Kirken har gennem tiden haft meget at sige om selvmord og selvskade. Desværre har det oftest handlet om den teologiske diskussion om, hvorvidt det er synd eller ej med udgangspunkt i det femte bud: Du må ikke slå ihjel – heller ikke dig selv.
Det kristne menneskesyns grundlæggende syn på menneskets umistelige værdi som skabt af Gud og livet som en gave fra undfangelse til naturlig død kan også være med til at gøre selvmord og selvmordstanker til et tabu, der er fyldt med skam, for hvordan kan jeg have de tanker, når livet har uendelig stor værdi.
Der er undersøgelser, som viser, at mange faktisk undgår at komme til kirken med selvmordstanker eller som pårørende til et menneske, der har forsøgt eller har begået selvmord. Mange kirkefolk er usikre på, hvordan vi bedst møder mennesker i dette mørke.
Fokus på forståelse af selvmord
I denne artikel vil vi i stedet starte med at prøve at forstå både selvmord og selvskade.
Det kan være utrolig svært at forstå selvmord og selvskade, fordi det på mange måder virker til at gå mod vores dybe instinkt for overlevelse og for at beskytte os selv. Det er dog ikke nær så langt fra disse instinkter, som vi tror. Først og fremmest er det vigtigt altid at holde fast i forståelsen af, at disse ting er udtryk for dyb smerte.
Vores hjerner er enormt optaget af at finde løsninger på problemer. Det er virkelig smart i mange sammenhænge, men desværre har det også den funktion, at når vi er håbløse i smerten, kan hjernen se en løsning i selvmord.
Det er ikke for at sige, at selvmord er en løsning, men for at sætte en forståelsesramme for selvmordet. Når smerten er overvældende og konstant, kan hjernen blive helt ensporet i at prøve at finde en løsning eller udgang eller afslutning af smerten.
Langt de fleste selvmordstanker handler om, at mennesket ikke kan se en løsning på smerten, de står i. Disse tanker kan komme uønsket for næsten alle mennesker en gang i mellem. En tanke om, at smerten ville slutte, hvis vi ikke var her mere.
For nogle kristne kan denne tanke endda være endnu sværere at få til at gå væk, fordi vi i Johannes’ Åbenbaring er blevet lovet, at når livet slutter her, venter herligheden på os. ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet” (Åb 21,4).
Til besvær og uværdig til kærlighed
Når man arbejder med selvmordsforebyggelse, lytter man især efter en bestemt sætning “Det ville være bedre for alle, hvis jeg ikke var her.” Dette er et udtryk for ikke bare smerte, men for skam, der er blevet altovervældende. Skam er følelsen af at være forkert, til besvær, uværdig til kærlighed. Når skam bliver vores primære følelse, bliver vi overbeviste om, at det ville være bedre, hvis vi ikke var til og måske også, at vi aldrig var blevet født.
Denne sætning om, at ens eksistens er en byrde for alle, skal tages seriøst. For her er mennesket i fare for at gøre alvor af det. Smerte gør os også fokuseret indad mod os selv. Det er svært at have blik for andre, når man er i smerte. Det handler ikke rigtig om det, vi normalt ville kalde egoisme. Det er nærmere vores overlevelsesinstinkt, der retter fokus på at få løst vores egen smerte først. På samme måde som vi kan være korte for hovedet, når vi har hovedpine eller influenza. Det er den samme funktion i begge eksempler.
Husk de pårørende
Mennesker med selvmordstanker er sjældent alene. Hvad med de pårørende? For selvmord kan føles som ekstrem egoisme og som en besked om, at vi ikke var værd at leve videre for. Så der er brug for omsorg på alle sider af smerten. Det er ikke kun den ramte, der har brug for vores sympati og empati. Det har de pårørende i høj grad også. Det kan være oplevelsen af skyld og skam over ikke at have kunnet hjælpe nok. Selvom det ikke reelt er sådan, det fungerer, kan det være svært ikke at komme til at gennemgå interaktioner og valg og bebrejde sig selv. Andre føler sig afvist og valgt fra. Og mange er bange for at opleve, at de vil blive fordømt og bebrejdet i kirken.
Det er vigtigt, at vi har øje for de pårørende, så vi får spurgt ind til deres sorg med åbne spørgsmål og får tilbudt praktisk hjælp f.eks. aftensmad eller hjælp til rengøring. Nogle kristne fællesskaber organiserer praktisk hjælp ved dødsfald, og det er vigtigt, at også selvmord tænkes med her.
Det kan også være professionel hjælp, der er brug for hos præst, læge eller psykolog. Nogle kirker arrangerer f.eks. mindegudstjenester for efterladte efter selvmord, hvor der sættes ord på sorgen i den situation. Sorggrupper er også meget vigtige tilbud til pårørende efter selvmord.
Selvskade har ligheder med selvmord
Selvskade minder om selvmord på den måde, at det handler om at prøve at komme ud af smerten. Selvskade handler om at opleve en lettelse i, at smerten bliver fysisk og konkret og håndterbar i modsætning til den psykiske smerte. Vi har alle måder at håndtere psykisk smerte på. Nogle er mere anerkendte af samfundet end andre. Vi taler om at trøstespise som en normal ting. Andre har brug for at tage en løbetur, når de bliver for pressede. Hvad man bruger til at håndtere den psykiske smerte, handler i høj grad om, hvad man har oplevet virker. Hvis man har erfaringen, at det hele bliver bedre efter en plade Marabou, er det svært at lade chokoladen ligge, når vi har det svært.
