Hvordan kan vi møde transkønnede?

Cases: Anna og Kasper

Kasper er 18 år gammel. Han er overbevist om, at selvom hans biologiske køn er mand, så er han i virkeligheden en kvinde, og kroppen fremstiller ham forkert overfor andre. Kasper forstår verden binært, også når han læser i sin bibel. Men Kasper mener, at der er sket en fejl, og at han er kvinde og ikke en mand. Hans største ønske i verden er, at hans krop ikke længere må sende forkerte signaler til alle om, at han er mand, men at alle, der så ham, ville tro, de så en kvinde.

Anna er midt i livet. Hun føler, at hun hele livet har spillet en rolle overfor alle, nemlig rollen som kvinde. Og det er i øvrigt en rolle, som hun føler, hun mislykkes i! Anna kan næsten ikke bære det mere. Oftere og oftere isolerer hun sig, og hun har tit selvmordstanker. Havde hun bare været en mand, kunne hun være gået ud og have fået kone og børn. Hun kunne have været en del af mændene i menigheden og have haft sin naturlige sociale plads der frem for at forsøge at passe ind blandt kvinderne. Anna glæder sig bare til, at livet er slut, så hun kan forenes med Gud i himlen og slippe for at have det så dårligt, som hun har nu. Det ubehag Anna føler, er kønsdysfori. Selvom det ikke er objektivt virkeligt, at hun er en mand, er kønsdysforien meget virkelig! Det er et kors for Anna både menneskeligt og åndeligt, og det er så tungt at bære, at Anna ofte ønsker sig død.

Tre tilgange overfor transkønnethed

I sin bog “Understanding Gender Dysphoria: Navigating Transgender Issues in a Changing Culture”, beskriver den kristne psykolog Mark Yarhouse tre tilgange til, hvordan man kan forholde sig til transkøn.¹Tabellen er inspireret af Yarhouse, Understanding Gender Dysphoria: Navigating Transgender Issues in a Changing Culture (IVP Academic, 2015), tabel 2 på side 52.

Forskellighedstilgangen kan dårligt stå alene for en kristen, selvom den i sin svage form kan påminde om skønhed i forskellighed og dermed gøre det lettere den transkønnede at se sit eget menneskeværd og føle selvtillid i sin forskellighed. Særligt den stærke form er dog stærkt præget af LGBTQ+-agenda. Men også den svage form er rodfæstet i individets suveræne selvbestemmelse og ret til selvdefinition og står dermed i kontrast til at være villig til at acceptere, at Gud har skabt os, som vi er og, at han dermed også har sat grænser for, hvem vi er. Det kan være en problematisk indstilling overfor Gud som vores skaber, der kan skabe afstand til Gud.

Handicaptilgangen kan spejles i den medlidenhed og omsorg vi møder hos Jesus i evangelierne (Joh 8,1-10), og i beskrivelsen af Gud (2 Mos 34,6; Rom 9,15-16). Den fjerner noget af skammen fra den, der er ramt af transkønnede følelser, da det gør det til endnu en måde hvorpå syndefaldet har påvirket mennesker.²Yarhouse, side 41 Samtidig ved vi også, at vi alle som kristne har et kors som vi må bære og, at det kan gøre, at vi i efterfølgelsen af Jesus må fornægte os selv (Matt 16,24). Derfor må handicaptilgangen ikke få os til at opfordre den transkønnede til at kaste sit kors fra sig.

