det kommer til exceptionelle begivenheder som opstandelsen (hvad mange historikere faktisk arbejder med). Jesus var også en historisk person, ikke en arketype. Han gjorde og sagde ting i en historisk sammenhæng, som har betydning i dag.

For det andet er ”orden” og ”kaos” ikke de grundlæggende kategorier i kristendommen. Skabelsen var ikke, som i mange andre religioner, en kamp med en kaosmagt, som Gud vandt. Gud er den Absolutte, som råder over alt. Verden er nok faldet i synd, men Gud er stadig Herre og skaberværket er stadig godt og gudvillet. Vi er ikke hjemme i en fjendtlig verden, men i en verden der er villet og elsket af Gud.

Og så lige en sidste, tredje, ting, som er om noget nyt: Kristendommen er ikke en karmareligion, hvor Guds nåde gives på baggrund af god opførsel. Nåden er fri og for intet. Peterson hævder ellers, at ”religion handler om god opførsel” (igen, den skal skabe orden), men det er i hvert fald ikke kristendommens første grundsætning. Kristendommen handler om en relation til Gud, som bliver mulig på grund af Jesu liv og offer.

Afrunding

Som sagt i indledningen, så ved jeg ikke, om Peterson er kristen, og det er i hvert fald ikke noget, der kommer i grader. Men bedømt på hans bøger har han med klassiske kristne briller en meget problematisk forståelse af verden, af Bibelen og af Jesus. Jeg synes, der er meget godt at lære af Peterson, og der er mange spændende ideer og udfordringer hos ham, men hans brug af kristendom har ikke været oplysende for mig. Men læs ham og døm selv, det vil både han og jeg helt sikkert være enige i.

 

Billede: New York Post

Fodnoter:

Fodnoter:
1 Jung var en schweizisk psykiater og psykoanalytiker, født 1875. Nietzsche var en tysk filosof, født 1844.

Del:

Twitter
Facebook