I de seneste 10-15 år er selvskade blevet mindre tabu. På mange måder er det fantastisk, at det er blevet mindre skamfuldt. Man kan kalde det en bivirkning, at det samtidig kan få flere til at prøve det. Hvis man har hørt, at det kan lette den psykiske smerte, kan det være svært ikke at undersøge, om det også virker for en selv.
Selvskade har været en disciplin i den kristne tradition, hvilket kan være forvirrende i denne sammenhæng. I nogle traditioner har det været brugt som aflad for synder og i andre sammenhænge har det været for at tage del i Jesu smerte. I begge tilfælde har det handlet om religiøse handlinger, så selvom selve den konkrete handling måske er den samme, er hele baggrunden for og årsagen til handlingen meget forskellige. Det er dog stadig vigtigt at understrege at religiøst motiveret selvskade ikke er et udtryk for sund religiøs praksis.
Når kirken møder en selvmordstruet
Når vi som kirke skal møde mennesker med selvmordstanker og selvskade, er det vores vigtigste opgave at fortælle dem, at de ikke er forkerte. Selv hvis man mener, at selvmord er en synd, er det ikke det vigtige i mødet med et menneske, der står med disse tanker. Her er det vigtigste, at vi ikke fordømmer dem overhovedet og i stedet ser på deres smerte og møder dem i det. For det er her, vi kan gøre en forskel, og her selve problemet ligger. Hvis man spørger ethvert menneske med selvmordstanker eller selvskade, om de hellere ville være fri for den smerte, der plager dem, så vil de klart svare ja. Det er derfor, vi ikke skal fokusere på, hvordan de håndterer den smerte ift. selvmord og selvskade.
Det er en myte, at det øger risikoen for selvmord at tale om selvmord. Vi har brug for at åbne op og få en ærlig samtale om det. Center for selvmordsforskning har udviklet et undervisningsmateriale målrettet præster i erkendelse af, at netop den faggruppe ofte står i samtaler om selvmord, men samtidig har en stor usikkerhed over, hvordan de skal møde selvmordstruede og pårørende. Materialet kan også være til glæde for andre sjælesørgere eller interesserede.1Selvmordsforskning.dk/publikation/rapporter/undervisningsmateriale-for-nyuddannede-praester-og-praester-der-arbejder-med-selvmordsproblematik
Håb i mørket
Evangeliet til mennesker i så stor smerte vil være særligt to ting: For det første er der håb. Der er håb for at få det bedre. Lige meget hvor uoverskueligt, de selv oplever situationen, er der håb. Nogle gange taler jeg (Krista) som psykolog med klienter om, at jeg holder håbet for dem, fordi de ikke selv kan forestille sig at håbe.
For det andet er evangeliet, at de er elsket helt og fuldt og uden nogen forbehold. De er elsket, villet og skabt til at være dem og være her i verden. De er ikke en fejl eller utilgivelige eller forkerte. De har lige så meget adgang til Guds nåde som alle andre mennesker. Vi er alle afhængige af Guds kærlighed og nåde.
Dette er, hvad vi kan gøre som kirke. Vi kan være støtte, holde håb og hjælpe dem med at finde hjælp. For der skal findes hjælp. Når de er i nok smerte til at overveje selvmord eller er begyndt at selvskade, er det tid til at finde professionel hjælp. Nogle er bange for, at en psykolog eller terapeut vil være skeptisk over for deres tro, men med den rette hjælp er det muligt at finde en psykolog med både respekt og forståelse for troen.
Med nærvær, ærlighed og respekt kan vi møde mennesker, der står i det dybeste mørke og i den dybeste fortvivlelse. Når vi som sjælesørgere og/eller medmennesker oplever os magtesløse kan vi minde os om: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 Kor 12,10).
Fakta om selvmord
- Hver dag er der i gennemsnit to danskere, der begår selvmord. Der er ca. tyve personer, der hver dag forsøger at begå selvmord.
- Hver gang én kvinde begår selvmord, er der to mænd, der tager deres eget liv.
- Det skønnes, at mindst seks personer bliver direkte berørt hver gang, der sker et selvmord (familie, venner).
- Der dør årligt tre gange flere danskere pga. selvmord end ved trafikulykker.
- Selvmordsraten er højest blandt ældre. (Kilde: Center for selvmordsforskning)
- Det er ikke forbudt at begå eller forsøge at begå selvmord i Danmark.
- Hjælp til selvmord kan være strafbart.
- Det er strafbart at undlade at hjælpe en, som er ved at begå selvmord. (Kilde: Familieadvokaten.dk)
Om Agape
Agapes mission er at give hjælp og inspiration til livet ved at udøve og fremme kirkeligt socialt arbejde.
Det kristne livs- og menneskesyn er grundlaget for Agapes virke og aktiviteter. Det har i praksis den betydning, at Agape ser på det enkelte menneske som værdifuldt, unikt og med ret og frihed til at bestemme over sit eget liv. Agape ønsker at møde alle mennesker med værdierne: nærvær, ærlighed og respekt.
Hvis du eller én du kender oplever tanker om selvmord eller selvskade, kan Agape hjælpe med at formidle kontakt til en psykolog med forståelse for det kristne livs- og menneskesyn.
Læs mere på www.agape.dk