Integritetstilgangen kendetegner ofte evangeliske kristne. Men risikoen er at man kan være entydigt opmærksom på ikke at ville gå på kompromis med Bibelen. Stregen i sandet trækkes derfor med en alt for stor sikkerhedsmargen, så den transkønnede umuligt kan trives i menigheden eller måske i det hele taget magte at leve sit liv, som vi så ved casen med Anna. For hvad betyder det at være skabt som mand og kvinde? Hvad er kulturelt betinget og dermed noget, der skifter hele tiden, og hvad er misforståede stereotype opfattelser, der ikke efterlader rum til nuancer? I bibelen afbilledes mange mennesker, der ikke opførte sig stringent efter tidens kulturbetingede kønsroller.³Fx 2 Mos 15,20-21; Hos 12,5; Dom kap 4-5; 2 Kong 20,3; 1 Krøn 7,24; Apg 16,14 Og hvad er selve det, der kendetegner at være mand eller kvinde i Guds skaberværk?⁴Det har Professor Jens Bruun Kofoed beskæftiget sig med i sin forskning (se fxKøn og Seksualitet i skabelsesteologisk perspektiv, Kolon, 2023. Hans forskning har ført til adskillige personlige samtaler, ligesom jeg også har lyttet til flere af hans foredrag. Fokuspunkter fra Kofoeds forskning, kan derfor genkendes nogle steder i denne artikel.

Yarhouse konkluderer, at ingen af tilgangene bør stå alene i praksis. Men at de positive ting i de tre forskellige tilgange skal integreres med hinanden, mens de mere problematiske ting så vidt muligt skal undgås.⁵Yarhouse, side 53-57

Forskellige niveauer af transition⁶Viden fra dette afsnit kommer fra Yarhouse og flere foredrag og podcasts faciliteret af ”True Freedom Trust”, ”Living out” og ”The Center for faith sexuality and gender”.

Fordi der er mange årsager til transkøn, må man møde den enkelte der, hvor han eller hun er. Mange transkønnede vil finde sig til rette i livet med et vist niveau af transition, dvs. når man gør ting, der hjælper med at håndtere kønsdysfori, for at man ikke skal isolere sig, have det for svært eller begå selvmord. Transition kan have forskellige niveauer, som jeg har beskrevet i skemaet nedenfor. Efterfølgende kommenterer jeg mere på de forskellige niveauer.

Refleksioner om, hvordan kirken med en sund tilgang kan møde transpersoner på flere forskellige niveauer

Niveau 0: Anna fra casen er umiddelbart nået hertil. Det er et godt udgangspunkt, men Anna kan næppe holde til det i længden, med mindre hendes kønsdysfori på et tidspunkt af sig selv formindskes, som det af og til sker. Det kan derfor være godt og positivt at forsøge at opleve en lettelse ved at droppe ”rollespil” svarende til vores kønsstereotype ideer. Anna må sortere med god samvittighed. Der er ingen grund til at bære et tungere kors end nødvendigt ifølge Bibelen (Matt 11,28-29). Det kan også faktisk være en rigtig god ide, at Anna, som ved Niveau 2, åbner op omkring hendes transkønnede følelser. Om ikke andet så til hendes præst af hensyn til sjælesorg og hjælp til at bedømme, hvad der er kulturelt bestemt, og hvad der er det kors, Anna faktisk må bære. Men måske skal hun også åbne op til resten af hendes menighedsfamilie, så de kan tage nogle sociale hensyn og være med til at bære hendes byrder (Gal 6,2). Sådan kan Anna måske begynde at isolere sig mindre og få højere livskvalitet.

Det kan på dette stadie også være en god ide at søge psykolog. Selvom den transkønnede ikke ved det selv, kan der være nogle ting i fortiden, der har sat skub på de transkønnede følelser. Som biologisk kvinde har man øget sandsynlighed for at udvikle transkønnede følelser, hvis man har været udsat for fysiske overgreb, føler at kvinder er eller behandles som mindre værd end mænd (misogyni), f.eks. i menighedssammenhæng, hvis alene mænd har ”podietid” og kvinder altid er usynlige. Autister har også stærkt øget risiko for transkønnede følelser, uanset funktionsniveau i hverdagen.⁷https://autisme-asperger.dk/wp-content/uploads/2024/11/Autisme-og-koensidentitet_rev.pdf En anden årsag kan være, at det for nogle kan være lettere at se sig selv som transkønnet end at indrømme over for sig selv, at man er homoseksuel. Var man det modsatte køn, ville det løse stigmaet ved at være tiltrukket af sit eget biologiske køn. Endelig er der en særlig variant af transkøn, hvor nogle mænd egentlig ikke har noget ønske om en fuld transition til kvinde, men kan forbinde deres seksualitet med at gå i kvindetøj, hvilket de føler er nødvendigt for dem. Så nødvendigt, at det næsten bliver en tvangshandling.

Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at selve det at være ung, kan forårsage, at man sætter spørgsmålstegn ved sin kønsidentitet. Netop i disse år sætter et meget stort antal unge mennesker spørgsmålstegn ved deres køn. Det kan skyldes, at det som altid er svært at være ung, og at det er blevet normalt at overveje sit køn, når man har det svært. Nogle tror derfor, at den uro der føles i puberteten, må skyldes, at de i virkeligheden burde være det modsatte køn.

Når vi når de højere niveauer, vil der være stor forskel på, om det er Anna niveau 1 eller Kasper niveau 4, der skifter tøj til det modsatte køns. Det er ikke noget man lægger særligt mærke til hos Anna, og det er kun en lille ting for en kvinde at gå i f.eks. hættetrøje, t-shirt og cowboybukser uden makeup og evt. uden BH. Men for Kasper derimod er det et højt niveau af transition at gå i en kjole og makeup. Anna kan tage maskulint tøj på, simpelthen fordi hun synes om det og føler sig bedre tilpas. Det er efter min mening helt OK. Men gør hun det i en form for oprør mod Gud, er det anderledes alvorligt. Ens indstilling betyder noget. Også dette kan være en god ide at tale igennem med en sjælesørger. Tager Kasper kjole og makeup på, vil det derimod i vores kulturelle sammenhæng være et åbent oprør imod kønsidentiteten og sende et meget tydeligt signal om et højt niveau af transition. Også selvom det i andre generationer har været helt normalt for en mand at gå i kjole. Men tager Kasper kvindeligt undertøj på i det skjulte, for at kunne udholde sit liv, ikke isolere sig og have det bedre psykisk, er det lige så uproblematisk, som hvis Anna tager maskulint tøj på.

En anden ting man må være opmærksom på i menigheden er, om Kasper faktisk bør tiltales som kvinde (niveau 3), når han får et kvindeligt CPR-nummer på niveau 5. Bibelen er bevidst om at livet i samfundet nogle gange afspejler den ikke-ideelle virkelighed i syndefaldets verden. Et eksempel er når Jesus siger: ”Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud” (Matt 19,8-9). I samfundet er det altså muligt at blive skilt, og det bør accepteres som samfundsorden. Når det i samfundet er muligt at skifte juridisk køn, bør det måske også accepteres som samfundsorden, selv for os som kristne. Men Jesus fastholder også Guds bud som vejledning ind i menigheden og i sjælesorgen, når han fastholder, at skilsmisse er ægteskabsbrud. Vi bør måske overveje at kalde Kasper for ”hun” og ”Kira”, hvis Kira er juridisk kvinde. Men vil Kasper indgå et forhold til en mand, er det stadig ikke et ægteskabeligt forhold imellem én mand og én kvinde, som Bibelen anviser som den eneste ramme for sex, og det må frarådes som synd. Skulle det være Anna, der en dag nåede til at have skiftet juridisk køn til mand, betyder det heller ikke ind i menigheden, at hun kan blive prædikant. Selvom hun, som ved niveau 2, kan bede om hensyn, bør vi ikke se bort fra, hvilket køn Gud har tildelt Anna, da han skabte hende, og det vil være forkert, hvis Anna bliver præst. Og søger en person med udfordret kønsidentitet sjælesorg, bør Guds ord danne grundlag for etisk rådgivning, selvom det verdslige liv rummer andre muligheder.

Vil Kasper tage hormoner på niveau 6, er det en ændring, der senere kan fortrydes. Selvom det vil sætte sig sine spor på kroppen og med tiden føre til infertilitet, kan man ændre kurs senere, hvis man opdager, at det var en fejltagelse. Dermed er indgrebet ikke lige så voldsomt som operation.

Vil Kasper eller Anna gennemgå en fuld transition ved at lade sig operere (niveau 7), vil man aldrig kunne ændres fuldt tilbage. Man vil heller ikke til fulde få en funktion af kroppen som det modsatte køn. En kvinde får en mikropenis, og i det hele taget viser et studie fra 2015, at op mod 25% ikke er tilfredse med resultaterne af operationen og deres nye krop.⁸L. Karpel et al., Psychological and Sexual Well Being of 207 Transsexuals after Sex Reassignment in France,” Annales Medico Psychologiques 173 (2015): 511. Ofte ses et boost af psykisk balance de første år efter en operation. Det kan skyldes en ”Honeymoon-periode” efter transitionen, hvor man er høj af glæde over endelig at være det modsatte køn end det biologiske. Men som hverdagen vender tilbage, vil eventuelle underliggende psykiske problemer bryde igennem igen, og i længden giver kønsskiftet da ikke en bedre psykisk tilstand, hvis hovedproblemet i virkeligheden var et andet. Det kan være angst, autisme eller anden komorbiditet.⁹1Preston M. Sprinkle, Embodied: Transgender Identities, the Church, and What the Bible Has to Say (David C Cook, 2021), side 233–234 inklusiv hans fodnoter på disse sider.

Afslutning om at Bibelens vejledning altid er den bedste

På grund af oversete symptomer og underliggende grunde, er det ikke kun på bibelsk grund, at der bør advares imod hormoner og kønskorrigerende operationer i sjælesorgen. Kønsskifte er ikke nødvendigvis det, der rent faktisk kan hjælpe Kasper og Anna bedst, selvom de selv måske sætter deres fulde håb til det. Derved bliver det ikke kun af religiøse årsager, men også rent mellemmenneskeligt i den ikke-religiøse sfære, at det kan være bedre og mere næstekærligt at henvise til en god psykolog og foreslå dem at tage kontakt til en forening som KNUS (Kristent Netværk omkring Udfordret Seksualitet) frem for, at de skal gennemgå kønsskifte.¹⁰Yarhouse, side 120-122. Også selvom transkønnethed i 2017 blev fjernet fra listen af psykiatriske tilstande i Danmark, er der grund til at tro, at transkønnede har det virkelig dårligt. Er man tæt på at begå selvmord pga. kønsdysfori, kan det meget vel være en god ide at tænke i psykiatriske eller psykologiske problemer fremfor kirurgisk behandling og hormoner. Særligt aktuelt er det også for børn og unge mennesker, da kønsdysfori og transkønnede følelser ganske ofte aftager, når de kommer til voksenlivet.¹¹Yarhouse, side 122-123 Derfor stopper flere lidt op og genovervejer trans-lobbyismens dagsorden. F.eks. besluttede Englands National Health Service i 2024, at fokus for unge mennesker bør være på psykosocial og psykologisk support, fremfor hormoner og operationer. Det var en anerkendelse af, at det ofte er, hvad der er brug for, og fordi de transkønnede følelser tit slutter efter puberteten, hvorefter man finder sig godt til rette i sit fødselskøn.¹²https://www.nhs.uk/conditions/gender-dysphoria/treatment/ og https://edition.cnn.com/2024/03/13/uk/england-nhs-puberty-blockers-trans-children-intl-gbr/index.html Måske er den vestlige verden stille og roligt ved at besinde sig og vågne op til en ny hverdag, hvor festen er slut, og det faktisk er helt OK med en omsorgsfuld skepsis at advare Anna og særligt teenageren Kasper imod irreversible fejltagelser, der en dag kan blive fortrudt?

Artiklen er lettere redigerede uddrag fra forfatterens artikel Kønsidentiteten og kirken.